/

Danmark udviser 15 russiske spioner. Men hvornår blev de lige det?

Ved frokosttid idag kunne Danmarks Radio fortælle at:

“Danmark har valgt at udvise 15 russiske diplomater.

Det står klart efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn her til formiddag.

Helt konkret drejer det sig om efterretningspersoner, der har udført spionage på dansk grund, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

– Vi har konstateret, at de 15 udviste efterretningsofficerer har lavet spionage på dansk jord. Vi har en helt særlig sikkerhedssituation i Europa lige nu, og derfor finder regeringen det rigtigt, at vi tager den beslutning nu, siger han.

Udenrigsministeren afviser at svare på, hvilken form for spionage der er tale om, og hvornår Danmark fandt ud af, at det er foregået.

Officererne har arbejdet under diplomatisk dække på den russiske ambassade i København, og de har nu 14 dage til at komme ud af landet.”

I artiklen kan du også se hvorledes udenrigsminister Jeppe Kofod (S) forsøger på at forklare baggrunden til beslutningen (31 sekunder).

Hertil skrev jeg denne lille, let ironiske, kommentar:

“Næh men tænk engang. De begyndte pludseligt at spionere for et par dage siden. Indtil da var de almindeligt ambassadepersonale. For hvordan skal man ellers forstå det, udenrigsministeren hér siger?

Og når han siger “Det er sådan at vi ikke vil have spionage på dansk jord fra efterretningsofficererne og derfor blir de udvist…” så sender han jo – for nu at bruge et tåbeligt inflationeret begreb – et klart signal.

Øh, gør han ik’?

Hvordan var det nu lige det var med Danmarks FE?

Og hvad med alle de andre landes spioner/efterretningsfolk og hvad med DKs spioner i udlandet? Hvordan defineres alle disse andre?

Og på hvilken måde er netop de 15 russere pludselig blevet spioner og ikke udvist for længe siden som sådanne? De må altså være blevet det lige for nylig. Øh, ik’?

Nå javel, nok ikke en koordineret politik, bare sådan en tilfældighed…

PS Når Rusland om føje tid sender danske spioner ud vil regeringen naturligvis afvise at de er spioner og optræde som om man ikke forstår signalgivningen.

Produktionen af udenrigspolitiske sandkasser er blevet en givtig forretning.”

Interesting too?  Så USA skal forlade Syrien?

DR meddeler også at udover Danmark, Frankrig, Tyskland og USA har også Belgien, Holland, Tjekkiet, Letland, Estland, Bulgarien, Litauen, Slovakiet, Polen og Irland udvist russiske diplomater.

Det er naturligvis den slags, man gør hvis man satser mere på diplomati end på militær 🙈 – og hvis man et eller andet sted indeni håber på at man aldrig mere behøver at have med Rusland at gøre.

Så nu venter jeg for såvidt kun på at man også afbryder den diplomatiske relation helt og sender ambassadøren og ambassadens stab ud af landet. Kofod skal bare lige sikre sig at de egentlig alle er spioner…

Hvis du har adgang til Facebook har mit indlæg vagt nok så mange reaktioner. Gad vide om ikke der er nogle små tegn på at tingene er blevet så vanvittige at folk begyder at lugte den sikkerhedspolitiske lunte?

Den brænder nok så hurtigt i disse dage. Og dét mener jeg aldeles ikke ironisk.

PS
Hér kan du se eksperter, der “vurderer” betydningen af den danske udvisning. Og tager anklagen om spionvirksomhed – sådan lige pludselig – helt alvorlig.

Hvis du føler at kritiske – alternative – perspektiver vedrørende krig og fred er vigtig i disse tider, så bliver jeg glad for at du viser det her. Tak!

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

1 Comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Sverige, forskningen och den vidriga, brottsliga kollektiva bestraffningen av ryska forskare och studenter

Next Story

Vestens reaktion på Ruslands invasion vil blive en boomerang

Latest from Dansk udenrigspolitik

%d bloggers like this: