Fredens diskurs er forsvundet

Ord som forsvar, sikkerhed, trussel, krig for de(t) gode mod de(t) onde og intervention hører vi til lede hver dag. Men hvornĂĽr hørte du sidst nogen sige ordet ”fred” – i forskning, politik eller medier?

Nej, om fred, forsoning, forhandling, tilgivelse, konfliktløsning og ikkevold taler det moderne menneske ikke.

Det gjorde man før i tiden. I de gode gamle dage fandtes forskere, politikere og medier, der fokuserede pĂĽ fred i forskellige sammenhĂŚnge og niveauer i samfundet – og ikke mindst globalt. Og sĂĽ sent som forud for invasionen og besĂŚttelsen af Irak i marts 2003 gik mange millioner i demonstrationer verden over; den mĂĽtte jo bare ikke ske.

Fred er blevet det stor tabu. Den, der hĂŚvder at fred er vigtigt, er dissident, systemets fjende, en folkefjende i militarismens kultur. Freden mĂĽ leve i de smĂĽ kroge i krigens skygge.

Hvad der er sket de sidste cirka 20 ĂĽr er mindst tre ting.

For det første har MIMAK – det MilitĂŚr-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks – vundet spillet, i hvert fald pĂĽ kort sigt. Krigen er blevet det normale og krig er fred. Danmark har vĂŚret bombende bøllestat siden 1999 – helt utĂŚnkeligt i 1980erne.

For det andet er der sket en af-intellektualisering af samfundet, og politikerhvervet er blevet karriere og magtspil, ikke et kald büret af etik, viden og vision. Af-intellektualiseringen har meget at gøre med udhulingen af den frie forskning, uddannelse og dannelse og alt der ikke var nyttigt pü markedet. Hvad skulle vi dog med etikere, filosofer, humanister eller folk, der ved noget om fred!

For det tredje tilhører det politiske, samfundsengagerede menneske en uddøende race. I denne tid sĂŚttes der fokus pĂĽ jeg og mig selv, pĂĽ det materielle, pĂĽ udseendet, identitet, kroppen og krĂŚnkningerne – og pĂĽ konsumtion, ikke bare af varer og tjenester men ogsĂĽ af livet selv som en serie underholdningstilbud.

I forlĂŚngelser heraf kommer sĂĽ Vestens eksistentielle krise, nedgang og fald. Den narcissistiske livsstil med jeg-mig-selv-og-mit vidner om en underbevidst frygt for fremtiden.

Virkelighedsflugten ind i spil, sport og livsnydelse bliver naturlig eskapisme sammen med den god mad og vinene akkompagneret af underholdningsorkestret, der spiller elegant og forførende dÊr pü Titanic.

Se for Guds skyld ikke ud af vinduerne. Den virkelige verden er den, du har pĂĽ din mobilskĂŚrm. Anomi, fremmedgørelse, magtesløshed, atomisering, narcissisme og kompensation – ĂĽh nej, bliv ikke sĂĽ seriøs = kedelig nu vi lige har det sĂĽ hyggeligt!

•

Det er lige dĂŠr magthaverne elsker at have folket.

Nür folket er blevet apatisk og navlebeskuende, massemedier blevet elitens medier og forskningen købt af stat og erhvervsliv sü ophører de kritiske vinkler og protesterne. Magthaverne kan fortsÌtte med autoritÌre beslutninger, vi-alene-vide og vi-beskytter-jo-bare-folket.

Militarismen har vundet første akt. I anden akt vil det imidlertid gü galt og skuden synke.

For et vestligt og globalt samfund, der ikke prioriterer meget andet end magtspil, vĂĽben og krig og bruger 30-40 gange mere pĂĽ dĂŠt end pĂĽ FN har begribeligvis ikke en chance for at overleve pĂĽ lĂŚngere sigt.

Det er nÌrmest meningsløst at bekymre sig om klimaforandring uden at bekymre sig om militarismens atomvüben, krig, interventioner og enorme miljøødelÌggelse. Men ikke engang Greta Thunberg forbinder de to.

Som Martin Luther King så træffende sagde: ”Vore liv begynder at dø den dag vi ikke længere taler om ting, der betyder noget.”

MĂĽske betyder fred ingenting for de fleste i dag? Fordi man i Danmark har haft fred alt for lĂŚnge?

Findes der mon bare lidt civilcourage tilbage ogsĂĽ uden for samfundets smĂĽ skyggefule fredskroge?

Eller skal der virkelig en ny storkrig til før folket vügner?

Publiceret som klumme i dagbladet Arbejderen den 23. december 2020.

3 thoughts on “Fredens diskurs er forsvundet

  1. Trods de ringe udsigter til nyt liv i fredens diskurs, er det afgørende at se de pügüende politiske og økonomiske og sociale processer pü tvÌrs af grÌnser og undersøge de ustandseligt opstüende muligheder for forandring, hvoraf nogle kan Ìndre retningen i de igangvÌrende processer, bort fra krig og ødelÌggelse.

  2. KĂŚre Ole – ja, det har du bestemt ret i. Svenskeren Richard Matz, der døde for mange ĂĽr siden, var en god ven, filosof og skribent og argumenterede altid for “mĂśjlighetsvĂĽrd” – altsĂĽ mulighedsomsorg. Det vil jeg gøre ogsĂĽ i 2021, lover jeg 🤗

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.