Fredens diskurs er forsvundet

Ord som forsvar, sikkerhed, trussel, krig for de(t) gode mod de(t) onde og intervention h√łrer vi til lede hver dag. Men hvorn√•r h√łrte du sidst nogen sige ordet ‚ÄĚfred‚ÄĚ – i forskning, politik eller medier?

Nej, om fred, forsoning, forhandling, tilgivelse, konfliktl√łsning og ikkevold taler det moderne menneske ikke.

Det gjorde man f√łr i tiden. I de gode gamle dage fandtes forskere, politikere og medier, der fokuserede p√• fred i forskellige sammenh√¶nge og niveauer i samfundet – og ikke mindst globalt. Og s√• sent som forud for invasionen og bes√¶ttelsen af Irak i marts 2003 gik mange millioner i demonstrationer verden over; den m√•tte jo bare ikke ske.

Fred er blevet det stor tabu. Den, der hævder at fred er vigtigt, er dissident, systemets fjende, en folkefjende i militarismens kultur. Freden må leve i de små kroge i krigens skygge.

Hvad der er sket de sidste cirka 20 år er mindst tre ting.

For det f√łrste har MIMAK – det Milit√¶r-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks – vundet spillet, i hvert fald p√• kort sigt. Krigen er blevet det normale og krig er fred. Danmark har v√¶ret bombende b√łllestat siden 1999 – helt ut√¶nkeligt i 1980erne.

For det andet er der sket en af-intellektualisering af samfundet, og politikerhvervet er blevet karriere og magtspil, ikke et kald b√•ret af etik, viden og vision. Af-intellektualiseringen har meget at g√łre med udhulingen af den frie forskning, uddannelse og dannelse og alt der ikke var nyttigt p√• markedet. Hvad skulle vi dog med etikere, filosofer, humanister eller folk, der ved noget om fred!

For det tredje tilh√łrer det politiske, samfundsengagerede menneske en udd√łende race. I denne tid s√¶ttes der fokus p√• jeg og mig selv, p√• det materielle, p√• udseendet, identitet, kroppen og kr√¶nkningerne – og p√• konsumtion, ikke bare af varer og tjenester men ogs√• af livet selv som en serie underholdningstilbud.

I forlængelser heraf kommer så Vestens eksistentielle krise, nedgang og fald. Den narcissistiske livsstil med jeg-mig-selv-og-mit vidner om en underbevidst frygt for fremtiden.

Virkelighedsflugten ind i spil, sport og livsnydelse bliver naturlig eskapisme sammen med den god mad og vinene akkompagneret af underholdningsorkestret, der spiller elegant og forf√łrende d√©r p√• Titanic.

Se for Guds skyld ikke ud af vinduerne. Den virkelige verden er den, du har p√• din mobilsk√¶rm. Anomi, fremmedg√łrelse, magtesl√łshed, atomisering, narcissisme og kompensation – √•h nej, bliv ikke s√• seri√łs = kedelig nu vi lige har det s√• hyggeligt!

‚ÄĘ

Det er lige dér magthaverne elsker at have folket.

N√•r folket er blevet apatisk og navlebeskuende, massemedier blevet elitens medier og forskningen k√łbt af stat og erhvervsliv s√• oph√łrer de kritiske vinkler og protesterne. Magthaverne kan forts√¶tte med autorit√¶re beslutninger, vi-alene-vide og vi-beskytter-jo-bare-folket.

Militarismen har vundet f√łrste akt. I anden akt vil det imidlertid g√• galt og skuden synke.

For et vestligt og globalt samfund, der ikke prioriterer meget andet end magtspil, våben og krig og bruger 30-40 gange mere på dét end på FN har begribeligvis ikke en chance for at overleve på længere sigt.

Det er n√¶rmest meningsl√łst at bekymre sig om klimaforandring uden at bekymre sig om militarismens atomv√•ben, krig, interventioner og enorme milj√ł√łdel√¶ggelse. Men ikke engang Greta Thunberg forbinder de to.

Som Martin Luther King s√• tr√¶ffende sagde: ‚ÄĚVore liv begynder at d√ł den dag vi ikke l√¶ngere taler om ting, der betyder noget.‚ÄĚ

Måske betyder fred ingenting for de fleste i dag? Fordi man i Danmark har haft fred alt for længe?

Findes der mon bare lidt civilcourage tilbage også uden for samfundets små skyggefule fredskroge?

Eller skal der virkelig en ny storkrig til f√łr folket v√•gner?

Publiceret som klumme i dagbladet Arbejderen den 23. december 2020.

3 thoughts on “Fredens diskurs er forsvundet

  1. Trods de ringe udsigter til nyt liv i fredens diskurs, er det afg√łrende at se de p√•g√•ende politiske og √łkonomiske og sociale processer p√• tv√¶rs af gr√¶nser og unders√łge de ustandseligt opst√•ende muligheder for forandring, hvoraf nogle kan √¶ndre retningen i de igangv√¶rende processer, bort fra krig og √łdel√¶ggelse.

  2. K√¶re Ole – ja, det har du bestemt ret i. Svenskeren Richard Matz, der d√łde for mange √•r siden, var en god ven, filosof og skribent og argumenterede altid for “m√∂jlighetsv√•rd” – alts√• mulighedsomsorg. Det vil jeg g√łre ogs√• i 2021, lover jeg ūü§ó

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.