Fredens diskurs er forsvundet

Ord som forsvar, sikkerhed, trussel, krig for de(t) gode mod de(t) onde og intervention h√łrer vi til lede hver dag. Men hvorn√•r h√łrte du sidst nogen sige ordet ‚ÄĚfred‚ÄĚ – i forskning, politik eller medier?

Nej, om fred, forsoning, forhandling, tilgivelse, konfliktl√łsning og ikkevold taler det moderne menneske ikke.

Det gjorde man f√łr i tiden. I de gode gamle dage fandtes forskere, politikere og medier, der fokuserede p√• fred i forskellige sammenh√¶nge og niveauer i samfundet – og ikke mindst globalt. Og s√• sent som forud for invasionen og bes√¶ttelsen af Irak i marts 2003 gik mange millioner i demonstrationer verden over; den m√•tte jo bare ikke ske.

Fred er blevet det stor tabu. Den, der hævder at fred er vigtigt, er dissident, systemets fjende, en folkefjende i militarismens kultur. Freden må leve i de små kroge i krigens skygge.

Hvad der er sket de sidste cirka 20 år er mindst tre ting.

For det f√łrste har MIMAK – det Milit√¶r-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks – vundet spillet, i hvert fald p√• kort sigt. Krigen er blevet det normale og krig er fred. Danmark har v√¶ret bombende b√łllestat siden 1999 – helt ut√¶nkeligt i 1980erne.

For det andet er der sket en af-intellektualisering af samfundet, og politikerhvervet er blevet karriere og magtspil, ikke et kald b√•ret af etik, viden og vision. Af-intellektualiseringen har meget at g√łre med udhulingen af den frie forskning, uddannelse og dannelse og alt der ikke var nyttigt p√• markedet. Hvad skulle vi dog med etikere, filosofer, humanister eller folk, der ved noget om fred!

For det tredje tilh√łrer det politiske, samfundsengagerede menneske en udd√łende race. I denne tid s√¶ttes der fokus p√• jeg og mig selv, p√• det materielle, p√• udseendet, identitet, kroppen og kr√¶nkningerne – og p√• konsumtion, ikke bare af varer og tjenester men ogs√• af livet selv som en serie underholdningstilbud.

Interesting too?  'Deadline' hepper p√• krig

I forlængelser heraf kommer så Vestens eksistentielle krise, nedgang og fald. Den narcissistiske livsstil med jeg-mig-selv-og-mit vidner om en underbevidst frygt for fremtiden.

Virkelighedsflugten ind i spil, sport og livsnydelse bliver naturlig eskapisme sammen med den god mad og vinene akkompagneret af underholdningsorkestret, der spiller elegant og forf√łrende d√©r p√• Titanic.

Se for Guds skyld ikke ud af vinduerne. Den virkelige verden er den, du har p√• din mobilsk√¶rm. Anomi, fremmedg√łrelse, magtesl√łshed, atomisering, narcissisme og kompensation – √•h nej, bliv ikke s√• seri√łs = kedelig nu vi lige har det s√• hyggeligt!

‚ÄĘ

Det er lige dér magthaverne elsker at have folket.

N√•r folket er blevet apatisk og navlebeskuende, massemedier blevet elitens medier og forskningen k√łbt af stat og erhvervsliv s√• oph√łrer de kritiske vinkler og protesterne. Magthaverne kan forts√¶tte med autorit√¶re beslutninger, vi-alene-vide og vi-beskytter-jo-bare-folket.

Militarismen har vundet f√łrste akt. I anden akt vil det imidlertid g√• galt og skuden synke.

For et vestligt og globalt samfund, der ikke prioriterer meget andet end magtspil, våben og krig og bruger 30-40 gange mere på dét end på FN har begribeligvis ikke en chance for at overleve på længere sigt.

Det er n√¶rmest meningsl√łst at bekymre sig om klimaforandring uden at bekymre sig om militarismens atomv√•ben, krig, interventioner og enorme milj√ł√łdel√¶ggelse. Men ikke engang Greta Thunberg forbinder de to.

Som Martin Luther King s√• tr√¶ffende sagde: ‚ÄĚVore liv begynder at d√ł den dag vi ikke l√¶ngere taler om ting, der betyder noget.‚ÄĚ

Måske betyder fred ingenting for de fleste i dag? Fordi man i Danmark har haft fred alt for længe?

Interesting too?  Statsminister og udenrigspolitik som en telefonsvarer

Findes der mon bare lidt civilcourage tilbage også uden for samfundets små skyggefule fredskroge?

Eller skal der virkelig en ny storkrig til f√łr folket v√•gner?

Publiceret som klumme i dagbladet Arbejderen den 23. december 2020.

3 thoughts on “Fredens diskurs er forsvundet

  1. Trods de ringe udsigter til nyt liv i fredens diskurs, er det afg√łrende at se de p√•g√•ende politiske og √łkonomiske og sociale processer p√• tv√¶rs af gr√¶nser og unders√łge de ustandseligt opst√•ende muligheder for forandring, hvoraf nogle kan √¶ndre retningen i de igangv√¶rende processer, bort fra krig og √łdel√¶ggelse.

  2. K√¶re Ole – ja, det har du bestemt ret i. Svenskeren Richard Matz, der d√łde for mange √•r siden, var en god ven, filosof og skribent og argumenterede altid for “m√∂jlighetsv√•rd” – alts√• mulighedsomsorg. Det vil jeg g√łre ogs√• i 2021, lover jeg ūü§ó

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.