Flagdagen 5. september – flagskib for militærindustrien

5. september 2019

Følg mig lige på en lille medierejse i det sikkerhedspolitiske Danmark…

Under overskriften Derfor flager Danmark på DR.dk kan man læse om denne dag, der samler folket og det officielle Danmark om krigens ofre.

Over hele “kongeriget” og med Dronningehusets og militæret og regeringens repræsentanter i spidsen er der møder, parader, monumenter, kransenedlæggelse, taler og flag, flag, flag – kort sagt hele pive- og militarisme-tøjet.

Nå du følger mig herunder vil du se at Danmarks Radios svar – “Derfor…” ikke har meget med virkeligheden at gøre og at Flagdagen ganske vist handler om veteraner og udsendte og helte – men også om noget helt andet. Om noget, der vil sikre at der bliver endnu flere af slagsen og endnu mere dansk krigsdeltagelse.

Og det føles faktisk ganske ubehageligt.

Trine Bramsen (S)

Den nye forsvarsminister, Trine Bramsen (S) citeres for at “Det er stort og bør virkelig hyldes, at man sætter vores frihedsværdier over sig selv og tager ud i verden.”

Og til slut i artiklen siger hun: “Vi skal give veteranerne den heltestatus, de bør have i samfundet. Jeg vil gerne være med til at løfte hyldesten over i hverdagen. Veteraner skal ikke kun være nogen, vi fejrer denne ene dag, men skal hyldes for deres indsats hele året.”

Udtalelserne ligger i forlængelse af en serie nok så militante udsagn fra ministeren om at Danmark snarest må opruste mere og er truet af snart det ene og snart det andet. For hende er forsvar, sikkerhed og fred udelukkende et spørgsmål om militære midler. Hun aner ikke hvad fred kunne tænkes at være eller at FN-Erklæringen, som Danmark har skrevet under på, i sin indledning siger at krig skal afskaffes og i Artikel 1 siger at fred skal skabes med fredelige midler.

Dette sagt fordi hun er en central politisk figur på en dag som denne. Vi må formode at der kommer Flagdags-poster på hendes Facebook-side.

Flagdagen

Hvordan flagdagen kom til – ja, det kan man læse på organisationen, der står bag – flagdagen.dk – startet af en mand, der blandt andet har gjort tjeneste i Kosovo og Afghanistan. Bombningen af Kosovo og Serbien i 1999 markerer indledningen på Danmark som systematisk krigsførende – under ledelse af Poul Nyrup Rasmussen og Niels Helveg Petersen.

Kosovo er stort set en falleret stat i dag 20 år efter, angrebet var uden FN-mandat og Kosovo er stadig anerkendt af kun cirka halvdelen af verdens lande.

Når man fejrer folk, der var med dér – og alle de andre steder, Danmark har styrtet rundt i støvler, fejrer man også implicit disse krige. Man siger i hvert fald ikke undskyld for dem.

Nå, men lad dén fiasko ligge hér. Vi surfer videre.

Flagdagen administeres af Folk og Sikkerhed

Flagdagen administreres af en organisation, der hedder Folk og Sikkerhed, som du kan læse mere om hér. På en hjemmeside, der flere steder ikke er opdateret til dagen i dag, kalder man sig “Danmarks største sikkerhedspolitiske organisation.” Blandt dens bestyrelsesmedlemmer ser du danske forhenværende soldater, en pensioneret oberst, politifolk mm – og tre af bestyrelsens medlemmer har også en erhvervsmæssig tilknytning.

Folk og Sikkerhed – der erklærer sig helt uafhængig – har også et rådgiverpanel bestående af ni personer. 5 af dem har tilknytning til erhvervslivet – Jyske Bank, SEAS-NVE, Struense & Co., Future Navigator samt Aerospace- og Forsvarsindustrien i Danmark. Desuden en forsker fra Københavns Universitets Center for Militære Studier, der hører under Institut for Statskundskab. (Det kan jo ikke være anderledes, kan man sige, fordi Danmark ikke ejer et universitetsinstitut eller center for fredsstudier).

Og du kan skam blive medlem og gøre organisationen endnu større. Hvis du er en virksomhed, der hoster op med 2500 kroner opnår du et “Hercules-130” medlemsskab og betaler dit firma 5000 kroner får du noget så flot som “F-35 Ligtning II”-medlemsskab.

At Folk og Sikkerhed – Flagdagens base – er en organisation for fagmilitære interesser og erhvervslivet turde være nok så klart.

I parantes: Public service DR svigter totalt

Men de hér ting fortæller Danmarks Radios journalist Sara Pagh Kofoed dig ikke – public service indebærer ikke nødvendigvis selv den mindste research eller kildecheck, derimod – som hér og igen og igen – ren videregivelse af perspektiver, ekspertudsagn og nyheder, der lige så godt kunne være skrevet af forsvaret selv.

Hun må måske være undskyldt eftersom hun ikke arbejder med sikkerhedspolitik men er tilknyttet DR Nyheder Unge – kids news og i den dur. Men hvorfor har man så sat hende på netop denne opgave?

Nå, men vi surfer videre…

Folk og Sikkerhed har et Sikkerhedspolitisk Netværk

På Folk og Sikkerheds hjemmeside trykker du på “Netværk”-menyen og kommer så til noget, der hedder Sikkerhedspolitisk Netværk. Her ser du med det samme et billede af professor og Europa-ekspert, Malene Wind, på Københavns Universitet. Og de andre ekspert er så folk fra Pentagon, NATO, ambassadører og eksperter og debattører fra Danmark.

Det fremgår at “vores eksperter arbejder hårdt på at skabe et informationsgrundlag, der kan holde Danmark sikkert” og at du bør følge og deltage i “det spændende program”.

Det lyder jo som om der ikke findes et sådant informationsgrundlag allerede! Herregud, den store majoritet af danske medier er pro-militære og forsvaret selv, ministeriet og statens forskningsinstitutioner har relativt store pengekasser til deres rådighed – i hvert fald sammenlignet med dem, der af den ene eller anden grund har lidt svært ved det dér med våben, krigsdeltagelse og – ja, drab når det nu skal være.

Værre er det at disse hårdtarbejdende ekspert ikke synes at have lavet en pind det sidste år. Sidens program er fra forrige år…

Klik lige og se 2018 programmet hér: Så møder du Pentagon, den amerikanske ambassadrice, militære studier, forsvarsakademi, Uffe Elleman-Jensen, NATO, EU-forsvar – bare lad øjnene glide ned over denne én-dimensionelle forestilling uden mindste risiko for nytænkning og du ser militære fagterme og temaer hele vejn.

Møderne på 4,5 timer koster 16.000 kroner eksklusive moms for ikke-medlemmer – men så indgår der også vin fra Restaurant Trio.

Såkaldt almindelige mennesker – de dér Folk i Folk og Sikkerhed har næppe ikke råd til det men, se, det er heller ikke for dem, hele dette foretagende – og dermed Flagdagen – eksisterer.

Det handler i stdet om militær – eller forsvarsindustriens vé og vel. For på programmet forklarer man at det ikke er Folk og Sikkerheds eget netværk, nej det er deres og “FAD”s netværk.

I samarbejde med FAD – Forsvars- og Aerospace Industrien i Danmark

Hvad er FAD, tænker du så? Jo, FAD er Forsvars- og Aerospace Industrien i Danmark – cirka 80 virksomheder, der på forskellig måde er involveret i dansk våben- og komponentproduktion, samarbejde med og eksport til udlandet.

At de to – Netværket og Folk og Sikkerhed – hænger sammen ses blandt andet af at det er samme medlemsskab, der tilbydes.

Flagdagen – det officielle Danmarks landsomspændende dag for folket, de faldne, sikkerhed og frihed – er altså intimt forbundet med den danske militærindustri, organisatorisk og via personer.

Hvorfor er det hér ubehageligt?

De stemninger og følelser, der er knyttet til flaget, dagen og minderne om de faldne har denne industri og personkredsen omkring Folk og Sikkerhed en åbenbart klar interesse i at fremme.

Tankefigurerne er simple nok:

Danmark har deltaget i krigsforetagender, landet aldrig burde have deltaget i – i hvert fald i bagspejlet, omend nogen af os advarede mod konsekvenserne før krigsdeltagelserne blev besluttet – forøvrigt ofte på et mangelfuldt og delvist løgnagtigt/fordrejet grundlag – som Krigsudredningen nok så tydeligt og dog lavmælt har vist.

Men siden Danmark købte F-16 i midten af 1970erne – hvor kun en håndfuld mindre virksomheder eksisterede i den branche i Danmark – er der sket en enorm udvikling – og en mangedobling af antallet af militære virksomheder.

Det er naturligvis en udvikling, der er blevet fremmet af Danmarks mere eller mindre permanente deltagelse på den internationale krigsarena – Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien – og Danmarks egne ledere føler stolthed over at Danmark ligger “langt fremme” (andre ville kalde det “langt ude” for en stat som netop Danmark).

Og det er den udvikling undertegnede i en kronik i Politiken inden købet forudsagde og advarede imod. Det var dengang Politiken havde en holdning til krig og til anti-militarisme.

Det gælder helt klart om for dette nye danske MIMAK – Militær-Industrielle-Media-Akademiske Kompleks – at holde den gående og ekspandere. Der er jo penge – mange penge – i krig, interventioner, besættelser og – i massemord samt ødelæggelse af hele lande og kulturer. (Og koster det så lidt i form af at tage imod flygtninger fra disse af os krigshærgede områder, ja så lukkes døren, prisen må andre betale).

Hvordan holder man så MIMAKs damp oppe?

Ved at have en forsvars/sikkerhedspolitisk ledelse – helst kvinder men i hvert fald nogen, der véd tilstrækkeligt lidt til at lytte blindt til embedsmændene – og til stadighed pege på (som regel imaginære eller vildt overdrevne) trusler og sige: Mere våben. Aldrig en anden politik. Og aldrig – uanset hvad der sker i verden: Færre våben!!

Trine Bramsen spiller sin rolle næsten til perfektion. Hun skal blot lære at sige remsen lidt mere som om den kommer indefra og ikke er instrueret.

For det andet ved at sikre at danskerne skal opretholde et positivt syn på disse krig – uanset om de er dumme, hvilede på forkerte forudsætninger eller løgne, gjorde vold på FN og anden folkeret eller var uetiske i en række henseender.

For det tredje ved at opretholde et følelsesmæssigt national-dansk engagement, spille på folks enkle følelser – åh, tænk at danske unge mænd har ofret sig så flot for friheden, demokratiet, menneskerettighederne og for Danmarks fortsatte sikkerhed og fred.

De er vor tids helte – der er faktisk ingen andre helte, man holder national flagdage for. Kun for soldaten. Heltene i sundhedssektoren, dem der uselvisk står op for andres liv og hjælper f.eks. gamle eller unge – ingen flager for dem, vel?

Og for det fjerde hér – der er mange andre dele af figuren i denne gigantiske mediemanipulation og selvbedrageri for kortsigtede indtjeningsmuligheder – ved at danskerne aldrig skal gives muligheder for at indse hvor mange hundredtusindvis af medmennesker derude, Danmark har et medansvar – af og til direkte – for at have dræbt og såret og hvor store dele af lande og kulturer, der er blevet ødelagt – under ledelse af det USA/NATO, som landet altid har fulgt (find bare ét eksempel på at man ikke har) og som altid har været hovedmotivet, ikke friheden, demokratiet og alle de andre salgsargumenter.

Heltedyrkelsen af soldaten men aldrig ofret er et klassisk element i militarismen og dens – hæslige – væsen.

Tænk at landet har haft en nu tidligere statsminister, der var så stolt af at fortælle at Danmark proportionelt har ofret lige så mange unge mænd på krigens slagmarker som USA. Og ingen tænker to gange hvad dét egentlig betyder.

Så flag endelig for den fortsatte krig, militarismens selvskabte ofre og for krigsindustrien og glem enhver etik og omtanke for de sagesløse ude i verden.

Men er dét virkelig Danmark i 2019? Så sæt den dog på halv.