Forsvarsforliget 2017 – ti positive punkter

Modsat hvad stort set alle politikere og medier Рog også forsvarseksperter Рsynes at tro handler forsvar ikke kun om våben, soldater og budgetter.

Det får man et klart indtryk af ved præsentationen i dag af regeringens oplæg.

28c1d8e4-6be5-445e-b8d8-4a3a211030eb

I vort komplekse samfund og den globaliserende verden h√łrer tanken om at forsvar, sikkerhed og – den meget bredere – fred kan opn√•s ved brug af kun milit√¶re midler fortiden til.

Det samme g√¶lder id√©en om offensivitet – fordi den per definition opleves som en trussel hos ‚ÄĚde andre‚ÄĚ og id√©en om at det er meningsfuldt at se p√• sit eget land isoleret.

Konceptet om national sikkerhed med militære midler vil blive noget studerende i statskundskab kan more sig over i fremtidens lærebogsafnsit om teoriudvikling.

En konstruktiv debat og et relevant forlig tager udgangspunkt i hvad der truer et samfund (ikke kun territorium)som det danske i den ene ende og hvad der foregår i den globaliserende verden i den anden.

Den ser slet ikke kun p√• trusler men ogs√• p√• hvor man kan g√łre en konstruktiv indsats for en bedre fremtid – for os selv og for de andre.

For vi er f√¶lles om verden. Danmark og danskerne kan ikke f√• det bedre hvis andre f√•r det v√¶rre eller oplever at d√©t, vi g√łr, forringer deres situation. Terror-problemet viser entydigt at n√•r andre har det d√•rligt fordi de bliver udsat for andres krig, ja s√• rammer det ogs√• os selv.

Trusler kan v√¶re milit√¶re – herunder og i disse tider desv√¶rre ogs√• atomare – men de er i stigende grad civile – overlevelse, milj√ł, forfejlede krig med flygtningekonsekvenser, cyber, og gensidig propaganda, fake og fortiede nyheder.

Man kan blive ved, det er et sp√¶ndende sp√łrgsm√•l hvad der egentlig truer os. Og af og til burde man ogs√• kunne erkende at vi selv har skabt truslerne.

Den evige relatering af fred til krig og milit√¶rt forsvar og de evige argumenter for oprustning – uanset f.eks. at den gamle Kolde Krig oph√łrte fordi fjenden forsvandt – ja, den i sig selv er m√•ske, ret beset, den st√łrste trussel af alle.

Hvad ang√•r de milit√¶re har det i Danmark v√¶ret en intellektuelt tr√¶t tradition at se sig blind p√• Rusland. Unge mediemennesker og andre, der ikke var s√• gamle den gang, tror p√• at det altsammen har at g√łre med den f√¶le Putin. Med virkeligheden har det ringe at g√łre.

Det var m√•ske relevant under den f√łrste kolde krig hvor Warszawapagtens (WP) milit√¶re udgifter udgjorde omkring 70-75% af NATOs. Idag er Rusland √©t land og NATO har ekspanderet – imod alle l√łfter til Gorbachev i sin tid – til hele 29, heraf 10 tidligere WP lande.

Ruslands militære udgifter er 8% af NATO.

NATO er de facto ekstremt overlegen. Ruslands eneste overlegenhed er atomvåbnene Рog dem er verden nu (med undtagelse af atomstaterne selv) enige om skal afskaffes.

Hvordan Danmark skal bidrag til dette etiske og folkeretsligt gode mål står der forresten ikke noget om i regeringens oplæg.

Mange tror at man f√łrst laver en objektiv analyse af trusler og s√• bygger et forsvar. Det er forkert. I stedet k√łrer der et milit√¶rt-industrielt kompleks som via medier og politik og eksperter opfinder mere eller mindre trov√¶rdige trusselsbilleder, der kan legitimere den evige oprustning/militarisering.

Man v√¶lger sine trusler og alle trusler er tilpassede – store nok til at v√¶re frygtindgydende, sm√• nok til at man trods alt som lille land kan g√łre noget mod dem.

Det er meget vigtigt at man ikke bygger forsvar og sikkerhed på fortidens standardforestillinger men på en mangesidet, fordoms- og propagandafri analyse, der vejer forskellige trusler og scenarier og deres sandsynlighed på en balanceret måde.

Og hvad ang√•r den eller dem, man kommer frem til er truende er det f√łrste sp√łrgsm√•l ikke: Og hvordan kan vi s√• true dem endnu endnu mere?

Det er at sp√łrge hvordan kan vi snakke sammen p√• en s√•dan m√•de at vi begge reducerer oplevelsen af at v√¶re truet. Det er det, der kaldes diplomati, konflikth√•nftering og f√¶lles sikkerhed.

Og det er den eneste – den eneste – der er mulig i dagens Danmark, Norden, Europa og verden.

Den tid er forbi hvor √©n side eller akt√łr har overherred√łmme og kan eller b√łr diktere andres vilk√•r og politik. Det er derfor USA, NATO og Vesten i i√łjnefaldende grad mister magt, respektabilitet og legitimitet i resten af verdens √łjne.

Dette sagt, hvad har man i princippet for redskaber at spille med som et lille land i dagens Рog især fremtidens Рverden?

1. En vis goodwill ude i den store verden (selvom Danmark har v√¶ret bombenation igen og igen siden 1999 og v√¶ret bes√¶ttelsesmagt i Irak, der stort set har v√¶ret den mest √łdel√¶ggende krig i moderne tid).

2. Kapacitet til at analysere en tidlig varsling af situationer hvor konflikter kan blive til vold Рde to er ikke det samme. Altså voldsforebyggelse.

3. Diplomati Рherunder stærk og konstant promovering af FN og folkerette i enhver situation Рog at man selv og ens allierede har rene hænder.

4. M√¶gling og facilitering af m√łder mellem konfliktparter udenfor mediernes lys.

5. √ėkonomiske midler – √łkonomisk beredskab, diversificeret handel, og at se til at man ikke er st√¶rkt afh√¶ngig af √©n eller nogle f√• men st√łtter sig p√• mange.

6. Civilforsvar.

7. Ikkevoldsforsvar Рisær det tilfælde at man bliver besat af en overlegen magt.

8. Bred civil og militær forskningsРog udredningskapacitet.

9. At tænke selvstændigt og til nytte for andre, som f.eks. Schweiz.

På de fleste af disse områder er Danmark meget svagt Рdet er derfor militære perspektiver dominere.

I disse √•r m√• man nok l√¶gge et 10. redskab til – en vision i pagt med tidens tegn og tendenser. Og det er naturligvis kontroversielt at sige i forhold til kredse, der ikke har lyst til at h√łre det:

a) Vestverden som helhed i årene fremover vil få relativt mindre magt;
b) USAs imperium (ikke landet men imperiet, verdensdominansen) og NATO vil blive opl√łst;
c) verdensordenen vil blive stærkt multipolær og samarbejdende i stedet for konfrontativ og
d) krigen som sådan Рeller truslen om den Рsom det vigtigste de facto middel i international politik vil falde væk når USA’s imperium falder.

At USA vil gå ned som verdens og historiens absolut stærkeste militærmagt og at andre magtkriterier vil vinde frem kan man læse i militære rapporter og fremtidsforskning i amerikanske konservative tænketanke.

Og langt de fleste andre indikatorer peger i dén retning i et makrohistorisk perspektiv. Alle imperier i historien er gået ned, senest Sovjetunionen. Det er uden for enhver tvivl at det næste Рog historiens sidste Рvil blive USAs imperium.

Man kan selvsagt være mere eller mindre enig i disse forudsigelser.

Det triste er at der ikke engang foretages ordenlige scenarier af fremtidens verden i forsvarsforliget; dér fokuseres der kun på militært relaterede ting og penge.

Og hvis man ikke t√¶nker selv om fremtiden kan man ikke navigere i den. I bedste fald kan man s√• bare f√łlge efter ‚ÄĚde andre‚ÄĚ – i dette tilf√¶lde USA og NATO. Og s√• vil man selv falde.

D√©t turde v√¶re uforeneligt med tanken om sikkerhed. At bruge USA og NATO som m√•lestok – som b√•de stats- og forsvarsministeren gjorde ved pr√¶sentationen – og tilfredsstille deres √łnsker mere end verdens er kortsigtet i en grad der er us√¶dvanlig for selv politikeres planl√¶gningshorisont.

Det 10. punkt er derfor dette:

Hold dig gode venner med USA og NATO men udvikl successivt en politik som satser betydelige intellektuelle og andre resourcer p√• at skabe helt nye relationer i og til EU, Mellem√łsten og Asien, til BRICS-landene og til de nye Silkevejsprojekter, der vil omkalfatre verden.

Silkevejsprojekterne – som de fleste ikke engang har h√łrt om i vore medier – vil skabe en verden der er horisontal, byggende p√• infrastruktur-udvikling, hurtig kommunikation mellem et flertal af verdens lande og majoriteten af dens mennesker, p√• uddannelse og kultur.

Faktisk er Silkevejsprojekterne ikke bare verdens st√łrste men formentlig ogs√• det, der p√• den lange bane og som vision kan bidrage til en reelt fredeligere, mindre militaristisk verden.

Der er tale om en ny verdensorden hvor Vestverden vil spille en ganske anden og mindre rolle end i dag.

Forsvarsminister Hjort Frederiksen har selv under h√łringer i udvalget erkendt at han ikke er ekspert vedr√łrende forsvarspolitik; det er √¶rligt men ogs√• bekymringsv√¶kkende.

Men n√•r han derp√• siger at han derfor lytter til to kilder – det danske forsvar hjemme og NATO ude – og kun til disse to, ja s√• b√łr alle r√łde lamper blinke.

Det forsvarsforlig, der lægges frem i dag, er ude af trit med tiden og verden.

Måske kan man sammenfatte det hele derhen at den eneste oprustning, der er brug for i Danmark er intellektuel. Og det, der er brug for er om-rustning Рen omstilling til en ganske anden diskussion om vor egen og verdens fælles sikkerhed.

Det ville v√¶re klogt at tage den diskussion nu og ikke f√łrst n√•r USAs imperium og NATO er faldet sammen.

For da vil Danmark være ilde stedt med den nuværende forsvars- og forligstænkning.

One thought on “Forsvarsforliget 2017 – ti positive punkter

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.