Anvender DR og DIIS screening?

Hvis ikke hvorfor er alsidighed s√• oph√łrt p√• udenrigspolitikkens omr√•de?


DR’s d√¶kning af forsvar, sikkerhed og udenrigspolitik b√łr diskuteres langt mere

Der skal nok v√¶re nogen, der tror at jeg har f√•et DR p√• hjernen. Men jeg skriver ofte – og ugerne – om DR’s behandling af forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitikken fordi det:

a) handler om eksistentielle ting, om krig og fred;

b) dækningen er mere ensidig end nogensinde i de fire årtier, jeg har fulgt den og

c) der er en voksende symbiose mellem DR, forsvaret som institution og de eksperter, der indkaldes som alle enten er militære selv Рog altså partiske eller objektive Рer fra DIIS eller fra et af de efterhånden mange militærforskningscentre, Danmark har oprettet i de senere år.

Man skal huske p√• at DIIS er delvist finansieret af Forsvarsministeriet og har en chef, der nok har forskningsbaggrund men har gjort karriere i NATO og forsvarsministeriet. Det kunne f.eks. s√¶tte sig spor i valget af forskningsemner.

At DIIS skulle forske i ting som ikkevoldelig konfliktl√łsning, ned- og afrustning, afskaffelse af atomv√•ben, alternativt forsvar, frems√¶tte forslag til fredelig l√łsning p√• nogle af verdens alvorlige konflikter, udgive en fundamentalt kritisk analyse af dansk milit√¶r udenrigspolitik eller udvikle alternativer til NATO og NATO-medlemsskab  er i det n√¶rmeste ut√¶nkeligt.

En farlig symbiose som g√łr fri meningsdannelse og debat stadigt sv√¶rere

Med andre ord – en symbiose mellem den f√łrste politik p√• de n√¶vnte omr√•der og dem, der i et eller omfang skulle tilsikre en alsidig behandling og levere viden baseret p√• uafh√¶ngig forskning. Men ikke g√łr det.

Lidt tilspidset kan man formulere det s√•dan at DR fungerer som informationsorgan for den milit√¶rt aktive udenrigspolitik uden at stille sp√łrgsm√•l af nogen art omkring den og at DIIS’ og andre forskere fungerer som det pr√¶steskab, der skal udl√¶gge teksten og overbevise de bekymrede sj√¶le, der jo ogs√• skal betale.

Og aldrig stille principielle sp√łrgsm√•l eller pr√¶sentere mulige alternativer til den f√łrste politik og specielt ikke problematisere krigsdeltagelse.

Sådan har det ikke altid været.

Det er så galt at man kan frygte at der er tale om screening og/eller selvcensur

Styrken og omfanget af denne symbiose er vokset hastigt i de senere √•r, ikke mindst efter at Danmark er blevet en bombenation, dvs. fra 1999 og is√¶r i og med bes√¶ttelsen af Irak 2003-2007.

Sp√łrgsm√•let er om den vedvarende mangel p√• alsidighed, som DR st√•r for, er konsekvens af en eller anden form for screening – alts√• at man p√• forskellige m√•der s√łrger for og checker om dem, man tager ind, kan forventes at v√¶re loyale med den overordnede politik og ikke har anl√¶g, der tyder p√• at vedkommende kunne g√• hen og blive en kritisk journalist, der med egen research, kundskab og videbeg√¶r udfordrer den milit√¶re t√¶nkem√•de, der nu er dominerende i den anske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Jeg har naturligvis ingen beviser. Den slags ligger ofte i en slags arbejdspladskultur – eller gruppet√¶nk – som g√łr operationsm√•den til noget naturligt og normalt, som man ikke taler eksplicit om.

Men den systematiske, vedvarende og udbredte profil som DR (og stort set alle andre toneangivende danske medier) holder i disse sp√łrgsm√•l er af en s√• bastant karakt√©r at det er sv√¶rt at t√¶nke sig at kun drejer sig om rene tilf√¶ldigheder.

Og hvis der kun er tale om manglen kompetence på sikkerhedspolitikkens område må det undre at den i den grad har politisk slagside.

Men OK, det kræver en vis intellektuel kapacitet at tænke sikkerhed udover det rent militære, dansk forsvar, F16 fly og NATO-indordning.

I s√•vel forskning som journalistik b√łr det v√¶re let at finde undtagelser fra regelen om politisk korrekthed i forhold til den f√łrste politik.

Ellers risikere den livlige debat og demokratiet at sygne hen. Hvilket tenderer at ske når der igen og igen, år ud og år ind, kun præsenteres én slags sandhed.

dr

Man kunne jo g√łre noget andet – helt inden for rammerne af god journalistik

Eller lad mig formulere sp√łrgsm√•let lidt anderledes:

Sidder der p√• DR og DIIS idag nogen, der – som resultat af fri forskning og frie medier – ville kunne komme igennem med andre indfaldsvinkler og en grundkritik af den f√łrte politik?

Det kunne v√¶re √©n, der f.eks. giver argumenter for at sikkerheds- og udenrigspolitik idag ikke kun handler om v√•ben men om uendeligt mange andre ting?

At den trussel, der hver eneste dag tales om fra Ruslands side er overdrevet og behandles p√• en ensidig m√•de i den forstand at Rusland overhovedet ikke betragtes som del af en konflikt men som en selvk√łrende, isoleret, truende akt√łr som “vi” m√• “svare” p√•?

Det kunne v√¶re en forsker eller journalist, der mener at NATO, der har eksisteret siden 1949, m√•ske ikke l√¶ngere er s√• relevant, is√¶r ikke da Warszawapagten og Sovjetunionen faldt v√¶k for godt 25 √•r side – dengang den eneste raison d’etre for NATO.

Det kunne v√¶re √©n der bare for folkeoplysningens skyld ville fort√¶lle at Ruslands milit√¶re udgifter er 8% af de 28 NATO-landes – nogen, der med andre ord kunne anvende en smule uvildig, lettilg√¶ngelig research og s√łge indlevelse i hvordan russerne kunne t√¶nkes at se p√• Vesten og ikke kun til stadighed gentage hvad der hele vejen igennem de facto er NATOs grundargumentation.

Det kunne ogs√• – mere intellektuelt – v√¶re en,  der vidste noget om f√¶lles sikkerhed og tillidsskabende foranstaltninger, der spillede en s√• vigtig rolle under den f√łrste Kolde Krig – nogen, der kunne hj√¶lpe public service-mediet med at se helheder som f.eks. forholdet mellem NATO’s og Ruslands tilstedev√¶relse p√• hele kloden og ikke kun stirre sig blind p√• Krim. Eller kunne sammenligne de to sider hvad ang√•r kr√¶nkelser af folkeretten.

Eller nogen, der véd noget om alternativ sikkerhedstænkning, kan analysere konflikter og ikke blot fokusere på den vold/våbenbrug, der aldrig er andet en symptomer på underliggende konflikter.

Eller havde kendskab til nedrustning, sikkerhed på lavere militære niveauer Рja sågar forhandlingsteknik, diplomatiske midler, mægling, fredsskabelse, forsoning og tilgivelse.

Der findes eksperter i den slags i Danmark.

Virkeligheden er konkret – en blandt uendelig mange artikler af samme skuffe

N√•r jeg skriver dette i dag er det fordi jeg lige har l√¶st – og l√¶st grundigt – endnu √©n af den typiske DR-artikel p√• omr√•det, nemlig den i hvilken Marie S√¶hl har lavet et interview med Steen Kj√¶rgaard, der pr√¶senteres som ekspert og analytiker p√• DIIS i international sikkerhed – en artikel, der desuden kaldes en guide til at forst√• om vi er p√• vej mod storkrig.

Alts√• et nok s√• omfattende og vigtigt sp√łrgsm√•l, der kr√¶ver en hel del at besvare b√•de seri√łst, alsidigt og folkeoplysende.

If√łlge LinkedIn er Marie S√¶hl tidligere medarbejder i Kulturministeriet og har en bachelor i journalistik. Steen Kj√¶rgaard er ikke analytiker i international sikkerhed men er officer, pr√¶senterer sig selv i uniform p√• LinkedIn og kalder sig d√©r selv analytiker vedr√łrende milit√¶r og strategi. P√• hans side p√• DIIS’ hjemmeside savnes baggrundsinformation eller CV.

Da der er en meget vigtig forskel mellem en rent milit√¶r tilgang og analytiker af international sikkerhed er DR’s/S√¶hls pr√¶sentation af Kj√¶rgaard direkte fejlagtig eller vildledende og – hvadenten det m√•tte v√¶re hensigten eller ej – s√• skjuler den at han med sin specielle milit√¶re baggrund ikke er en uvildig eller objektiv forsker. Af hans LinkedIn-profil fremg√•r desuden ikke at han har nogen samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. internationale relationer eller statskundskab men at han i 2018 vil opn√• en masters i England.

Til slut bare nogle uddrag af denne de facto markedsf√łring af det danske forsvars synspunkter, der intet har at g√łre med en guide eller bare et fors√łg p√• at forst√• konflikten mellem Rusland og NATO/Danmark – eller risiskoen for krig af den ene eller anden art.

Der indledes på denne måde:

“Det er is√¶r Ruslands annektering af Krim i 2014 og landets aktiviteter i Ukraine, der for alvor har vist, at Vesten og Rusland er p√• kollisionskurs, n√•r det g√¶lder de grundl√¶ggende principper i den internationale verdensorden, forklarer Steen Kj√¶rgaard.

Dette er historieforfalskning fordi der gik noget forud for den. Det er også fake news når det hævdes at ukrainerne dengang var for NATO-medlemsskab. Men hér slås tonen og perspektivet jo an for det der så kommer.

– Principperne om for eksempel ikke at blande sig i andre staters indre anliggender, menneskerettigheder og samhandel – det vil sige hele den m√•de, vi har indrettet verden p√• efter Anden Verdenskrig, og som har bragt fred – bliver udfordret af Ruslands annektering af Krim, fordi de pludselig blander sig i Ukraines indre forhold, siger han.”

Siden 1945 har, skal vi vel forstå, hverken USA eller andre NATO-lande blandet sig i andres anliggender?

Og resten trækker på samme hammel: Der er kun én part i konflikten. Een årsag til spændingerne.

“I Rusland har man stadig den tankegang, at Moder Rusland ikke skal forsvares p√• russisk territorium, men i de omkringliggende stater.”

Man forst√•r at en s√•dan tankegang er for√¶ldet (“stadig”) og at en tilsvarende tankegang ikke findes i andre lande f.eks. USA. Man m√• undre sig over hvorfor USA har over 600 basefaciliteter i 130+ lande og specialstyrker i lige s√• mange og f√łrer krig rundt om p√• kloden hvis ikke de ogs√• havde filosofien at man skal forsvare USA langt borte fra eget territorium.

Eller hvad g√łre med det faktum at USA er i Europa fordi Europa er USAs f√łrste bastion mod et eventuelt russisk angreb. Men det taler ingen danske medier, politikere eller eksperter om.

“Rusland er ind√¶dt imod, at Nato laver et missilforsvar, fordi det reducerer deres udenrigspolitiske handlemuligheder. Derfor pr√łver Putin hele tiden at skubbe til diskussionen i Vesten og spille parterne ud mod hinanden.

– Han arbejder p√• at overbevise de Ruslandsvenlige stemmer. Det er det, vi ser med fors√łgene p√• indblanding i det amerikanske valg, det franske og de fake news, der bliver sendt ud, siger Steen Kj√¶rgaard.”

D√©t er p√• ingen m√•de russernes argument mod det – offensive – missilskjold. Men de √łnsker ikke at have raketter st√•ende op og ned af deres gr√¶nse.

De omtalt russiske fors√łg p√• indblanding i det amerikanske valg er aldrig dokumenteret og er alts√• – da de ikke modsiges – DR’s egen fake news-formidling.

En velorienteret, professionel journalist ville have spurgt: Hvordan ved du det?

“Det er nok n√łdvendigt med et missilskjold for at f√• Rusland i tale. Vi bliver n√łdt til at have nogle muskler bag for at f√• Putin til forhandlingsbordet, men det m√• bare ikke st√• alene, siger han.”

Hvilket forhandlingsbord er det mon Putin skal tr√¶kkes til. Er NATOs ekspansion over 25 √•r udtryk for forhandlingsvilje? Er √łvelser hele vejen rundt om Rusland? N√¶ppe.

Og n√•r man har 12 gange st√łrre milit√¶rudgifter kan man jo sp√łrge hvor meget mere, der skal til?

Eller m√• den slags sp√łrgsm√•l ganske enkelt ikke stilles i DR?

Danmarks Radio svigter – altfor tendenti√łs til at fungere som public service

Hvad man end måtte mene om disse synspunkter turde det være hævet over enhver tvivl at Danmarks Radio igen og igen

‚ÄĘ Svigter kravet om alsidighed i sin d√¶kning af sikkerhed og udenrigspolitik.

‚ÄĘ Udelukkende v√¶lger eksperter der kan underbygge, ikke udfordre eller kritisere, den f√łrte danske milit√¶rt aktive udenrigspolitik.

‚ÄĘ Direkte og inddirekte opererer i symbiose med statsmagten, milit√¶ret og regeringen samt regeringens og forsvarsministeriets forskning.

‚ÄĘ Ved sit valg af fokus og eksperter fremmer oprustning, konfrontation og forst√•else for krig snarere end for nedrustning, afsp√¶nding og fred. Eller st√• helt neutralt mellem disse to positioner.

‚ÄĘ G√łr disse ting p√• en s√• systematisk og permanent m√•de uden n√¶vnev√¶rdige antagelser over tid at man m√• befrygte at der er tale om en tilrettelagt p√•virknings-strategi, udefra, indefra – eller begge dele.

Det ville v√¶re ekstremt naivt at tro at kun Rusland agerer for at p√•virke hjerner og hjerter i Danmark. Og endnu mere naivt at tro at NATO-lande med USA i spidsen ikke g√łr dette p√• en langt mere velfinansieret, sofistikeret og bedre organiseret m√•de end Rusland.

Den der er seri√łst interesseret i sikkerhedspolitiske sp√łrgsm√•l b√łr i disse √•r g√• langt uden om Danmarks Radios nyhedsd√¶kning og s√łge alsidig viden overalt p√• Internet og sociale medier.

Den mest effektive propaganda og p√•virkningsfors√łg, der skal f√• mennesker til at frygte, er den de ikke opdager.

Det er vigtigt at den afsl√łres. Hver gang. Og udstilles til √•ben, demokratisk diskussion.

Og det vil jeg blive ved med.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.