Kunne ikke vĂŚre mere enig!
Tak til Politikens Nikolai Howalt for at gennemskue dette show. Med fĂĽ undtagelser – f.eks. det enestĂĽende foto af den cello-spillende kvinde i Kinshasa – har World Press Photo udover at vĂŚre forudsigeligt men tekniskt perfekt – vĂŚret et et orgie i voldspornografi.
For 3 ĂĽr siden skrev jeg til den kommitĂŠ, der stĂĽr bag, og foreslog billeder om udvikling, fred, tolerance, forsoning og billeder af mennesker, der skaber sig et bedre liv eller hjĂŚlper andre. Trods tre rykkere fik jeg aldrig svar.
World Press Photo er en markant del af mediernes hang til det voldelige i tekst og billeder og dĂŠt vil blive ved indtil der blir mange flere der sige: “Nu kan det fandemig vĂŚre nok, sĂĽ ensidig er verden ikke. Brug Jeres formodede kreativitet til ogsĂĽ at tage billeder af det positive, der sker!”
Rigtig god pointe. Det virker generelt ikke som om billederne forsøger at reflektere en virkelighed, og var det ikke meningen? Det hele understreges af, at de ligesom photoshoppes til at se helt syntetiske og uvirkelige ud… helt unødvendigt i mine øjne.