Hemmelig FN-NATO samarbejdsaftale

For nogen tid siden offentliggjorde TFF’s bestyrelse den hemmelige aftale som blev undertegnet af FN’s og NATO’s generalsekretærer den 23. september i år. Vi stillede i al fredsommelighed 9 korte spørgsmål om de mulige konsekvenser af denne aftale. Såvidt vi kan se har ingen nordiske medier med undtagelse af Arbejderen offentliggjort ét ord om aftalens eksistens eller refereret de rimeligt vigtige pespektiver, vi rejste.
Det er snarere reglen end undtagelsen at den frie presse giver den slags ting spiller langt mindre ropmærksomhed end f.eks. Madonnas skilsmisseaftale eller IT Factory. Verdens fremtid er ikke halvt så vigtig som “kändiser” og den enkeltes pengepung.
Vi bliver ved – på trods af den manglende evne til prioriteringer i vor omverden.

Her er den danske tekst til det oprindelige engelske Statement:

FN i NATO`s klør

Fredsforsker Jan Øberg og hans partnere i Transnational Foundation i Lund kritiserer en ny, hemmelig aftale mellem FN og NATO, som Øberg og Co. mener er i strid med FN-pagten

TFF har fået adgang til en kopi af et FN-NATO dokument, der har været holdt hemmeligt for offentligheden. Det er en samarbejdsaftale, underskrevet af FN`s og NATO`s topchefer.

Her kan du læse en udtalelsen fra TFF`s bestyrelse, som har form af i ni spørgsmål, der kan stilles af enhver – herunder også af medierne – som oplæg til diskussion og som en appel om handling:

FN anser aftalen for at være hemmeligt, og har derfor ikke lagt den ud på sin hjemmeside. NATO vil gladelig udlevere en kopi efter henvendelse. NATO-regeringerne kender til aftalen. De store medier i Vesten har knap nok omtalt denne ‘Fælleserklæring om FN`s og NATO`s samarbejde’ der blev undertegnet af FN`s og NATOs generalsekretærer september i år.

Det er ikke for meget sagt, at denne deklaration burde have fået nogle til at spærre øjnene op. Det burde faktisk ikke være muligt for Ban Ki-Moon at underskrive et sådant dokument med nogen som helst militær-alliance, når han gør det alene og uden opbakning fra FN`s medlemslande.

Generalsekretær på afveje

Vi mener, det er på tide at opfordre til offentlig debat om samarbejdet mellem FN og NATO. Den burde faktisk være startet, da Ban Ki-Moon besøgte NATO i februar 2007 og udtalte: ‘Jeg føler mig meget overbevist om og opmuntret af det, som NATO har bidraget med for at opnå fred og sikkerhed rundt om i verden. Vi har samme mål, vi er forpligtede til i fremtiden at arbejde tæt sammen.’

Forordet til FN-pagten fastslår, at krige er forbudt. Det hedder specifikt i artikel I, at fred skal opnås med fredelige midler. Det bør derfor frygtes at FN`s generalsekretær, der mener at FN og NATO ‘har samme mål’, ikke vil være i stand til at spille rollen som forsvarere af dette charter.

Her følger udtalelsens ordlyd, så man kan se, hvad FN ikke ønsker, vi skal læse. Efter denne, har vi – Transnational Foundations bestyrelse – opstillet ni spørgsmål til indholdet, der afspejler vor dybe bekymring over FN`s optræden, på et historisk tidspunkt, hvor målet om generel og fuldstændig nedrustning og forbud mod atomvåben er mere påtrængende end nogensinde, og burde have højeste prioritet.

••••••••••

Den fælles udtalelse

‘Fællesudtalelse om samarbejdet mellem FN`s og NATO`s sekretariater’.

FN`s generalsekretær og NATO`s generalsekretær, hylder mere end ét årtis samarbejde mellem FN og NATO til gavn for FN`s arbejde med at fastholde international fred og sikkerhed, og udtrykker ønsket om – i ånden fra Verdenstopmødet i 2005 – at tilbyde en ramme for udvidede konsultationer og samarbejde mellem de respektive sekretariater. Parterne er enige om følgende:

1. Vi, FN`s generalsekretær og NATO`s generalsekretær, genbekræfter vor forpligtelse til at opretholde international fred og sikkerhed.

2. Vore fælles erfaringer har påvist værdien af en effektiv og velfungerende koordinering mellem vore to organisationer. Vi har udviklet et operationelt samarbejde med hensyn til for eksempel fredsbevarende arbejde på Balkan og i Afghanistan, hvor FN-autoriserede operationer under NATO`s ledelse, virker sammen med FN`s fredsbevarende operationer. Vi har ligeledes samarbejdet under inddragelse af andre partnere om støtte til regionale og sub-regionale organisationer. Hertil skal føjes at NATO sendte forsyninger og personel til Pakistan som støtte til FN`s katastrofe-operationer i 2005. Vort samarbejde udføres i henhold til FN-pagten, internationalt anerkendte humanitære principper og retningslinier samt efter konsultationer med nationale myndigheder.

3. Yderligere samarbejde vil bidrage betydeligt til at håndtere de trusler og udfordringer, som det internationale samfund er forpligtet til at svare på. Vi vil derfor understrege vigtigheden af at oprette en ramme for konsultationer, dialog og samarbejde, herunder gennem løbende udveksling og samtaler på både højeste politiske plan og på arbejdsnivea omkring politiske og operationelle spørgsmål. Vi bekræfter ligeledes vor vilje til – inden for vore respektive mandater og kapacitet – at tilbyde assistance til regionale og sub-regionale organisationer efter anmodning og i afpasset omfang.

4. Vi er enige om, at denne ramme bør være fleksibel og kan udvikles med tiden, og enige om yderligere udvikling af samarbejdet mellem vore organisationer om spørgsmål af fælles interesse på områder som – men ikke begrænset til – deling af kommunikation og informationer, herunder temaer der vedrører beskyttelse af civilbefolkninger, oplæring, træning og øvelser, erfaringsudveksling, planlægning og støtte til udsendte styrker samt operationel koordinering.

5. Under iagttagelse af de to organisationers særlige mandater, ekspertise, procedurer og kapacitet, vil vort samarbejde fortsætte og udvikle sig, for at bidrage til at forbedre det internationale samarbejde om at svare på globale udfordringer.

Underskrevet i New York 23. september 2008.

NATO`s generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer & FN`s generalsekretær Ban Ki-Moon

••••••••••

Ni spørgsmål

1. I følge FN-pagtens, artikel 100, skal FN`s generalsekretær værne om FN`s integritet. Han eller hun må ikke modtage instruktioner fra nogen stat eller anden myndighed, men alene tjene FN.

Spørgsmål: Vil denne aftale styrke generalsekretærens muligheder for dette, og vil den styrke den fremtidige troværdighed af en sådan bestræbelse?

2. NATO er en atom-baseret militær alliance, der fastholder retten til at anvende atomvåben som første svar – også på et konventionelt angreb.

Spørgsmål: Er af NATO foreneligt med FN-pagtens artikel I, der fastslå, at fred skal opnås med fredelige midler? Hvorfor har andre regionale organisationer, der arbejder med civile metoder – som OSCE eller ‘Shanghai Cooperation Organization’ (SCO) – ikke fået tilbudt en lignende samarbejdsmæssig status?

3. NATO`s ‘Washington-aftale’ fra 1999 lægger sig tæt op af FN-pagten. Alligevel henviser den ikke længere til FN`s Sikkerhedsråd som en højerestående myndighed, men placerer retten til at foretage interventioner inden for NATO`s rammer, når man stilles over for hvad NATO kalder nye risici, som fo eksempel ‘miljø’, ‘utilstrækkelige reformer’, ‘ukontrollable bevægelser af et omfattende antal mennesker’ og – som det vigtigste – ‘afskæring af vitale resurser’.

Det er derfor tvivlsomt om NATO stadig overholder sig sin egen Artikel I, der anerkender forrangen af artikel 51 i FN-pagten, der regulerer medlemslandenes ret til selvforsvar.

Erklæringen fra FN og NATO opstiller en liste over og en definition af områder, hvor samarbejdet mellem FN og NATO kan finde sted, som er ganske omfattende og generel. Den bør ses i lyset af en tilsyneladende uendelige udvidelse af den rolle, som NATO mener er legitim for organisationen selv.

Spørgsmål: Når man tager i betragtning den særstatus NATO nu opnår med denne aftale, hvor sandsynligt er det så, at FN`s generalsekretær og Sikkerhedsrådet – hvor tre af de fem permanente pladser er besat af medlemmer af NATO – vil:

a) Være i stand til at bevare den nødvendige adskillelse mellem NATO-aktioner og FN-aktioner?

b) Fremlægge og vedstå fremtidige brud på international lov, begået af NATO? og

c) Være i stand til – som medlemmer af FN – troværdigt at arbejde for en generel og total nedrustning samt opgivelse af alle atomvåben?

4. De to generalsekretærer fra FN og NATO synes at underskrive som ligeværdige partnere. Aftalens ordlyd er af en sådan karakter, at NATO vil have mulighed for at indlede aktioner efter eget ønske – også anvendelse af metoder som angrebskrig. Udtalelser fra den nyligt afholdte NATO-konference i München synes at bekræfte dette.

Spørgsmål: NATO skal holdes ansvarlig for at overholde FN-pagten og andre internationale love. Gør denne fælles erklæring dette tydeligt? Hvem står NATO til regnskab for?

5. NATO bombede Serbien/Kosovo i 1999 uden mandat fra FN`s Sikkerhedsråd.

Spørgsmål: Uanset hvilket syn man har på denne aktion og i betragtning af førende NATO-medlemmers manglende respekt for international lov og FN-pagten, er NATO så den rigtige organisation for FN at belønne med en sådan særstatus?


Bosnien: Model eller fejltagelse

6. Det nævnes, at NATO-FN aftalen har udspring i de aktioner, der fandt sted under krigene i Bosnien-Herzegovina. Men denne krise demonstrerede netop mest af alt, at det ‘fredsbevarende’ og det ‘fredsskabende’ ikke kan blandes og at FN-medlemslande havde givet FN alt for få resurser til at kunne lykkes med at gennemføre opgaven.

Spørgsmål: Signalerer denne aftale, at medlemmer af FN og NATO anser håndteringen af Bosnien som en model og vil fortsætte med denne sammenblanding af roller og ubalanceret fordeling af resurser?

7. NATO-landene er i netop i disse måneder beskæftigede med en række særdeles følsomme problemer – også følsomme blandt medlemmer af Sikkerhedsrådet – som for eksempel krisen i Georgien, missilforsvaret i Polen og Tjekkiet, yderligere udvidelse af NATO (Georgien og Ukraine) og tiltagende problemer i Afghanistan, hvor begge organisationer er involverede.

Spørgsmål: Er FN`s generalsekretærs underskrift på denne aftale et udtryk på god ‘timing’ og vil han – set i lyset af ovenstående – nu fremlægge erklæringen for Sikkerhedsrådet til debat og vedtagelse?

Hvor er FN`s ånd

8. FN har 192 medlemmer. NATO har 26 medlemslande, men står for over 70 procent af verdens militære udgifter.

Spørgsmål: Forventer generalsekretæren at flertallet af FN`s medlemslande vil støtte denne aftale mellem sekretariaterne fra FN og en militær alliance?

9. FN`s ‘ånd’ forudsættes at være dialogen og den globale forhandling samt hensynet til menneskehedens fælles bedste. Alligevel er aftalen blevet holdt hemmelig, og er ikke lagt ud på FN`s hjemmeside.

Spørgsmål: Er aftalen i sig selv og måden, den er blevet indgået på mellem to personer, ikke med til at give omverdenen indtryk af, at FN`s hovedkvarter nu er et sted, hvor aftaler holdes skjult og dermed bidrager til yderligere at underminere det håb om demokrati og åbenhed, som næres af mennesker i hele verden?

Bestyrelsen for ‘Transnational Foundation for Peace and Future Research’ (TFF), den 3. december 2008.

Ina Curic, Jan Øberg, Vicky Samantha Rossi, Hans von Sponeck, Annette Schiffmann, Gunnar Westberg.

[Teksten er oversat fra engelsk til Arbejderen, der har indsat mellemoverskifterne.] Og vi siger tak for indsatsen.

Her ligger den engelske original.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s