Det er bestemt ikke for at være uhøflig, men når statsminister Ulf Kristersson taler om behovet for atomvåben, folder hænderne på den dér præstelignende måde – hans kone er præst – og anlægger sin selvhøjtidelige statsmandsmine – ja, så er der ikke længere brug for politisk satire. Politik er blevet en satire – en parodi – på sig selv.

Som Frank Zappa sagde det så træffende i sin tid: Politik er ikke andet end det militærindustrielle kompleks’ underholdningsafdeling.

Desuden – og det er ikke så morsomt – så er det, han faktisk siger, noget næsten guddommeligt vås blandet med NATO-fraser og gennemfalske billeder af atomvåben som “beskyttende paraply.” Det er faktisk lidt mere kompliceret end vore politikere og medier synes at have forstået.

Så her på X/Twitter syntes jeg, at jeg lige ville fortælle ham netop det.

Han svarer naturligvis ikke, men det er jo en måde for os alle at få kontakt med – tale til og med – de folkevalgte, der stort set ikke længere kommer ud i forsamlingshusene og møder folket. Os.

Du kan også bruge den metode.