June 25, 2024
Much to our surprise – and a great honour – TFF, through Jan Oberg, has been invited to attend and speak at the conference commemorating the 70th anniversary of the initiation of the famous Five Principles of Peaceful Coexistence.
The Five Principles, as stated in the Sino–Indian Agreement 1954, are:
• mutual respect for each other’s territorial integrity and sovereignty,
• mutual non-aggression,
• mutual non-interference in each other’s internal affairs,
• equality and co-operation for mutual benefit, and
• peaceful co-existence
Read more about it here. These principles, also called Panchsheel, are fundamental to Chinese foreign policy and embedded in the preamble of the country’s constitution.
Here is an excerpt of the invitation letter:
“The commemorative events, to be held under the theme “From the Five Principles of Peaceful Coexistence to Building a Community with a Shared Future for Mankind” will begin with a commemorative conference, followed by a luncheon and sub-forums. His Excellency Xi Jinping, President of the People’s Republic of China, will attend and deliver an important speech at the commemorative conference, and his Excellency Li Qiang, premier of the State Council, will moderate the conference. His Excellency Wang Yi, member of the Political Bureau of the CPC Central Committee and Minister of Foreign Affairs, will attend and address the luncheon.
Former state leaders, experts and scholars, friendly personages and representatives of the media and business communities from various countries are invited to attend the commemorative conference and speak at the luncheon or sub-forums.”
The commemorative conference is held at The Great Hall of the People, and the afternoon discussions occur at the Diaoyutau State Guesthouse.
The event is organised by CIIS – China Institute of International Studies.
Godt gået – og velfortjent. Jeg vil med, som “fredsfotograf” 😉
.
DK/EU/US/NATO-top-uansvarlige “ansvarlige” ufolkelige “folk” deltager næppe (?) Highest level, right ?! På den anden side sikrer det arbejdsroen 😉
.
Søren Kierkegaard stod frem ift sin samtid. Når han ofte følte sig “isoleret og misforstået” udtrykte han :
” .. når der ikke er nogen (eller meget få) at dele mine tanker med, så er der til gengæld en sjælden uforstyrret arbejdsro for store ånder i dette (DK) land ”
.
Jeg ser frem til at høre/læse mere om dette fredsinitiativ.
.
God tur !
Fraværet af kommentarer indikerer at fred ikke tildeles særlig opmærksomhed, eller prioriteres, i vores del af verden. Det dominerende regime i vor del af verden ligner en dødskult, som på alle tilværelsens områder søger “uniforme, totalitære og endelige løsninger” – det udmunder i voksende problemer, agressioner, krig – rettet både indad og udad. Herfra bygges konflikterne op til krige, både indadtil og udadtil, gennem årtier og århundreder – og det er hvad vi aktuelt befinder os i, med tiltagende livsfare.
.
Der er ingen tvivl blandt 85% af verdens øvrige befolkning, som befinder sig udenfor, om hvad de vil med fremtiden. I den øvrige verden er det multi-etniske, multi-kulturelle og multi-kommercielle grundlaget der bygges på – et givent vilkår, udviklet gennem årtusinder.
.
Ser man på denne situation, fra en højde hvor det bliver synligt at vi alle befinder os på én og samme klode, bliver udfaldet af situationen indlysende . 15% procent er vant til at dominere og sætte verdensordenen, med vold og magt – de 85% er optaget af en verden baseret på samarbejde, samhandel og kulturel udveksling og en større grad af frihed. 15% insisterer på at fortsætte 500 års dominans – 85% vil ikke være undersåtter for dette spil mere. 85% VIL faktisk noget – og intet kan forhindre dem deri.
.
Udfaldet af det “tektoniske skift”, som følger af denne ubalance i verden, er givet. Problemet er, at dette skift IKKE medfører et mere fundamentalt paradigmeskift – og vil næppe føre til ændringer i grundstrukturer og systemer.
.
Det super-super-centralistiske samarbejde henover denne 15/85-sondering ( hvor både “øst” og “vest” pludselig er enige om stort set alt ) handler om digitale-kontrol-systemer som i sin yderste konsekvens udvisker forskel på overvågning/kontrol/penge/transport/helbred/mad osv – og midt i en situation, hvor der bygges op til hård konfrontation – er denne overordnede enighed en skærpende omstædighed – langt fra noget at knytte håbet til.
.
Alle alliancer og gruppering taler om fred – men hvis det kun er deres egen opfattelse af fred – er betydningen begrænset.
.
Det virker som om 85% samler sig om freds- og udviklingsprojekter, som ikke på forhånd udelukker nogen – mens de 15% kalder til freds- og udviklingsprojekter, hvor vigtige involverede parter udelukkes. Hvis det er tilfældet, taler det jo for sig selv.
Fremragende sammenfatning af den virkelige verden. Jeg er dog ikke sikker på at lederne for de 15% i Vesten kan stave til ordet “fred.” Det synes snarere at være blevet et tabu-ord. Dér er det krigen som en løsning og almen militarisme/oprustning, der er comme il faut – på mode. Og dét er afsindigt selvdestruktivt…