Tidligt i dag den 26. februar kom det, vi alle forventede: Også Danmark opgiver undersøgelsen af hvem der ødelagde Nord Stream – samtidshistoriens største enkeltangreb på et stykke infrastruktur. DR har har historien her.
Den kom først op med gul Breaking News layout, men et par timer senere er den blevet underordnet en gammel desinformationsoverskrift: “Militæranalytiker hælder stadig til at russerne bombede Nord Stream.”
Tro mod sin rolle som public service for USA og NATO, fortsætter DR som ventet med at lyve og fortie – nemlig i den forstand, at de udmærket godt véd, at både Præsident Biden og vice-udenrigsminister Viktoria Nuland og andre tidligere har sagt, at USA vil destruere Nord Stream. Men dét må ikke nævnes.
Det har jeg jo haft en lang og mærkelig dispyt med DR om – også fordi de pillede en artikel med en enkelt henvisning til Seymour Hershs faktaspækkede og erfarne analyse af hvordan USA foretog destruktionen.
Men du skal ikke vide! I hvert fald ikke andet end det, der er politisk korrekt – selvom det lugter langt væk af fortielse og løgn – løgn i den forstand, at det er total udokumenteret, at Rusland skulle have ødelagt sit eget anlæg. Men én militæranalytiker på Danmarks militærakademi er nok – skønt argumentet for at tage Hersh-henvisningen ned var, at han kun byggede på én kilde – hvad der så heller ikke var sandt. Det generede heller ikke DR, at Washington Post kun byggede på anonyme “efterretningskilder” da man bragte den befængte historie til torvs at lystsejleren “Andromeda” med 5-6 mennesker om bord havde spængt Nord Stream i luften.
Nuvel, det tog altså dansk politi omkring 18 måneder at komme frem til hvad man skriver idag – “det er samtidig vurderingen, at der ikke er det fornødne grundlag for at forfølge en straffesag i Danmark, siger København Politik og PET.” (Sverige brugte det ligeså fallerede argument, at man ikke havde jurisdiktion i området).
Be so sure, Tyskland kommer også om føje tid at enten sige, at de sørme ikke kan se hvad det var, der skete, eller formulere sig sådan at tyske medier kan genoplive den døde teori om, at det var alle andre end USA, der kunne have gjort det.
Og som i Sverige sender de danske myndigheder bare en pressmeddelelse ud og understreger, at de ikke har mere at sige. Sådan gør man ikke med en så stor og vigtig sag i en demokratisk retsstat – det hører snarere sammen med den autoritære stats arrogante “det rager ikke borgerne hvad vi udmærket godt ved.”
Til slut: Dette moralsk og politisk ynkelige spil – som DR deltager i – har naturligvis at gøre med, at Vestverden er på vej ned, og at USA, NATO og EU i disse tider indkasserer flere nederlag per uge verden rundt – og bliver mere og mere isoleret. Når man nu ikke kan beskylde Rusland for Nord Streams ødelæggelse, så kan vi i det mindst foregøgle befolkningen, at det var russerne – det findes der altid en loyal militæranalytiker eller anden politruk, der er parat til at sige.
Og vi interviewer principielt ikke andre, der mener noget andet end netop dette.
Vi kommer derimod aldrig at nævne USA i denne sammnhæng. Netop vedrørende Nord Stream vil vi aldrig citere Biden eller Nuland skønt vi ellers rapporterer alt – stort og småt – der kommer fra His Master’s Voice i Washington.
Og hvordan véd man så at det er sådan det er, vil læseren sikkert spørge.
Mit svar er: Tænk hvis man havde fundet ét eneste objekt, én eneste sammenhæng eller gjort én eneste seriøs interesseanalyse, der gav “undersøgerne” bare den mindste anledning til at mene med rimelig sikkerhed, at det var Rusland, der ødelagde sine egne rørledninger – ja så skulle du have set DRs og alle vestlige mediers overskrifter i månedsvis.
Det hele er naturligvis tilrettelagt for at desinformere sig. Du skal ikke vide. Og den slags tror de – som redaktørerne på Sovjetunionen berygtede “Pravda” i sin tid – at folket vil stole blindt på i årevis. Men folket er ikke så dumt som disse kort- og snæversynede desinformatører håber på.
Der vil komme hvad jeg kalder et Pravda-øjeblik, nemlig når mediebrugerne opdager, at de er blevet taget godt og grundigt ved næsen i årevis. For DR og resten af den vestlige verdens presse har for længst – med meget få undtagelser – smidt kundskabs-baseret, alsidig, folkeoplysende, kildekritisk og ærlig journalistik på sin professions historiske mødding.