Een blandt mange negative konsekvenser af det militære misbrug af Ukraine

Danmark Radio fortæller idag at “Interpol slår alarm: Våben fra krigen i Ukraine kan ende i hænderne på kriminelle smuglernetværk. Ifølge militær forsker er det umuligt at holde styr på alle de våben, der bliver brugt i krigen.”

Det er endnu en (vid)underlig konsekvens af den enestående uovervejede, kortsigtige rygmarvs-hadefulde og voldeligt anti-politiske reaktion på Ruslands i enhver henseende modproduktive, juetiske og folkeretsstridige invasion.

Vestverden pumper i disse måneder ufattelige mængder af våben ind i Ukraine. Det sidste tal fra kun USA er US$ 45 milliarder – så meget at de amerikanske våbenlagre på visse områder er ved at blive tømt, og våbenindustrien må arbejde på højtryk for at fylde dem op snarest. Andre lande, som Danmark, pumper mindre mængder ind, men vi taler om summer, der langt overstiger hele Ruslands årsbudget for militæret på US$ 66 milliarder.

Og så er der hele NATOs oprustning til mindst 2% af BNP og Tyskland alene med mere end en fordobling af sine udgifter til et niveau, der er næsten dobbelt så højt som Ruslands, nemlig US$ 112 milliarder.

Over- og fejlreaktionen – helt ude af proportion – er til at føle på.

USA og NATO (mis)bruger nu invasionen til at få Rusland helt ned på knæ, det skal tabe og Ukraine skal vinde. Det vil i praksis sige – men siges naturligvis ikke i vestlig press – at US/NATO er i krig med Rusland: En militær krig og en økonomisk krig.

Det var det, der aldrig er sket og aldrig måtte ske.

Inkluderet i denne amerikanske eksport er også det superavancerede HIMARS multi-raket system med en rækkevidde på 80 kilometer. (I nogle versioner kan de nå mål flere hundreder kilometer).

Man må jo håbe at en eller anden knoldesparker eller en officer under påvirkning af alkohol eller stoffer, ikke får den geniale idé at affyre nogle af dem nærmere end 80 kilometer fra den russiske grænse og smadre noget inde i Rusland, for så kan konsekvensen blive at Kiyev bliver pulveriseret som gengældelse.

Man kan tænke sig andre konsekvenser af at NATO nu bruger Ukraine som krigsskueplads for sin ukloge politik siden 2008 (NATOs beslutning om at Ukraine skal blive medlem) om at – mod al sund fornuft og mod alle seriøse eksperters advarsler – gøre Ukraine til NATO-medlem. Dem, der véd noget om Realpolitik véd godt, at Ukraine aldrig kan blive det uden storkrig.

Og det er så den, vi venter på i disse måneder.

Medmindre NATO standser op og begynder at tænke. Det tyder desværre ingenting på – og hvis Ukraine “vinder” selv som en ruinbunke vil USA/NATO naturligvis fuldfølge sin plan og “canellere” Rusland som om det ikke var en del af Europa og aldrig skal blive det igen.

Disse konsekvenser kan være:
• våben på afveje enten inden de kommer ind i Ukraine eller efter at de er kommet ind – og hvem falder de så i hænderne på? Måske terrorister fra Mellemøsten?

• direkte sammenstød eller skudvekslinger mellem dem, der bringer våbnene ind og russiske styrker, der har al grund til at forsøge at uskadeliggøre dem . NATO og Rusland i nærkamp?

• amerikanske og andre specialstyrker og CIA, der træner Ukraines militær og enten selv bidrager til at smadre russiske soldater, officerer og våben – eller bliver likvideret af russerne.

• våben for milliarder, der som tiden går vil sejle rundt i Europa og på andre kontinenter – for det er jo helt rigtigt som artiklen siger, at kontrol ikke er mulig og at det er helt helt umuligt under så kaotiske tilstande, som dagens ukraineske krigsskueplads er;

• våben falder i hænderne på folk,der har et udestående med såvel europæiske lande som med Rusland – lad os sige al-Nusra, der fik bank i Østre Aleppo, Syrien, af blandt russiske styrker. Måske den slags enheder allerede kæmper på Ukraines side. Landet har jo åbnet sig for alt revl og krat, bare de ville slås.

Und so weiter… I denne vanvittige situation kan for så vidt alting tænkes.

•

Forholder det sig mon sådan at folk i vestlige udenrigs-, forsvars- og statsministerier end ikke har tænkt på disse ting – eller gjort konsekvensbedømmelse på kort, mellemlangt og måske en 5-10-årig horisont?

Eller har de tænkt på disse sværere risici og stort set givet fanden i dem i ivern for at få knust Rusland ikke bare i Ukraine men også hjemme i Rusland som land, økonomi og kultur?

Som jeg tillader mig at se det nærmer Vestverden og Danmark sig den fase i sin intellektuelle nedrustning at gode, kloge, langsigtede beslutninger, der ville gavne en forhandlingsløsning, simpelthen ikke kan træffes længere. Og ikke kommer at blive truffet.

Fornuftens og tilbageholdenhedens løb er ligesom kørt. Det er full blast – man lader ikke den bedste chance for at fjerne Rusland som en magtfaktor gå fra sig.

Hele reaktionen på invasionen vil naturligvis vise sig mere og mere modproduktiv som dagene går – på sigt muligvis katastrofal for Vesten selv, især Europa – mens USA tjener styrtende på både olie- og våbensalg.

EU har truffet sådanne beslutninger i kølvandet på invasionen, at alt kun kan blive værre og den økonomiske skude synke endnu mere – efter den oprindelige krise, covid og så de mange globale problemer, vi ikke fik løst inden den kom. Min pessimisme skyldes at det er sanktioner, der er uden ende og uden betingelser. Uanset hvad Rusland gør bliver de ikke hævet.

Og mens vi således er helt besatte af krigen, kører Kina og andre dele af verden bare derudaf – uden militarismens økonomiske byrde og med en vision om en ny multipolær samarbejdende verden.

I den bliver USA og EU en periferi.

Og alt dét takket være “forsvarsalliancen” NATO’s ekstremt ufølsomme ekspansionspolitik siden 1990; den burde dengang være blevet nedlagt fordi dens raison d’etre – Sovjetunionen og Warszawapagten – forsvandt.

Det var den gyldne chance for et fredeligt, ikke-polariseret Europe, for fælles sikkerhed og samarbejde.

Men det var ikke dét, Vest ønskede. Tragisk som det er, klarer den ikke at leve uden fjender – som jeg har påpeget i blandt andet denne og denne artikel.

Hvis denne artikel var nyttig og du mener det er vigtigt med andre indfaldsvinkler end dem, du finder i mainstream/malstrøms-medier, forskning og politik, så bliver jeg glad for at du viser det hér. Klik – det er sikkert, nemt og hurtigt.

Forresten – og hvis du er i nærheden og har tid og lyst: