Hvor militarismen går ind, går intellektet ud. Jeg vil bede dig om at læse – og fremfor alt lytte til – forsvarsminister Morten Bødskov hér hvor han giver sit syn på hvad Ukraine handler om.
I en Facebook-kommentar til artiklen og det, han siger, skrev jeg:
“Forsvarsminister Morten Bødskov udtaler:- “Det er meget enkelt det her. Der er én mand, der er årsag til, at vi er her i dag, og det er Putin. Det er ham, der er årsagen til, at Europa er bragt i den situation, den er i, hvor der er krig i Europa.”
Hvis krigens første offer er sandheden, så er de næste ofre respekt for kompleksitet og konsekvenser samt evnen til at bedømme egen rolle i en konflikt.
Med de ord, forsvarsministeren her bruger, er han klokkerent uegnet til jobbet. Hvis han var master-studerende og skrev i et paper, hvad han her siger, ville jeg bede ham skrive et nyt. Han ville i hvert fald ikke passere min eksamen.
Denne tankegang – selvretfærdig gruppetænkning – viser sig som regel dødsensfarlig i sine konsekvenser.
Tænk at kunne få sig selv til at sige at det hér er meget enkelt.
Og så tror jeg at resten af dem, han mødte, er på stort samme lave vidensniveau.”
Denne post har affødt nok så mange fortvivlede danskeres reaktioner. Se dem her hvis du kan.
Hvor militarismen går ind, går intellektet ud.
Når vor tid er så dødsensfarlig som den er skyldes det også at dem, der træffer beslutninger om krig og fred har levet i en periode af vestlig intellektuel nedrustning parret med ufattelig yderligere militær oprustning. SIPRI i Stockholm har lige meddelt at for første gang i historien har verdens militære udgifter oversteget US$ 2000 milliarder.
Det sker samtidig med at verden er nærmere storkrig end nogensinde siden 1945. Eller – længere fra fred end nogensinde.
Kun et fjols, en kyniker eller en godhjertet sjæl, der tror på propaganda og løgn, kan tro på at stadig mere oprutning leder til fred. Eller at NATO er en defensive alliance.
Jeg har aldrig truffet forsvarsministeren. Men han selvsikre fremstilling i klippet ovenfor af sin egen inkompetence giver mig bange anelser.
PS:

