En publikation, der hedder Frihedsbrevet, henvendte sig – gennem journalist Per Lysholt – og ville vide om jeg har fået betalt af Russia Today, når jeg har givet dem ekspert-kommentarer. Jeg svarede ham, at det ville jeg gerne svare på hvis jeg først lige kunne få at vide hvad mit svar slulle bruges til. Her er Lysholts svar:
“Hej Jan, tak for svar. Det kommer lidt an på hvad svaret på spørgsmålet er. Hvis du har fået penge for at medvirke i Russia Today, vil jeg gerne interviewe dig om det. mvh Per.”
Hertil svarede jeg:
“Hej Per
Det er interessant at det er den eneste gang, jeg er blevet kontaktet af Frihedsbrevet i mine årtier lange livsgerning for fred.
Det er heller ikke indholdet af hvad jeg måtte have sagt på RT, der har Jeres interesse. Det er om jeg er “købt” i den forstand at jeg har fået honorar for min medvirken, ikke sandt.
Har Frihedsbrevet nogensinde spurgt danske forskere, der altid er forstående i forhold til USA, NATO, oprustning, krigsinterventioner og skriver i/udtaler sig til vestlige/amerikanske medier, om de har fået betalt for deres tjenester?
Hvis Frihedsbrevet og du selv er ordentlige mennesker med god moral, så svarer du mig på dét – evt. med henvisning til en artikel/interview herom.
Til din orientering har jeg aldrig modtaget nogen form for betaling fra RT.
Også til Jeres orientering – måske skulle et Frihedsbrev interessere sig for at den vestlige verdens nedlukning af medier som RT strider imod mindst én konvention, nemlig The International Covenant on Civil and Political Rights fra 1966, især Article 19.
Mvh
JAN”
Og dér sluttede så den sag.
•
Kort efter Jyllands-Postens lille lurvede trick i forbindelse med mit interview for dem, skrev journalisten, Morten Vestergaard: “Kære Jan, Efter interviewet har jeg fået nogle henvendelser med påstande om, at du skulle modtage honorar for at optræde i russiske medier. Får du eller har du fået det? Bh Morten”
Jeg svarede på samme måde som ovenfor:
“Kære Morten Vestergaard
Jeg lover at besvare spørgsmålet men først når jeg har fået klarhed i fra dig hvad mit svar skal bruges til. Mvh Jan”
Og dér sluttede så den sag.
Man fortæller mig ikke hvad mit svar skal bruges til og det falder ikke journalisten ind at det er hans opgave at bede dem, der siger den slags, at dokumentere sine påstande eller droppe dem. Nej, måske kan vi lige få skovlen under ham Øberg og “frame” ham som betalt af Moskva…
Og naturligvis har Jyllands-Posten aldrig spurgt sine danske militære eksperter på Dansk Institut for International Studier, Forsvarsakademiet etc om hvilken stat, der financierer deres virke som forskere og kommentatorer. Eller om de har fået penge for at skrive i NATO-landes tidsskrifter.
Denne korrespondance – som også den om selve interview-manipulationen – gik med kopi til Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe. Han har heller ikke svaret.
PS:
Jeg rapporterer den slags manipulationer og framing, fordi brugere af vore medier ikke aner i hvor høj grad, der manipuleres på mere eller mindre fine måder. De er jo ikke i kontakt med disse medier på den måde, jeg af og til er det. Jeg rapporterer derimod ikke fordi disse manipulationer eller personangreb berører mig eller for at indsamle sympati. Med årene har jeg fået nok så hård hud.
Men det er vigtigt at mennesker får dokumentation for at de i hvert fald på de globale, udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder ikke kan stole på mainstream-medierne, og at der foregår en slags “udskamning” – et ord jeg ikke ynder – af mennesker, der ikke følger enøjede, enfoldige – i modsætning til mangfoldige – narrativer. For år tilbage var det et fast princip i vore demokratier, at en sag kunne ses fra flere forskellige sider og forskellige stemmer blive hørt. Det er jeg selv gammel nok til at huske. Sådan er det ikke længere. Jo svagere Vesten bliver, jo mindre tolerance vil dens magthavere, herunder også medierne der tjener magten, acceptere.