//

DR næsten ikke til at bære: Danmarks “kattepine” med USA, NSA og FE

Overskriften i DR i dag er ikke til at tage fejl af – ’Kattepine’ for Danmark: USA brugte dansk adgang til at spionere mod vores nabolande.
Det er en ren tabersag at sætte foden ned over for Danmarks vigtigste partner i efterretningsverdenen, vurderer eksperter.

DR vælger bevidst at ikke interviewe nogen, der kunne være kritiske til dette samarbejde og får slået fast igen og igen at man ikke kan stille noget op mod den store dreng i skolegården, nemlig USA.

Således legitimerer man underdanighed under verdens mest militaristiske stat samt de facto opgivelsen af Danmarks suverænitet.

Det kan ikke være en opgave for public service.

Falskhed – fake – i medierne er gammelkendt. Det nye og langt større er udeladelserne – omission – det vil sige perspektiver og fakta du ikke får, eksperter der ikke høres, historier du aldrig hører om, nyhedsbureauer der forbigås, etc. Kildekontrol udelades også som regel.

DR’s mandat er givet af folketinget, der fastlægger hvad public service-begrebet indebærer og hvilke rolle DR skal spille i det danske samfundsliv. Du kan læse aftalen for 2019-2023 her og her.

DR’s måde at behandle internationale spørgsmål, især sikkerheds- og udenrigspolitik, er ikke bare amatørmæssig og blottet for fagkundskab; den er i direkte strid med den alsidighed og folkeoplysning, DR skal udøve. På dette område er DR Nyheder et klokkerent talerør for Washington.

Det ser indtil videre ud til at ingen i Folketinget bryder sig en høstblomst om DRs skalten og valten med sit mandat. Derfor kan man med vis ret sige: Vor Herre må bevare os for en sådan redaktionel linje i en tid hvor vi i den grad har brug for professionel folkeoplysning, kritisk holdning til magten og mangfoldighed i en meningsdannelse baseret på kundskab.

Interesting too?  Refleksioner over Fields og verdens elendighed

Men måske er det denne slags public service man får når det officielle Danmark tankebefriet indtager en rolle i forhold til USA, der i stigende grad minder om Østtysklands til Sovjetunionen. Og vi véd hvordan dét gik for godt 30 år siden.

PS

Iflg DR.dk har Nikolai Thyssen siden 2017 været leder af nyheder og dr.dk i DR Medier med ansvar for nyhederne på tv, radio og digital. Han skal per 1.1.2021 blive chef for P1. Det er i denne periode DR.dk er blevet til en tabloid-lignende hjemmeside og halv- og heltomme personhistorier, ungdomsmusik og anden underholdning, sport, DR selfie-journalistik, nok så meget klamt sex-relateret stof har vundet indpas – langt over 50% har ikke en pind med public service at skaffe – og hvor det, der kunne kaldes lødigt, fagkyndigt, alsidigt og det internationale stof er blevet presset ud.
Her Nikolai Thyssens LinkedIn profil. Og her kan du læse i dagbladet Information om hvor meget “sjovere” og “frækkere” DR P1 sikkert vil blive med denne “larmende spradebasse.”
Hvis han skal ødelægge lige så meget på P1 som han synes at have på DR Nyheder, specielt hvad angår det internationale stof, så må man endnu engang ty til vor Herres bevarelse.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

2 Comments

  1. […] DR.dk 17. november 2020’Kattepine’ for Danmark: USA brugte dansk adgang til at spionere mod vores nabolande. Det er en ren tabersag at sætte foden ned over for Danmarks vigtigste partner i efterretningsverdenen, vurderer eksperter.– således legitimerer DR Danmarks totale underdanighed og opgivelse af status som suveræn stat. Det har jeg tænkt lidt om her. […]

  2. ja, jeg er ked af at være kedelig, men DRs P1 er blevet i store træk uvedkommende og undværlig. Det havde jeg ikke troet. Netop det, der ikke tales om er det, der skuffer så meget. Som Eugenio Garin – en italiensk filosof, der havde d. 19. års filosofi som speciale, pegede på, at den italienske fascismes herredømme ikke så meget kendetegnes ved det, den sagde, men mere af det, der ikke blev sagt. Undladelse er i det lange løb mere effektiv manipulation end udsagn, man eventuelt skal stå til ansvar for.

Leave a Reply to Ole JornCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Fox and CNN – the news media polarization that will destroy the finest aspect of a democracy

Next Story

Vestlige og østlige perspektiver på Coronaen

Latest from Forsvarspolitik

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading