Er DR-nyheder verdensblind og holdt op med at tale om vigtige ting?

24. januar 2018

Jeg har lige taget en stikprøve på Danmark Radios nyhedsformidling. Uvidenskablig – ja. En undtagelse – nej!

På hjemmesiden – dr.dk* – den 19. januar 2018 omkring 17:00-18:00 var der kun 3 artikler eller temaer, der ikke handler om Danmark: Trump, historien om de indespærrede børn i USA og storm i Europa.

Mens der var plads til 3 om X Factor, 10 om egne programmer, 8 om sport.

Danmarks befolkning udgør 0,08% af menneskeheden. Du får altså stort set intet vigtigt at vide i dag om de andre godt 99% af menneskeheden og hvad deres liv og problemer handler om.

Med den internationale dækning har det aldrig i min tid stået så sløjt til. Danskerne, anført af DR, lukker sig om danskerne selv og hygger sig med X Factor, sport og petite-stof mens – som man med en vis rimelighed kunne udtrykke det – verden brænder om deres vugge.

Mærkeligt at det er så meget dårligere end for f.eks. 30-40 år siden hvor der ikke var nær den samme globalisering som i dag.

For at gebærde sig i dagens verden har den enkelt dansker såvel som landet Danmark mere brug end nogensinde før for informationer, for kundskab, om hvordan den store verden uden for Danmark ser ud.

Er det mangel på dygtige journalister, der har et bare lidt større perspektiv og kundskab om dem?

Er medie- og journalistuddannelserne faldet helt sammen?

Er det den omsiggribende eskapisme i en verden med store problemer, der spøger? Eller markedet  -man skal jo sælge sig i konkurrence på et opmærksomheds- og økonomisk marked?

Fake ikke er det store problem og det ikke noget nyt. Det er derimod udeladelserne – udeladelserne af vigtige tine i tiden,  af andre end de vestlige nyhedsbureauers enøjede perspektiv, af verden uden for Danmark og af vore venners og allieredes – og vore egne – nok så mørke sider.

Interesting too?  Hvordan DR vil vi skal forstå USA's legitime ret til at påvirke Venezuela og udråbe en ny statsledelse

DR udelader i sin nyhedsformidling godt 99% af menneskeheden i en ubegribeligt snæver Danmarks-fiksering.

Den dag den store verden trænge ind gennem de tykke mure uden sprækker vil det blive en meget barsk opvågnen.

Som Martin Luther King Jr., der kunne være fyldt 89 forleden, har udtrykt det: “Vore livs afslutning begynder den dag vi holder op med at tale om vigtige ting.”

Dér er DR’s nyhedsformidling i dag.

Og det kan ikke forklares eller undskyldes med at ”vi leverer det seere og lyttere vil have”. Een af public service’s formål er at ”DR skal styrke danskernes viden om og forståelse for internationale forhold, herunder særligt europæiske forhold, samt andre kulturer og synspunkter.”

Det er ganske vist rigtigt at en stor del bryder sig en høstblomst om den store verden.

Men det er så netop dér den store folkeoplysende opgave ligger – og at man ikke lægger sig plat ned redaktionelt og politisk og lefler for den navlebeskuende underholdning.

Medier skal producere den kundskab, der er brug for for at leve oplyst i et stadigt mere komplekst nationalt, regionalt (EU) og globalt samfund. Også som bolværk mod værre tider, for vi véd jo godt i hvilken retning, uoplyste populistiske masser kan marchere oftest på løgn og propaganda.

Der vil altid være en procentdel, der er dybt engageret i både det danske samfund og den store verden – om så blot 5%. Uden dem er Danmark fortabt. Og det er landets nationalradio også.

Lørdag den 20. januar skrev professor Steen Hildebrandt i Politiken – lige i øjet – at ”Danmark er ved at blive en nation af selvoptagede, selvtilfredse og forkælede borgere”.

Interesting too?  Politiken publicerer mindre under Udland end jeg gør på Facebook

DR må snarest sørge for at man i sin nyhedsformidling ikke er en hovedårsag hertil.

* Det er rigtigt at man kan fra den klikke sig frem til specialiserede sider som også har udenrigsstof. Men det der ligger på forsiden med cirka 70 poster er det afgørende.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

2 Comments

  1. Ja. Udover at være beskæmmende er det rigtig dårligt – mediernes egentlige opgaver, at oplyse, problematisere og skabe debat, drukner i …. bl.a. hvad du skriver.
    At vende det hele MOD danskerne, påstå det jo er hvad folk vil høre, kommer oveni.
    Så vi må vende journalisters øjne på hvad de undlader og hvad de kunne gøre bedre og mere rigtigt.

Leave a Reply to Vibeke LarsenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Mellemfolkeligt Samvirke deltager i krigen i Syrien

Next Story

Danmark støtter igen bombninger der er i klar strid med folkeretten

Latest from Mediekritik

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading