Det er genialt af Skovgaard Museet at bevidst fravælge islamofobiens kendemærker og dermed marginalisere dens tilhængere.
Debatten om Muhammed-tegningerne handler jo ikke om ytringsfrihed men om dannelse, indlevelse og respekt (og ville aldrig kunne være ført hvis det var anti-semitiske tegninger).
Og om ansvar for hvad man siger og gør – og vælger at ikke sige og gøre. Om ytringsansvar.
Den handler om den selvforherligende, totale ytringsfrihed som central i Vestverdens selvforståelse og mission. Den er naturligvis en illusion. Og civilisationer, der bygger på illusioner, har det med at gå ned.
Holdningen som Trykkefrihedsselskabet og Støjberg giver udtryk for er en skændsel. Men det er der jo så meget der er i disse tider hvor reaktion og enfoldighed desperat kæmper videre mens skuden synker.
Statsministeren har naturligvis en hensigt med at have valgt netop fru Støjberg til minister for netop dét område.
De sidste årtier vil stå som en meget trist periode i det moderne Danmarks historie. En “tidsånd” som hurtigst mulig burde forsvinde.
Men en dag vil alt blive bedre og ingen vil skænke hverken en tanke eller en tak til den danske islamofobis og invandrerfjendtligheds – racismens – fortalere.