Site icon 🗝 Jan Oberg

Det Danmark jeg voksede op i eksisterer ikke mere

Løkke Rasmussen og Dansk Folkepartis forslag om at sende krigsflygtninge til Afrika.

Hvor langt skal dette dog gå uden at retskafne danskere smider denne slags politikere ud på kynismens stinkende mødding?

Dette siges af løkke Rasmussen, et magtmenneske, der selv savner moralsk kompas.

Det siges i et land, der nu for 5. gang på 15 år er i krig langt borte: At flygtninge fra de krige hvor vi selv slår ihjel end ikke skal kunne komme i sikkerhed i Danmark.

Og hvor fanden står det at flygtninge fra krige ikke har ret til beskyttelse?

Hvor er ramaskriget? Hvor er hudfletningen i medierne? Findes der nogen intellektuel, faglig kompetence eller er alt lige gyldigt? Underbukser og regninger dét forstår de men åbenbart ikke hvor alvorligt dette er.

Hvor er den almindelige ordentlige, hæderlige dansker, der bliver vred over militarismen og kynismens sejrsgang i disse år på bekostning af enhver anstændighed og humanisme?

En bøllestat (rogue state) kan defineres ved en ligeglad – i det danske tilfælde ikke undertrykt – befolkning, militariske og fremmedfjendtlige politikere, fraværet af enhver humanisme i magtens korridorer og ved at det hele sælges med argumenter af typen “Vi kan ikke bare se på. Vi må da gøre noget når vi ser andre mennesker lide”.

Det Danmark jeg er vokset op i og holdt af eksisterer ikke længere.

Exit mobile version