Hvorfor Nobelprisen for fred til EU er en skandale

Det Europ√¶iske F√¶llesskab blev til den Europ√¶iske Union med Maastricht-traktaten i 1993. Oprindelsen g√•r tilbage til Kul- og St√•lunionen fra de tidligere 1950ere, der blandt andet tjente til at g√łre krig mellem Frankrig og Tyskland ut√¶nkelig.

Det er fuldt muligt at argumentere for at den europæiske idé har haft en heldig indflydelse på stabilitet og fred inden for Europa. Man har hjulpet tidligere diktaturer som Grækenland, Spanien og Portugal til demokratisering og givet store summer til uddannelse og infrastruktur. Unge mennesker kan uddanne sig på mange forskellige steder i Europa og lære at kende andre unge og andre landes kultur, sprog etc Рgivetvis noget, der bidrager til at tanken om at slå andre europæere ihjel idag eller i morgen er meget langt borte.

Men n√•r Nobelkomit√©en giver EU – alts√• Unionen som overnational struktur – √¶ren for freden i Europa, afsp√¶ndingen, stabilitet p√• Balkan og demokratisering og menneskerettigheder, s√• er det ikke bare p√• gr√¶nsen af det uh√¶derlige, det er en elit√¶r rygklapperpris fra politikere til vestlige eller vest-venlige politikere – igen. Og man g√łr – ogs√• igen – vold p√• Alfred Nobels testamente.

EU’s traktat

Det burde ikke v√¶re n√łdvendigt, men er det √•benbart, at minde om at Nobel √łnskede at bel√łnne nogen, der har reduceret milit√¶ret, bidraget til fred gennem forhandling og √łget en f√łlelse af broder/s√łsterskab i verden. EU har ikke gjort en t√łddel for d√©t.

I Lissabon-traktaten g√łres fred inden for EU og i resten af verden til Unionens h√łjeste m√•l. Den 60-√•r √¶ldre FN-traktat er dog intellektuelt set lys√•r forud for EU-traktaten. Ord som disse n√¶vnes ikke √©n eneste gang – ned/afrustning, ikkevold, forsoning, tilgivelse, atomv√•benfrihed, fredelig konflikth√•ndtering, f√¶lles sikkerhed, menneskelig sikkerhed osv – og der siges intet om at man f√łrst skal have pr√łvet alle civile midler i en konfliktsituation inden man b√łr kunne anvende millit√¶re: Alts√• ingenting i stil med FN-traktatens norm om at fred skal skabes med fredelige midler.Derimod tales der igen og igen om milit√¶rt forsvar, styrker og milit√¶rindustrielt samarbejde mellem EU-landene, om betydning af at til stadighed √łge den forsvarsm√¶ssige styrke (l√¶s milit√¶r).S√•vidt den direkte volds prim√¶re rolle i traktaten.

Hvad g√¶lder kampen mod den strukturelle volds rolle i traktaten er den stort set ikke-eksisterende. Der st√•r nogle f√• uforpligtende ord om bistand og handel – og om milj√łet – men ikke √©n eneste s√¶tning, der kunne afsl√łre at EU er forpligtet til at mindske kl√łfterne i verden; antallet sider om disse – store – ting udg√łr en br√łkdel af hvad der skrives om den milit√¶re politik.

Til forskel fra medlemsstaterne, der ofte har en forsvarsudredning og en forsvarskommission, der arbejder forud for parlamentariske forsvarsforlig, bygger hele EU‚Äôs forsvars- og sikkerhedspolitik ikke p√• en doktrin eller udredning. Den best√•r af 16 sider forfattet af tidligere ‚ÄĚudenrigsminister‚ÄĚ Javier Solana, formentligt stykket sammen af taler han har holdt. I dette dokument, som jeg ikke ville lade passere som eksamenpapir n√•r jeg underviser p√• universiteter, st√•r der at det der truer EU er: spredningen af masse√łdel√¶ggende v√•ben is√¶r til Mellem√łsten (ingen problemer med franske og engelske atomv√•ben eller de atomv√•ben, der er lagret i Europa); terrorisme, regionale konflikter, staters sammenbrud og organiseret kriminalitet.

Man ser s√•ledes hverken milj√łforringelse, social ulighed eller kulturdominans som trusler – kun de trusler, der i den gammeldags t√¶nkning kan im√łdeg√•s med milit√¶re midler. (Solana var f√łr sin EU-post NATO‚Äôs generalsekret√¶r og den h√łjeste civile ansvarlige for destruktionen af Serbien og Kosovo uden FN-Sikkerhedsr√•dsmandat).Et mere traditionelt milit√¶rfikseret trusselsbillede skal man lede l√¶nge efter – og hvilken arrogance at 500 millioner mennesker skal forsvares p√• basis af et s√•dant intellektuelt makv√¶rk!

Interesting too?  TFF PressInfo # 285: Vilken ub√•t i Sverige?

Sammenfattende kan vi med lethed sl√• fast at EU-traktaten ikke har fred som h√łjeste form√•l udover den blotte besv√¶rgelse i indledningen. Det fredsbegreb, EU hviler p√•, er for√¶ldet, milit√¶rt og uden fremtidsvision. Det har intet budskab til de 92% af menneskeheden, der bor uden for EU.

EU skabte mere krig end fred på Balkan

Thorbj√łrn Jagland henviste ved offentligg√łrelsen til bl.a. EUs rolle for l√łsningen af konflikterne p√• Balkan. Jeg har v√¶ret der henved 100 gange siden 1974 hvor jeg fik en del af min uddannelse p√• Inter-University Centre i Dubrovnik, har v√¶ret konfliktanalytiker i alle dele og m√¶gler i del-konflikter is√¶r mellem Beograd og Pristina i 1990erne. Jeg anser det for en selvopbl√¶st kidnapning af historien n√•r Jagland – der ogs√• er generalsekret√¶r i Europar√•det – stik imod faktum g√łr EU til en fredsfaktor netop d√©r.

Som de fleste m√•ske har glemt (fordi Europas lande stadig er n√¶rmere nationalismen end internationalismen) s√• skal EU if√łlge sin traktat tale med √©n stemme i sin udenrigspolitik. Det strider naturligvis mod s√•vel den mangfoldighed man ellers priser og det strider imod b√•de demokrati og kvalitetsbeslutninger – man g√•r p√• den laveste f√¶llesn√¶vner. (Sverige f.eks er forl√¶ngst holdt op med at have en kreativ ‚ÄĚanderledes‚ÄĚ og fredsfremmende udenrigspolitik siden man gik ind i EU).

En af de meget f√• gange hvor EU faktisk har talt med √©n stemme i eet vigtigt udenrigspolitisk anliggende var n√•r man besluttede sig for at anerkende Slovenien og Kroatien ud af det gamle Jugoslavien uden af have en anelse om hvad der skulle ske med Rest-Jugoslavien. Det skete under st√¶rkt tryk fra Tyskland, ikke mindst udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher. Det forenede Tysklands f√łrste st√łrre indsats var alts√• at splitte en gedigen europ√¶isk stat, de facto med sin hovedl√łse st√łtte til den halvfascistoide regime under Tudjman i Zagreb og de jure ved at g√łre de to til selvst√¶ndige stater. Alle kyndige advarede Tyskland, dets egen ambassad√łr Eiff i Beograd, FN S-G Boutros-Ghali, Lord Carrington og mange eksperter inklusive jeg selv.

Denne fatale EU-beslutning gjorde krigen i Bosnien-Hercegovina (BiH) uundg√•elig. Hvorfor? Fordi den muslimske leder Alija Izetbegovic i Sarajevo nu sad med et ul√łseligt dilemma: Hvis BiH blev siddende i Rest-Jugoslavien ville hans muslimer blive en lille minoritet i et hav af serbere og han vill f√• borgerkrig med sine egne. Hvis han satsede p√• uafh√¶ngighed ville han f√• krig med BiHs serbere og kroater, der ikke ville blive minoriteter i et hav af BiH-muslimer og ikke ville sk√¶res af med internationale gr√¶nser til sine hjemmerepubliker. Vi v√©d hvordan det gik. Den krig, der muligvis kunne v√¶re undg√•et i Bosnien, blev fremprovokeret af EU. Hvis Jagland og Nobelkommit√©en havde forst√•et noget af Jugoslavien ville man v√¶ret g√•et stille med denne for EU ikke s√• flatterende kendsgerning.

Andre gode grunde til at EU ikke er værdig

Desuden: To EU-lande er atommagter. Et antal lande har i moderne tid deltaget i voldelige interventioner eller/og som v√•beneksport√łrer og intet gjort for at f√łrst pr√łve civil konfliktl√łsning i f.eks. Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien. Alle EU-lande har milit√¶r- eller forsvarsakademier men ikke √©t eneste fredsakademi. EU har formaliseret sit samarbejde med NATO i langt h√łjere grad end med den Europ√¶iske Sikkerheds- og Samarbejds- Organisation, OSCE, og holder FN p√• lang afstand (ogs√• i Lissabon-traktaten). Der er f√¶lles v√•benproduktion og koordinering af milit√¶re styrker; alle eksperter er enige om at EU‚Äôs apparat for tidlig varsling af konflikter, m√¶gling, forhandlingsl√łsninger etc. er groft underprioriteret og uden de n√łdvendige minimumsresourcer.

Interesting too?  Snak om Syrien p√• en m√•de der fremmer fred!

For EU-entusiaster forekommer mine argumenter ovenfor sikkert som ensidigt negative. Mit motiv er naturligvis at pege p√• at det fredsbegreb Nobelkomit√©en betjener sig af er s√• mangelfuldt og for√¶ldet at det er en skandale at EU, der ogs√• st√•r for de ting jeg her n√¶vner, overhovedet kan v√¶re kandidat til en fredspris. Kun USA har st√łrre milit√¶rudgifter end EU; EUs milit√¶re forbrug er ganske vist dalende lige nu men ikke af indsigt om civil konflikth√•ndtering men p√• grund af den √łkonomiske krise. De omkring US$ 280 milliarder EU-landene bruger p√• oprustning kan sammenlignes med Kinas 143 og Ruslands 72.

Nobels Fredspris er alts√• i √•r g√•et til nogle af verdens mest oprustede og militariserede lande. Man intervenerer milit√¶rt rundt om i verden, st√łtter f.eks. Marokko mod Vestsahara (for at kunne f√• fisk), vil gerne dumpe affald ud for Afrikas Horn (og f√• Somalias olie) og har satset helt p√• krigsf√łrende Rwanda (Congo), ikke p√• Burundi. Man r√•df√łrer sig forud for beslutninger med Israel, men ikke andre.‚Ä®‚Ä®At fortie dette – som Nobel-komiteen g√łr – er intellektuel uh√¶derlighed eller beklagelig kundsabsl√łshed. EU er en union af suver√¶ne stater og hvad de g√łr er hvad EU g√łr, Hr. Jagland!

Hvad en EU-fredspolitik kunne indebære

Hvis EU var v√¶rdigt Nobel-prisen ville man kunne finde nogle af denne slags ting d√©r: Satsning p√• ogs√• civil konflikth√•ndtering, ikkevold, atomfrihed i Europa og andre regioner, professionelt samarbejde med civil organisationer, omrustning til alternative forsvarsformer, det Civile Europ√¶iske Fredskorps, der er blevet syltet i √•revis; intellektuel oprustning i fredsakademier, uddannelse og dialog, at anvende EU-parlamentet for h√łringer af konfliktparter rundt om i verden, at EU tilbyder sig som m√¶gler og ikke deltager i konflikter etc. Og hvis EU var en fredsorganisation ville man ikke indf√łre dr√¶bende sanktioner mod Irans uskyldige indbyggere med kundskaben om at dem mod Irak kostede √©n million eller flere livet.

Komiteen b√łr blive kyndig og international

Læg dertil at Kommitéen består af mennesker uden sagkundskab om fred. De kan dele en fredspris ud, men hvilket ramaskrig ville der ikke blive hvis pensionerede politikere bestemte prisen i kemi, medicin eller litteratur? Om fred véd de lige så lidt!

Til almindelig oplysning er freds- og konfliktforskning idag et etableret fagomr√•de ved universiteter rundt om i verden, nogen v√©d faktisk noget om fred og forsker i hvad det er og ikke er. Der skrives b√łger og gives eksamen i emnet. Det er derfor p√• h√łje tid at f√• en ny Nobel fredskomit√©, der indholder fagkyndige teoretikere og praktikere i stedet for (p√• fredens omr√•de) uuddannede mennesker. Eksakt som med de andre Nobel-priser. Fred er et kompetenceomr√•de akkurat som medicin eller psykologi.

Mange rigtige fredskæmpende mennesker har fået prisen. Men efter Al Gore, Ahtisaari, Obama, Xiaobo, Sirleaf og EU er det tid at stoppe den tendentielle kidnapning af prisen til militær i stedet for civile midler og til politikere i stedet for forskere, kulturpersoner og aktivister Рsamt professionalisere og internationalisere komiteen. Der står i Nobels testamente at Stortinget skal udpege en komité Рikke at den skal bestå af nordmænd, forhenværende parlamentariker eller fagligt ukyndige.

Publiceret på norsk som kronik i dagbladet Klassekampen, Oslo

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.