Jo for udvikling og bistand, altså på en måde Danmarks ansigt overfor verdens marginaliserede, fattige og døende, for globalisering og med den vigtigste af alle opgaver: den at gøre verden bedre for de mange.
Det er kulsort humor at udpege netop ham til det – et eksempel på at det i dag er plat umuligt at se hvilke kvalitetskriterier, der ligger til grund for at blive toppolitiker. Hvem som helst kan blive et eller andet, det er image og mediespil – ikke kundskab eller erfaring – der afgør.
For hårdt?
Så læs hvad Pind sagde om FN på forsiden af Politiken den 3. september 2009:
»FN er ikke en organisation, der har gjort særlig meget godt her på jorden. Som regel er det kun blevet værre, når man har haft en aktivistisk generalsekretær, og derfor er jeg kun glad for, at vi har fået en mindre aktivistisk af slagsen«, siger Søren Pind.
Det er dette FN han direkte og indirekte skal samarbejde med som dansk minister for det område.
Den bastante ukyndighed kan fyres af uden at nogen journalistisk følger op med f.eks. “Kan du mere konkret give eksempler på at FN er så meningsløst som du hævder?”
Forestil dig at jeg havde sagt det modsatte – at FN er en organisation, der har gjort megen nytte og hvis normsæt, nedfældet i Erklæringen, vi slet ikke kan klare os uden? Havde udtalt at vi bør opprioritere FN i dansk udenrigspolitik og tage resolutioner, som vi har underskrevet dér, alvorligt?
Nej vel, det ville ikke have givet en Pind medieopmærksomhed. Og hvis nogen i medierne havde citeret mig, ville de garanteret have sagt at dét lød lidt naivt og bedt mig uddybe.
Det siger ikke så lidt om dansk politik anno 2010 at Søren Pind, hans andre eventuelle kvaliteter ufortalt, kan blive minister for netop udvikling og bistand.
Kulsorte Danmark…
PS
Interessant nok publicerede Politiken i morges en glimrende artikel af seniorforsker Lars Engbjerg-Pedersen “50 års udviklingserfaringer på spil” – åbenbart skrevet før Pinds ministerrolle blev offentliggjort.
Her sidst på aftenen siger Engbjerg-Pedersen – mærkeligt bagvendt – at Pind måske er en god ting fordi han har en stærk profil i offentligheden og kan skabe debat om bistanden, etc.
Vi får vel se om det blir til mer end debatter om Pinden selv.
Men jeg synes nok at Engbjerg-Pedersens kommentar spejler vores platte tid: at det væsentlige, eksakt som jeg skrev i morges, er mediebilledet eller “profilen” snarere end substansen.
