DR’s hjemmeside bringer i dag en artikel, der skal fortælle dig, hvor grusomt systemet er i Iran – og, naturligvis, implicit bidrage til at legitimere USAs og Israels krig mod landet og dets folk.

Uden at undersøge, hvorfor Internettet er lukket ned næsten 100 %, fortæller det statsligt finansierede public service-medie, at befolkningen trues af sms-meddelelser og hvordan den anonyme iranske kvinde, Leyla, opfatter det hele.

Der findes faktisk historier fra inde i Iran i seriøse medier og f.eks. på Substack, men de når ikke redaktørerne i DR.

Journalistens navn er Cecilie Kallestrup, som er uddannet under fem år i USA og er international korrespondent på DR. Artiklen baserer sig på The Guardian af 2. marts 2026, og dokumentationen er hentet fra, hvad hun præsenterer som forskere og forskergruppen.

Det første, der slår én er, at disse forskere ikke præsenteres med navn. Det andet er, at Cecilie Kallestrup – og The Guardian – ikke finder anledning til at reflektere over, at en af “forskerne” citeres for dette:

– Det handler om kontrol, og det handler endda om at forsinke et muligt fald af regimet. For hvis regimet pludselig giver efter, og giver alle forbindelse og adgang til at kontakte hinanden, så kan iranerne nemt samles og fuldføre opgaven, fremhæver forskerne til The Guardian.”

Fuldføre opgaven? Jo, dén naturligvis, at vælte Irans statsledelse – det USrael nu så fint hjælper til med ved at likvidere den højeste leder, hans familie og andre ledere samt bombe snesevis af skoler og i et tilfælde dræbe 160 skolebørn in one American go.

Man må jo så stille det rimeligt begavede spørgsmål: Hvorfor er dette regime så ikke faldet i alle de år, alle i Iran har kunnet anvende Internettet?

De hér forskere er altså anonyme, men knyttet til en vis Outline Foundation. Hér er hvad man kan få ud af at konsultere AI på 5-7 minutter – hvilket man må antage at Cecilie Kallestrup ikke har gjort, alternativt godt ved men vælger ikke at omtale:

“Outline Foundation er en nonprofit‑organisation, der vedligeholder det open source‑baserede Outline VPN‑økosystem, som oprindeligt blev udviklet hos Google‑enheden Jigsaw. Bestyrelsen består af Adam Fisk, Vinicius Fortuna og Martin Zhu, som alle har offentligt dokumenterede baggrunde inden for anti‑censur, internetfrihed og teknologier til omgåelse af digitale blokeringer. Stiftelsen oplyser selv, at Outline‑teknologien driver værktøjer som Psiphon, nthLink, Lantern og Project Ainita – værktøjer, der i vidt omfang bruges af iranere til at få adgang til blokerede tjenester og information.

Det betyder, at disse aktører (“forskere”) aldeles ikke er neutrale eksperter i højteknologi, men direkte involverede deltagere i udviklingen af værktøjer, der hjælper brugere i blandt andet Iran med at omgå statslig censur.

Project Ainita er et af disse omgåelsesværktøjer. Den eneste offentligt identificerede leder er en pæerson ved navn “Hammer”, Founder and Director, uden angivelse af efternavn – en anonymitet, der er typisk for aktører, der arbejder i højrisikomiljøer med statslig overvågning og censur. Ainita beskriver sig selv som fokuseret på sikker kommunikation, censuranalyse og støtte til brugere under informationskontrol.

Ingen af organisationerne offentliggør donor‑ eller finansieringslister. Men de opererer i et miljø, hvor finansiering ofte kommer fra internationale rettigheds‑ og demokrati‑fonde som Open Technology Fund, National Endowment for Democracy (NED) og Open Society Foundation.

Disse kilder er karakteristiske for internetfrihedsprojekter globalt, men der findes ingen dokumentation for, at Outline Foundation eller Project Ainita specifikt modtager midler herfra.”

Men – disse organisationer udgør the usual suspects, kan man sige, hvor der er tale om amerikanske forsøg på at indføre demokrati gennem regimeskifte eller regimemord. For eksempel fordeler NED i hovedsagen CIA-penge for USA velgørende formål…

◩

Når dette er sagt er det interessant at notere at DR og Cecilie Kallestrup i samme artikel:

▪ Siger at internet-blokaden i januar gjorde det delvist muligt for de iranske myndigheder at skjule styrets blodige angreb mod demonstranter, som anslås at have kostet titusindvis af iranere livet. Men det nævnes ikke, hvorfra disse – meget løse og meget høje – tal kommer; det “anslås”, men af hvem? Kildekritik?

▪ I denne sammenhæng udelader det veldokumenterede faktum, at Mossad og andre udenlandske agenter gjorde deres bedste for at bidrage til oprøret og dermed givetvis bidrog til et antal dræbte og sårede.

▪ Bruger denne “Leyla”, som passer så fint ind i DR’s politiske billede, for artiklen afsluttes med, at hun siger, at hun håber, at krigen vil lede til “et frit Iran.”

▪ Påpeger at folket gik ud i protest den 8. januar i år “i desperation efter voldsom inflation i landet.” Hvad der naturligvis udelades her, er USAs og Europas kvælende økonomiske sanktioner – on and off siden 1979 – har været ét langt, ondt forsøg på at tvinge Iran og dets folk til knæ.

Så den læser, der måske ikke lige véd så meget om ting og sager i og vedrørende Iran, vil sandsynligvis sluge denne type af politiskt koreograferede “journalistik” råt. Og det må formodes at være meningen.

Hvis journalisten på The Guardian og her på DR havde udført sit arbejde ordentligt, ville man ikke kalde deltagere i krigen mod Iran for “forskere” og “forskergruppen”, hvor intet navn kan nævnes og organisationerne skjuler deres baggrund og finansiering på deres hjemmesider. Man ville også have påpeget, at der er utallige eksempler på, at Google deltager i amerikansk udenrigspolitik og censurerer organisationer, der ikke direkte støtter denne.

Det er faktisk ikke særligt kønt. Eller hæderligt. Men krig – selv den mest kriminelle – skal jo sælges, og det sker mest ved udeladelse og ved at lade samme tendentiøse “eksperter” og anonyme vidner valse rundt på Internettet – så længe at sagesløst godtroende mennesker opfatter krigs(dis)information som en bredere sandhed.