Danmarks Radio meddelte i går, at Europa-Kommissionen foreslår nye sanktioner mod Rusland – faktisk den ottende runde af slagsen. Denne gang er årsagen den, at Rusland har afholdt folkeafstemninger i Donbas i Ukraine. Wall Street Journal har detaljerne. Jeg forestiller mig, at det handle om en ny sygdom – Sanctionitis.
Den synes relateret til et større, skæbnesvangert sygdomsbillede med få behandlingsmuligheder:
Sanktionitis + Hybris + Masochisme + Selvdestruktive Impulser.
Lad os således kalde det SHMSI-syndromet:
Patienten har tågede forestillinger om virkeligheden og egen styrke samt overdriver ad absurdum de positive effekter af sine formodet ædle gerninger. Glæden ved at straffe andre og udelukke dem – helst millioner af uskydlige mennesker – nærmer sig det orgiastiske.
Patienten lider desuden af to tvangstanker: dels om egen uskyld i alt, der går skævt for patienten, og tanken om at begreber som forhandling, samarbejde og fred er ondskabsfuld propaganda ude af trit med hvad patienten opfatter som “realiteterne.”
Det kan ikke udelukkes at patienten kan være til fare for sine omgivelser.
Hvis patienten ikke får hjælp i tide vokser risikoen for et stadigt mere isoleret socialt liv, økonomisk ruin og et liv som tigger.
Well, on a more serious note: Gad vide hvor mange flere pakker, der kan gennemføres uden at nogen i de kredse indser, at sanktionerne ikke fungerer – og slet ikke på denne måde – og at deres virkninger i højere grad er selvdestruktive.
Alle røde lamper advarer om en dyb og bred krise i hele Europa denne vinter – og alligevel bliver man ved, fordi den selvretfærdiggørende afstraffelse og Russofobi har erstattet enhver form for rationel tankevirksomhed.
Og beslutninger tages så hurtigt, så overilet og refleksmæssigt, at der ikke er tid til konsekvensanalyser.
Husk på at over 80% af verdens befolkning lever i lande, der ikke støtter NATO/EU-landenes sanktionspolitik og oprustningen af Ukraine, ligesom de lande, der kun møder USA/vestlig konfrontation, mere og mere finder sammen om nye – af vesten uafhængige – former for økonomisk, politisk og kulturelt samarbejde. Tænk blot på Kina, Indien, Rusland, Iran, Indonesien – tænk på Shanghai Cooperation Organisation (SCO) og the Belt And Road Initiiative (BRI) – verdens største fredelige samarbejde med cirka 140 lande, kun ikke vestlige.
I 1970-erne kaldte vi det horisontal, kollektiv self-reliance – til erstatning af vertikal afhængighed af USA’s imperium og gamle europæiske koloni-relationer.
Når hæderlige mennesker ikke længere kan betale sine regninger i den kommende vinter kan man regne med at de går ned på gaden og protesterer så det kan høres og ses. Der bliver yderligere valgskred til højre – som for nyligt i Sverige og Italien – social uro og måske voldelige demonstrationer rundt om i EU-landene.
Demokratiet og ytrings- og andre friheder vil blive yderligere begrænset, kritik tåles ikke for der er – officielt – kun én sandhed. Den er eliternes sandhed og eliter er mere solidariske med hinanden end med deres respektive befolkninger.
Demokratierne står i fare for at blive det, de – tomt – beskylder andre at være: Autoritære.
Det kommer ikke til at tage så lang tid før mennesker begynder at spørge: Hvorfor skal vi betale prisen for NATOs ekspansion – NATO skulle give os sikkerhed og vi er nu på randen af atomkrig?
Hvorfor skal min famile lide på grund af Ruslands helt og holdent modproduktive krig i Ukraine som svar på ekspansionen – og EU-landenes hovedløse svar på dén invasion?
Og hvor meget er jeg parat til at betale i hverdagen for at støtte og opruste Ukraine, så vi sammen med det én gang for alle kan knække Rusland? Til nytte for hvem? Og hvor længe? Skal vi virkeligt finde os i at vore børn og børnebørn skal leve – om overhovedet – i en ny årtier lang kold krig takket være en total cancellering af Rusland som en del af Europa?
Ukraine er sagligt set strategiskt temmeligt uvæsentligt for Vesten. Dog ikke for NATO’s ufejlbarlighed og prestige, for alliancen har brugt 30 år på at være i, lokke og militarisere Ukraine så det – mod alle afgivne løfter om ikke-ekspansion, kloge eksperters advarsler, alle russiske lederes vrede og den ukrainske befolknings preferencer – skulle blive NATO-medlem.
Læg dertil at 90+% af vesteuropæerne ingen som helst personlige relationer har til Ukraine, dets historie eller dets folkeslag, ikke har personlige ukrainske venner eller nogensinde har besøgt Ukraine.
Som flokdyr flager virksomheder, kongehuse og politikere for noget, de ikke aner hvad er og en konflikt, de endnu mindre har en anelse om – fordi de vildledes af ‘ledende’ medier 24/7.
Vestens står sammen om at hade og knække Rusland på en gennemfalsk sort-hvid fortælling. Den vil sandsynligvis styrte sammen før EU-kraterne – kakistokraterne – ved af det.
Som så meget andet for Vesten i disse – unikt farlige – tider.
Jeg blir altid glad for en påskønnelse for mine frie skriverier. Det er hurtigt, let og sikkert. Mange tak!