Debatten under det lange interview med mig omkring NATO/Ruslands-konflikten – det alle kalder Ukraine – kĂžrer nu for fulde gardiner.
Og del gerne hér.
Jeg deltager selv i debatten dér.
Og hér er interviewet i sin helhed:
»Vi har i den vestlige verden givet op pĂ„ freden. Det viser vores hĂ„ndtering af Ruslands angreb pĂ„ Ukraine nok engang med al tydelighed«.Â
Â
SĂ„dan lyder den kontante vurdering fra dr. Jan Ăberg, direktĂžr for den uafhĂŠngige tĂŠnketank Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund i Sverige, der gennem et 45 Ă„r langt arbejdsliv har beskĂŠftiget sig med fredsforskning og arbejdet i mange konflikt- og krigsomrĂ„der.Â
Â
»Set fra en konfliktmĂŠglers perspektiv har vi i Vesten stort set fejlet pĂ„ alle tĂŠnkelige parametre, siden Ukraine blev invaderet«, siger han.Â
Â
Hvordan det?Â
 Â
»NATO tror, man kan lykkes med at afskrĂŠkke og opnĂ„ dialog med russerne samtidig. Det har ogsĂ„ vĂŠret attituden fra Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod. Det vil jeg kalde en intellektuel bankerot. Enhver fĂžrsteĂ„rsstuderende pĂ„ statskundskab eller psykologi ved, at den model aldrig virker. Hvis man peger en revolver mod folk, sĂ„ bliver de sjĂŠldent mere villige til at tale. NĂ„r NATO-landene opruster, sender vĂ„ben til ukrainerne, og benytter sig af sanktioner helt uden proportioner, sĂ„ fĂ„r vi ikke nogen brugbare snakke i gang med russerne«. Â
Â
Men Rusland har angrebet et suverĂŠnt land; hvordan kan reaktionerne pĂ„ det vĂŠre for hĂ„rde? Â
 Â
»Fordi de ikke er konstruktive. Fordi de fremstĂ„r hadefulde, nĂ„r de rammer sageslĂžse russere, som intet har med krigen at gĂžre. Og sĂ„ fordi sanktioner som dem, der er indfĂžrt, og som er konstrueret i al hast, meget tydeligt er lavet uden Ăžje for, hvilke effekter de vil have pĂ„ Rusland og resten af verden om 5, 10, 20 og 30 Ă„r. De tjener tilsyneladende kun det kortsigtede og destruktive formĂ„l at straffe Putin hĂ„rdest muligt – og dermed ogsĂ„ det russiske folk. Det er ikke sĂ„dan, man skaber fred. Det er sĂ„dan, man optrapper en konflikt«.Â
Men et argument for sanktionerne er jo ogsÄ, at de mÄske vil kunne vende russerne imod Putin og starte et oprÞr?
»Med undtagelse af Sydafrika er det argument stort set forkert. Se bare pÄ Serbien, Iran, Venezuela, Cuba, Rusland og Kina. Sanktioner tenderer over tid at blive til et masseÞdelÊggende vÄben. Og nÄr en nation trues pÄ sin eksistens, sÄ slutter folket op om den til enhver tid siddende ledelse«.
Krigsbegejstring
I stedet for kun at fokusere pĂ„ sanktioner og militĂŠr oprustning, burde vi, ifĂžlge Jan Ăberg, hellere snakke om den »intellektuelle nedrustning«, som han mener, Vesten har gennemgĂ„et de sidste mange Ă„r.
Â
Hvad er det for en intellektuel nedrustning?Â
Â
»Det er det totale fokus pĂ„ militĂŠre lĂžsninger fremfor fredslĂžsninger. NĂ„r hjernen ryger ud, ryger vĂ„bnene ind. Det ses tydeligt pĂ„ forskningsomrĂ„det. Fredsforskningen i Danmark er de facto forsvundet. Der findes til gengĂŠld 5-6 militĂŠre forskningscentre. Og sĂ„ er det jo ogsĂ„ meget tydeligt pĂ„ den offentlige debat, vi har i de her dage. Der er en kĂŠmpe krigsbegejstring og fascination omkring folk, der tager ned og kĂŠmper. Dem der taler for fredslĂžsninger, mĂŠgling, FN og sĂ„ videre bliver deimod stemplet som prorussiske«.Â
Â
 »Det er jo ogsĂ„ den tĂŠnkning, som den politiske debat har bĂ„ret prĂŠg af. Der er ingen politiske ledere i Vesten, der griber det her konstruktivt an. Man bruger ikke engang FN. I et langtidsperspektiv ser jeg det som et billede pĂ„ en vestlig civilisation, der er pĂ„ vej ned. PĂ„ globalt plan stĂ„r vi svagere og svagere Ă„r for Ă„r, og jeg tror, at den bevidsthed gĂžr, at man i hĂžjere grad tyer til mere primitive midler som vĂ„ben fremfor at sĂžge samarbejde, tillid og fred. Det er jo i virkeligheden almen psykologi. Et menneske, der har det skidt, har langt mindre overskud til at vise andre forstĂ„else og acceptere flere forskellige synspunkter«. Â
»SĂ„ i stedet for at fokusere pĂ„ mulige veje til fred, vil man hellere bruge tid pĂ„ at fordĂžmme til hĂžjre og venstre og fĂžle sigÂ
gode – og i Danmark pĂ„ at lave tom og meget dyr symbolpolitik ved at opruste militĂŠret med 18 milliarder. DĂ©r ryger sĂ„ de penge fra landets udvikling og velfĂŠrd«.
Â
Men den oprustning handler vel om – i en hĂžjspĂŠndt tid – at sende et vigtigt signal til NATO om, at vi er loyale og villige til at leve op til 2 procents-kravet, og til russerne om, at vi er klar?Â
Â
»Det er godt nok meningslĂžst dyrt. Og hvad er formĂ„let med yderligere at opruste overfor et land, hvis militĂŠrbudget er otte procent af NATOâs? Skal de ned pĂ„ fire eller to procent? Hvor underlegne skal de vĂŠre? Og hvordan hĂŠnger nye offensive militĂŠre tiltag sammen med vĂ„benhvile, forhandlinger og nedtrapning. Tror man virkeligt pĂ„ dĂ©t i regeringskredse?«.
Â
 »NATO har ikke brug for en krone mere fra skatteyderne for at klare problemerne med Rusland. Der er kun brug for en stÞrre intellektuel kapacitet og for at lÊgge politiken og sikkerhedsfilosofien om. Jeg er dybt chokeret og bekymret for det her forsÞg pÄ at presse russerne helt op i et hjÞrne. Det kan fÄ fatale konsekvenser at placere en atommagt i den position. I stedet for at opruste bliver vi nÞdt til selvkritisk at diskutere, hvorfor Europa nu er i en ny kold og mÄske snart varm krig«.
NATO er feje
Â
Svaret pĂ„ det spĂžrgsmĂ„l finder vi, ifĂžlge Jan Ăberg selv, fĂžrst og fremmest i den konfliktoptrapning, der er foregĂ„et ved NATOâs udvidelse mod Ăžst, ved NATO’s optagelse af tidligere medlemmer af Warszawa-pagten, og ved at man fra Vestens side ikke har lyttet til Vladimir Putins ellers tydelige beskeder om, at Ukraine skal vĂŠre den klare grĂŠnse for NATOâs ekspansion.Â
 Â
Og selvom Jan Ăberg understreger, at han tager skarp afstand fra Putins invasion af Ukraine, sĂ„ mener han, at Vesten for sin egen og ukrainernes skyld gĂžr klogt i at forsĂžge at forstĂ„ hans bevĂŠggrunde. Â
 Â
»Vold er altid et symptom pĂ„ et underliggende problem mellem parterne. Hvis man rent faktisk er interesseret i at standse volden, sĂ„ mĂ„ man angribe problemet og ikke parterne. SĂ„ simpelt er det. Og at forklare er ikke det samme som at forsvare. Her er problemet Ă„benlyst, at russerne fĂžler sig presset op i et hjĂžrne. Vesten har blĂŠst pĂ„ russernes helt legitime behov for at holde modparten en smule pĂ„ afstand – som alle andre stormagter ogsĂ„ krĂŠver for sig selv«. Â
 Â
»Det handler ikke om at acceptere det, russerne gĂžr, men om at vĂŠre konstruktive, sĂ„ de holder op. Man lĂžser ikke en konflikt ved at lade som om, man ikke kender modpartens bevĂŠggrunde. Vi mĂ„ spĂžrge, hvad der er bedst for os selv, for ukrainerne, for russerne og for vores relation i fremtiden. For Ăžjeblikket opfĂžrer NATO sig som om, at Rusland ikke skal findes fremover, at de skal flyttes til det afrikanske kontinent, og at vi aldrig skal have noget med dem at gĂžre igen«.Â
Men nu er det jo Vladimir Putin, der fĂžrst har âpeget med revolverenâ, som du tidligere udtrykte det. Vi kan vel blive nĂždt til at hjĂŠlpe ukrainerne til at forsvare sig ved eksempelvis at sende vĂ„ben? Â
 Â
»PĂ„ mange mĂ„der er det NATO, der har peget konflikten mod Rusland. Og faktum er jo, at det desvĂŠrre bliver uskyldige ukrainere, der kommer til at forblĂžde med den lĂžsning. Omkostningerne ved blot at opruste Ukraine i hĂ„b om, at de sĂ„ kan klare sig selv mod den russiske overmagt, er simpelthen alt, alt for store. Og jeg synes, det er ekstremt fejt, at NATO kĂŠmper til den sidste ukrainer og til Kiev ligner Grozny. Vores eneste mulighed for at stoppe blĂždningen er at sĂžge dialogen nu«. Â
Men hvad er det, der fortĂŠller dig, at Putin er interesseret i dialog? Â
 Â
»Putin er jo ikke kendt som en mand, der ikke vil mĂždes med andre ledere. Han er en mere erfaren politiker. end de fleste i Vesten. Og jeg tror ikke, han har gjort det her af nogen lystfĂžlelse. Hvis Putin fĂ„r en opfattelse af, at man i Vesten – for fĂžrste gang i 30 Ă„r – er villige til at lytte og kompromisse, sĂ„ er det klart, at han kommer til forhandlingsbordet«. Â
AltsĂ„ villige til at Ukraine skal vĂŠre russisk?Â
»Det har jeg ikke sagt. Jeg tror simpelthen ikke pĂ„, at Rusland vil sidde pĂ„ eller kontrollere hele Ukraine, hvis de kan slippe for det. Putin har problemer nok, og hans politiske karriere lakker mod enden. At skulle administrere 44 millioner mennesker yderligere og et stort territorium vil stort set vĂŠre en umulig opgave. Det ved han godt. Det her handler for Putin om at sĂŠtte foden ned og skabe fĂŠlles sikkerhed omkring sine grĂŠnser. DĂ©t grundlĂŠggende sikkerhedsbehov bliver vi nĂždt til at vise forstĂ„else for«. Â
 Â
»At man ikke allerede har gjort det for lĂŠnge siden, er mig simpelthen en gĂ„de. Ukraine er ikke strategisk vigtigt for NATO og slet ikke for USA. Snakken om at Ukraine kunne blive et NATO-land har hele tiden vĂŠret en symbolsk manifestation af, at NATO ikke vil lade sig tryne af russerne. Men for russerne er det ikke symbolik – det er et strategisk meget, meget vigtigt omrĂ„de«.
Men vi kan vel under alle omstĂŠndigheder umuligt starte en dialog, fĂžr Rusland har trukket sig ud af Ukraine, som FN har forlangt?Â
Â
»Man kan aldrig starte en dialog med krav til den ene side. SĂ„dan fungerer det bare ikke i praksis. Der skal fĂžrst komme en vĂ„benhvile i stand, der bliver overholdt af alle parter og med en FN-fredsbevarende indsats og demilitarisering. DerpĂ„ gĂ„r man helt Ă„bent ind til forhandlinger, om hvordan fremtiden kan tĂŠnkes at se ud pĂ„ en mĂ„de, som alle parter kan leve med. Det er og bliver den eneste vej frem, hvis man vil finde en lĂžsning og har freden som motiv«. Â
Nogle vil sige, at Vesten snarere end ikke at have lyttet, har givet for meget efter overfor Putin – i Georgien, Syrien og med hensyn til Krim – er fejlen ikke nĂŠrmere, at vi har vĂŠret for konfliktsky?
»Det vil krÊve en meget lang udredning at gÄ ind i de enkelte tilfÊlde. Men nu handler det jo ogsÄ om, hvordan Vesten reagerer specifikt pÄ Ruslands invasion af Ukraine. Og der er problemet bestemt ikke, at vi har vÊret for konfliktsky«.
Et nyt Schweiz
 Â
SpĂžrger man Jan Ăberg gĂ„r den eneste vej til fred i Ukraine gennem FN. Derfor mĂ„ man sĂ„ hurtigt som muligt i forhandlingsprocessen etablere en stor afmilitariserende og fredsbevarende FN-mission i landet i samarbejde med bĂ„de Ukraine og Rusland. Â
Â
Og sĂ„ mĂ„ man blive enige om en helt ny status for Ukraine, mener han.Â
Â
»Jeg vil foreslĂ„, at man ser Ukraine som et nyt Schweiz. En neutral stat med en eller anden form for stor international og vigtig organisation, mĂ„ske endda FNâs hovedsĂŠde placeret i Kiev, der vil gĂžre Ukraine til et internationalt samlingspunkt, fremfor at vĂŠre noget man strides om. Og sĂ„ skal man have en ikke-angrebspagt vedtaget i FN af bĂ„de Rusland og NATO-lande med en garanti om, at Ukraine aldrig kommer til at blive invaderet af nogen. Og at Ukraine aldrig bliver et NATO-land. Og sĂ„ vil det desuden nok krĂŠve en afmilitariseret sikkerhedszone omkring Ukraine af en vis stĂžrrelse, Ăžkonomiske hjĂŠlpeprogrammer, sandheds- og forsoningskommissioner og sĂ„ videre. Der er masser af idĂ©er – der skal blot ikke oprustes yderligere«. Â
Â
Skal ukrainerne ikke selv have noget at have sagt? Hvis de eksempelvis Ăžnsker at blive optaget i NATO, sĂ„ er det vel deres ret at sĂžge om det?Â
Â
»Naturligvis skal de have noget at have sagt. Det er derfor jeg understreger alle parter. Det vigtigste nu er at forstĂ„, at man aldrig kan skabe sikkerhed mod ‘de andre’, men kun med dem. Og sÄ er vi under alle omstĂŠndigheder nĂždt til at sĂžge nogle kompromisser fra alle sider, hvis vi vil stoppe den her tragedie nu. Lige nu er vi havnet i en situation, hvor vi nĂŠrmer os en storkrig og potentiel atomkrig. Det er en alt, alt for alvorlig situation til ikke at gĂžre, alt hvad vi kan frem at bremse eskalationen. Og det vil naturligvis krĂŠve noget af bĂ„de NATO, FN, Ukraine og Rusland«.Â
Situationen lige nu taget i betragtning, virker det sĂ„ ikke lidt naivt, at det skulle kunne lade sig gĂžre?Â
»TÊnk, om journalister kunne spÞrge krigsmagerne og ikke fredsfolket, om hvad der er naivt. Hvis vÄben snarere end intellekt og Änd kunne skabe fred, sÄ havde vi haft fred for lÊnge siden. Ligegyldigt om man mener, at det realistisk eller urealistisk, sÄ er der mere perspektiv i at arbejde pÄ fredslÞsninger, end der er i at blive ved med at optrappe, til vi fÄr en atomkrig«.
Mest noget VrĂžvl, Vi har ikke afskrĂŠkket Rusland.Nato (Incl USA) har nedrustet frem til 2014, Ă„r efter Ă„r har vi nedskĂ„ret vores forsvar til det nĂŠrmest ikke lĂŠngere Fungere. Imellem Tiden Har Rusland Kraftigt Oprustet,Brugt af de rigelige Olie/Gas indtĂŠgter som er kommet fra Os (VEST) til at bruge og true os med. (fuldstĂŠndigt som i 1930erne, fĂžrst nedrustning og eftergivelses politik og derefter (nĂ„r det nĂŠsten er forsent) Oprustning nĂ„r man indser At Hitler/Putin ikke er til at stole pĂ„). Det er helt forkert og helt uden grund at tro at havde man vĂŠret mere eftergivende overfor Putin/Hitler sĂ„ ville krig aldrig komme pĂ„ tale. Putin har ikke skrevet nogen “Mein Kampf” men klart givet udtryk for at Sovjets oplĂžsning var den stĂžrste katastrofe, sĂ„ er det meget sandsynligt at han allerede den gang ville rette den “fejl” sĂ„ start som muligt. Du (JO) snakker meget om Ruslands legitime krav og Ăžnske om Sikkerhed ??? Hvad med Ăsteuropa og Ukraines legitime krav om Sikkerhed,frihed,fred,demokrati og selvbestemmelse ??? Har Rusland ikke Skrevet under pĂ„ OSCE aftaler om fred,frihed og ingen interessesfĂŠrer i Europa ? Har de ikke skrevet under pĂ„ at garentere og respektere Ukraines grĂŠnser fra 1994 ??. Putin ved udemĂŠrket godt at Nato ikke vil have krig med Rusland, at Nato aldrig ville Kunne blive enige (selvom nogen ville forreslĂ„ det) der er 30 medlemmer i Nato. Putin har ikke lavet denne Krise/Krig for at styrke/forsvare Ruslands legitime krav om sikkerhed, Nej det er for Putins personlige sikkerhed det her drejer sig om (og evt hans eftermĂŠgle), Putin har nu vĂŠret leder/diktator i 22 Ă„r og han er ved at blive gammel. Skulle han gĂžre Rusland stort igen ? sĂ„ skulle det vĂŠre nu, skulle han sikre sin tid som prĂŠsident lĂŠngere ? sĂ„ krĂŠvede den en ny storslĂ„et sejer. Putin var selv slĂ„et over hvor hurtigt og let Invasionen gik i 2014, han troede det samme ville ske nu, NATO var svagt og Splittet, Biden var i problemer og stod relativt dĂ„rligt, der var ikke meget der tydede pĂ„ at NATO ville kunne samle sig, at der ville blive sendt andet end symbolsk stĂžtte osv. Putin har forregnet sig pĂ„ alle omrĂ„der og der kan kun sluttes fred nĂ„r han er vĂŠk. (igen samme som med Nazi Tyskland, ingen fred kun betingelseslĂžs overgivelse og tilbagetrĂŠkning).
Jeg har under en anden artikel her pĂ„ min blog gjort dig opmĂŠrksom pĂ„ at hvis du fortsĂŠtter med din arrogante stil – “mest noget vrĂžvl” – vil dine indlĂŠg blive slettet. Dette er mit online-hjem og som i rigtige hjem bestemmer man hvem man vil have indenfor dĂžren. Og hvem der er velkommen og ikke velkommen.
Dette er ikke et sted hvor du kan poste din usammenhÊngende og ofte insinuerende skriveri efter forgodtbefindende. Du er ogsÄ i denne kommentar ude af stand til at forholde dig til hvad der bliver sagt i interviewet. Stop nu inden du udstiller dig selv endnu mere som pladrende stalker.
Din skitse til lĂžsning af Ukraines sĂŠrlige geopolitiske position – lille land mellem imperiedannelser/unioner/magtkonglomerater – ved at skele til Schweitz, er rigtig. Schweitz er det levendegjorte bevis igennem historien – det lille land, klemt inde mellem store lande som skiftesvis erlĂŠrede hinanden krig eller venskab – og som altid forsĂžgte at trĂŠkke Schweitz med ind – og et Schweitz, som altid diplomatisk klogt “takkede nej” til tilbud om deltagelse i enten krig eller “lykkelig genforening” ( lĂŠs EU ). En slags ĂŠre reprĂŠsentere det ogsĂ„ i en vis forstand, at de schweitsiske soldater er betroet opgaven at passe pĂ„ Vatikanet og Paven, selvom jeg pĂ„ mange mĂ„der er kritisk og har flere forbehold overfor Vatikankonstruktionen/kirkeinstitutionen/Paveembedet.
Skitsen til lĂžsning af Ukraines problemer, kan ogsĂ„ anvendes pĂ„ konflikter som Palestina/Israel, Afghanistan (?) – og iĂžvrigt ogsĂ„ vĂŠret anvendt i Sveriges tilfĂŠlde, samt – som en lille pudsighed af flere Ăžsamfund igennem historien – fra Mallorca, Ăžerne i den britiske kanal, til Pitcairns Island, til sĂ„gar den intelligente mĂ„de Island og FĂŠrĂžerne har navigeret pĂ„ igennem international politik & Ăžkonomi.
Ja, man kan sĂ„gar komme livet eet skridt nĂŠrmere, og mĂŠrke dets Ă„nde direkte i eget billede – skitsen kan overfĂžres til hvordan vi som individer kan navigere og overleve i en tvangskollektivistisk og massepsykotisk orienteret verden – brĂŠndende aktuelt med virusangst/lockdowns, klimaangst/CO2-globalskat, krigsangst omkr. Ukraine og flere andre steder.
Summa summarum : en amerikansk prĂŠsident udtalte engang – med rette – at det eneste menneskeheden bĂžr frygte, er frygten selv. Hvadenten man har det ene eller andet forhold til biblen, stĂ„r der 365 gange i den : frygt ikke – een gang for hver dag Ă„ret igennem.
Endelig vil jeg takke dig for din vĂŠrdifulde og livslange indsats for at fremelske, bevare og udvikle fred og frugtbar sameksistens for alverdens forskellige folk og lande – ud fra en opfattelse af at diversiteten / livets mangfoldighed er den allerstĂžrste rigdom menneskeheden rĂ„der over
.
Jeg fĂžler mig ogsĂ„ tilknyttet som en slags “soulmate”, selvom vi ikke kender hinanden – og er taknemmelig for at du har muligheden for at reprĂŠsentere en sĂŠrlig Ă„nd og kan komme til orde i et stĂžrre offentligt forum.
tilfĂžjelse
Det er selve tankegangen, og den deraf afledte udenrigspolitiske strategi, for det lille neutrale land, mellem store magt fulde nabolande – der er det vĂŠsentligste. TilstedevĂŠrelse af internationalt anerkendte institutioner konsoliderer naturligvis opretholdelsen af neutralitet.
Mentaliteten i Schweitz – som eksemplet skitsen til lĂžsninger for Ukraine og andre stĂždzoner mellem stormagter – kommer til udtryk gennem kultur og videnskab – flere svejtsiske kunstnere og videnskabsfolk var universalgenier/kosmopolitter af vĂŠsen. Eksemplerne er mange : Einstein, Euler, C.G.Jung, Le Corbusier, Henri Dunant ( GrundlĂŠgger af “Red Cross” ), Bernoulli-dynastiet af matematikere, Borromini ( arkitekten, der overgik Bernini, og skabte de mest besjĂŠlede kirkerum i bl.a. Rom ), Amiel ( filosofi / poesi ) … and the list goes on …
Tak for at formulere, hvad jeg tÊnkt, men ikke har kunnet formulere i denne hÄblÞse tid. Og tak for at give et alternativ til oprustning. Det virker ikke at male nogen op i et hjÞrne, og da slet ikke en atommagt.
Til Jan Ăberg
Tak for dit diplomatiske og realistiske oplĂŠg til fred i Ukraine i interview af 13.3.2022
i Politiken (dk).
Fredforslag har vĂŠret savnet siden Ukraine krisen for alvor spidsede til i januar 2022 som diplomatisk modstand imod Natos expansioner 1999-2020 og “Open-Door” politik
fra 3.4.2008 har vĂŠret savnet siden mĂždet mellem Baker og Gorbachev d. 9.2.1990.
Nato der oprindeligt var en sikker forsvarsalliance var blevet en usikker agressiv alliance der ved at bekrÊfte optagelse af Ukraine i Nato d. 14. juni 2021 forholdt sig direkte truende overfor stormagten og A-vÄbenmagten Rusland og dets sikkerhedsinteresser.
Fred i Ukraine :
De vestlige politikere har forsaget fred og bedriver krigshetzeri med sanktioner.
Det er Natos expansioner der er Ärsag til denne krig.
Ukraines regering og Zelensky er skyld i at befolkning flygter, gĂžres til kanonfĂžde .
Natos, EUs og vestens krigshetzeri,sanktioner, fjendebilleder, lĂžgne og konspirations teorier gĂžr de vestlige politikere og og massemedier medskyldige.
Ukraines regering med skuespiller kan forhandle de forstÄelige russiske krav om
at Ukraine skal vĂŠre neutralt, at Donbas regionerne skal vĂŠre selvstĂŠndige og Krim halvĂžen hĂžrende til Rusland.
Fremtiden tilhĂžrer diplomatiet, ikke militĂŠret (ref. Willy Brandt)
Med hÄb om fred nu, med venlig hilsen fra en pacifist,
Michel de la Bruyere Vincent
Hjerteligt tak til Omar Ingerslev, Elin Steffensen og Michel de la Bruyere Vincent. I og jeg rÄber i fÊlles kor pÄ diplomati, civile vÊrktÞjer, bredere mediedÊkning etc. MÄtte noget af det blive muligt nÄr det meste af det uovervejede massehysteri har lagt sagt. Men det koster jo menneskelig og lidelse for hver time som gÄr. Tak i alle fald, det giver energi til at fortsÊtte den ikkevoldelige intellektuelle, etiske og politiske kamp.