Er det DR’s opgave hver gang at mistænke Putin?

Hej Karsten Østergaard Nielsen, Danmarks Radio

Med henvisning til din artikel idag 14:20

– så lå denne analyse i 300-400 danske mediers mailboxe 11.30 – også DRs:

Dette er det vigtigste og mest positive, der er sket i Ukraine-krisens forløb. Interessant at se hvilke eksperter I vælger at bruge. Uanset hvad der kommer fra Putins side skal det så mistænkeliggøres?

Venlig hilsen
Jan Øberg, dr.hc.
TFF direktør

3 responses to “Er det DR’s opgave hver gang at mistænke Putin?

  1. Thomas Andersen

    Kære Jan

    Omvendt kunne man så sige at du konsekvent har mistænkeliggjort Vesten og lige så konsekvent ikke været kritisk overfor Putin/Rusland.

    Måske er det som det ofte er – at virkeligheden er midt imellem din og DR’s respektive yderligtgående synspunkter?

    Bare en strøtanke…

    Fredelige (hverken anti-ukrainske, anti-vestlige eller anti-russsiske) hilsner /Thomas A J

  2. Kære Thomas – det er selvfølgelig OK at du har en sådan strøtanke. Men sådan ser jeg det ikke. Som jeg ser det er dét, du kalder mistænkeliggørelse korte analyser, der dækker flere parter, et længere tidsperspektiv (siden 1989) samt et konfliktanalytisk perspektiv hvor andre taler om skyld og statsræson. Når jeg f.eks. siger at USA gav Gorbatjov visse løfter om at NATO ikke skulle ekspandere – men Clinton derpå satte en omringning i gang i 1993, så er det ikke mistænkeliggørelse. Det er dokumenterede ting. Når jeg siger at den aktuelle krise kunne være undgået hvis USA/NATO havde undladt at arbejde på regimeforandring i Kiev (det er veldokumenteret at de har dét) og hvis EU havde sagt til Ukraine at det godt kunne være med i både EU og Toldunionen, så er det naturligvis en politisk bedømmelse, jeg gør. Og den kan ikke bevises. Mendet er ikke i sig selv mistænkeliggørende at sige at det var uklogt.
    Der er tale om en markant a-symmetrisk konflikt mellem NATO og Rusland – når man påpeger det så er det let, givet de referencerammer der findesf.eks. i vore medier – at fremstå som Putin-ven og Vestens mistænkeliggører. Jeg ser ikke mig selv som nogen af delene.
    Tak for kommentaren. – Jan

  3. Thomas Andersen

    Kære Jan,

    Tak for dit gen-svar. Nu blev min kommentar en smule kortere og mere unuanceret end planlagt, men jeg vil godt uddybe det lidt.

    Jeg er helt enig i at man fra NATO’s side har eskaleret konflikten og jeg kan og vil på ingen måde frikende Vesten for en med-ansvar for misæren, men man er nødt til også at tage det russiske (med-)ansvar helt tilbage fra starten med. Jeg har boet i Moskva fra 2008 til 2010 og allerede den gang var der en højlydt moralsk (og uden tvivl også materiel) støtte til russisk-sindede i Østukraine i medierne. Der var ikke nogen der lagde skjul på det, eller på et udbredt ønske om at få Krim “tilbage”. Det var en medvirkende faktor _også_ bag Moskva’s støtte til Yanukovych. En støtte der så skabte (eller i hvert fald styrkede) den modsat rettede Maidan etc bevægelser, som så igen styrkede mod-mod-mod-bevægelser etc. Bliv selv ved. Og mange af de følelser går jo tilbage til længe før Sovjet kollapsede og endda før NATO blev skabt. Uden man tager hele den historie med, så kan man hverken forstå eller løse konflikten.

    Jeg er også helt enig i at konflikten er a-symmetrisk, men den er a-symetrisk på mange led. Militært er Rusland NATO underlegen _globalt_ – men det er i kraft af a-arsenalerne stort set ligegyldigt. _Regionalt_ er sagen en helt anden – men lige så farligt a-symmetrisk. Ruslands konventionelle militær er fuldstændigt overlegen i området. Hvis det kom til en konflikt kunne de russiske styrker på et par uger rulle hen over Ukraine (og hele Baltikum med). Og intet ville kunne stoppe dem. Ukraines militær er en parodi – og det ved alle i området. Man kan derfor ikke bare gøre det til et spørgsmål om et “underlegent” Rusland mod et “overlegent” NATO. Der er rigtigt mange andre aspekter med.

    Der ligger derfor et enormt ansvar som “den stærke part” på russerne regionalt set. Og hvis man ikke pålægger Rusland det ansvar, og de forpligtelser der følger med som regional supermagt – og de vel at mærke bliver holdt op på at opfylde de moralske forpligtelser – så vil den regionale a-symmetri være langt mere risikabel end den globale NATO-Rusland a-symmetri er.

    Så min pointe er ikke at konflikten er symmetrisk eller at man skal “frikende” Vesten, men den er at man er nødt til at forstå den ukrainske rædsel for den fuldstændigt overlegne russiske magt, og hvad den rædsel kan føre med sig. Det er den der tvinger Ukraine i armene på NATO. Eller fører os ud i en krig. Og jeg synes det er den (legale) ukrainske rædsel du glemmer.

    hilsen/Thomas A J

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s