Danmarks Radios EU- og NATO-korrepondent, Ole Ryborg, skrev den 10. juli 2024 en “analyse” af NATO’s 75-års festlighed i Washington. Den kan du læse hér og se videoer fra. Blandt andet mener han at alliancen har været en “bragende succes” – omend han også påpeger, at dens ledelse er lidt svækket lige nu. Åh jo!
Efter at have læst den grundigt skrev jeg samme dag nedenstående punkter til ham om hans ukritiske NATO-propaganda hvad jeg naturligvis var – og er – for meget af en diplomat til at kalde hans “analyse.”
Det glæder mig, at det at mine synspunkter tilsynelaende har fået Ryborg til at tænke så meget og så længe – nu tre uger – at han endnu ikke har kunnet skrive et svar. Måske det endog har fået ham til at tvivle på meningen med hans gerning og verdenssyn? I så fald er det da helt fint hvis jeg aldrig får svar…
Kære Ole Ryborg
I din artikel idag glemmer du at nævne at Orbán også besøgte Kiev og nu er i USA. Er du rar at forklare hvorfor du sætter hans aktivitet i citationstegn – ”fredsmission” – og fortæl mig ikke, at det er fordi han selv kaldte den sådan, for det skriver du ikke. Derimod fremgår det at du, Ole Ryborg, synes at dette at tale med alle sider i en konflikt som en vej til fred bør stå i citationstegn.
Havde statsminister Frederiksen sagt til dig, at fred i Europa skabes ved at opruste Ukraine og bekrige Rusland, så havde du næppe sat hendes ord fred i citationstegn.
Mener du – omvendt – at oprustningen af Ukraine og NATO’s ekspansion siden 1990erne er fredelig og ville du nogensinde sætte NATOs – det NATO, der kalder sig selv defensiv med formålet at skabe fred – for ”fredelig” i citationstegn?
Videre: Har du nogensinde tænkt på, at 2% af GDP-målet er intellektuelt vrøvl? At et lands eller en alliances forsvarskapacitet skal bedømmes i forhold til en kompleks trusselsanalyse og de til rådighed stående midler og prioriteter – og trusler kan vokse eller mindske – og at det derfor er absurd at binde militærudgifter til økonomisk udvikling og bruge mere på oprustning hvis økonomien går godt og mindre hvis den går dårligt (uanset truslers intensitet)
Du fremstiller NATO som en ”bragende succes.” Slår det dig at alliancen siden den illegale 1999-bombning af Serbien 24/7 arbejder i strid med sin egen klart defensive traktat, der – med undtagelse af Artikel 5 – er en kopi af FN-Erklæringen?
Slår det dig at USA og alliance-medlemmerne er dem, der i vor verden mest konstant har ført krig og dræbt flest mennesker rundt om på kloden? Og at nogle få procent af verdens befolkning bruger omkring 60% af verdens militærudgifter? Og at dets ledere fuldtud støtter et transparent folkemord?
Jeg formoder, at det ikke slår dig, at NATO’s eksistens efter Sovjetunionens og Warszawapagtens opløsning kan diskuteres og at dens ekspansion i strid med alle – yderst veldokumenterede – løfter givet til Gorbatjov og andre i Moskva er en hovedårsag til dagens krig i Ukraine – det Ukraine i hvilket der på intet tidspunkt før den russiske invasion fandtes mere end højst 15%, der ønskede NATO-medlemsskab.
Så hvad er det egentlig, du kalder en bragende success?
En alliance i fuld gang med at ”svække Rusland” (USAs forsvarsminister Austin tidligt i forløbet) og opruste Ukraine for at dets stakkels befolkning og samfund kan gå til grunde i NATO’s kamp mod Rusland og NATO selv ikke ofrer noget liv? Notér dig venligst at Ukraine ikke er et NATO-land, og at den formodede defensive alliance (det ord også I mediefolk bruger uden at tvivle et sekund) ifølge sin traktat intet har at gøre i et land som Ukraine.
Og – endelig – slår det dig hvor konfliktfyldt din rolle som korrespondent er når du – som alle andre i mainstream-medierne og ikke mindst på DR – tuder befolkningens øren fulde af frygt for det enorme imperialistiske, revisionistiske, aggressive, utilregnelige og farlige Rusland ledet af en slags ny Hitler – som NATO og DK skal opruste endnu mere imod – når alliancen allerede er så vanvittig overlegen, som du nu selv skriver at den er?
Med venlig hilsen
Jan Øberg, PhD, docent
Direktør for Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, TFF.
Mere på minihjemmesiden herunder, for du véd næppe hvem jeg som fredsforsker er.
PS
Ryborg er forresten prisbelønnet for at “informere om tingenes rette tilstand.”
Foto
Fotoet ovenfor skyldes vistnok journalisten.dk, men findes ikke på ovenstående side.
En præcis og praktisk beskrivelse af en journalist, der glemmer at tænke – det kan komme af politisk medvind og tålmodig og stadig velvilje fra dem, journalisten gerne skulle gennemskue og spidde – til gavn for almenheden. Det hedder ukritisk indspisthed, hvilket EU og NATO har dygtige pr-folk til at skabe.
Spot-on, Ole. Tak!
Jeg tjekker dagligt overskrifterne på DR. Ikke for at få nyheder, for det får jeg ikke fra DR, men for at få dagens billige grin. DR-Nyheder er for det meste en dag eller to bagud i forhold til de udenlandske kilder, som jeg benytter, så det at kalde de i mediet skildrede begivenheder for “Nyheder” er i sig selv en joke.
Men underholdningsværdien er i særklasse, og jeg vil tro, at der også fra mediets sporadiske dækning af verdensbegivenhederne kan uddrages en række interessante læresætninger til brug i uddannelsessektoren, i særdeleshed i faget “kritisk analyse” – hvis der stadig findes et sådant fag. DRs “nyheder” er jo skoleeksempler på, hvordan man IKKE skal bære sig ad, hvis man ønsker at fremstå som et seriøst og troværdigt medie.
Med rimelighed kan “intet svar” (fra Ole Ryborg) opfattes som “stiltiende samtykke”, altså en tilståelsessag; ikke nødvendigvis afgivet velvilligt – snarere aftvunget og uundgåelig, stillet over for kendsgerningerne – fremstillet så klart og velunderbygget af dokumentation, som gjort her.