17. april 2019
Forestil dig at der i Europa eller USA i 3 uger have været en katastrofe i form af omfattende oversvømmelser. 28 af 31 provinser var ramt, 10 millioner påvirkede.
Ganske vist var færre end 100 mennesker døde men der var mange sårede og resultaterne af de metertykke vand- og lermasser ville få enorme, langvarig effekter på landbrugs- og anden produktion, transport, infrastruktur og på millioners hverdag.
Publiceret samme dag af Arbejderen hér
Medierne ville have fortalt dig om det fra første dag og Danmark og EU ville have sat hele det humanitære hjælpeapparat i gang på få timer.
Men nu handler historien om Irans 85 millioner mennesker. Hvem gider engagere sig i deres skæbne? Danmarks Radio har haft to historier i 3 uger.
• • •
Iran har været under amerikanske sanktioner siden 1979 da Shahen af Iran, en af USAs vigtigste allierede, blev fordrevet. Trump-administrationen har skruet op for dem og efter at han i strid med folkeretten droppede den enormt vigtige atomaftale med Iran.
De er de mest kvælende nogenside. I de senere år har jeg besøgt Iran flere gang og selv set prisernes himmelflugt og den iranske valutas fald.
USAs officielle formål er at fremkalde et sammenbrud og kaos og få en anden regering og ledelse indsat.
USA insisterer på at andre stater skal følge de amerikanske sanktioner; det er det der kaldes sekundære sanktioner: Hvis altså danske virksomheder og banker fortsætter med eller øger sine transaktioner, handel og investeringer og formidler betalinger – ja, så anser USA at det har ret til at slæbe dem for en domstol og få dem idømt enorme bøder.
USAs lov skal gælde også uden for USA!
I den akutte situation er det ifølge FN kun Rusland, Tyskland, Tyrkiet, Schweiz og Frankrig i Europa, der har hjulpet Iran. Hvor er de nordiske lande?
Jeg formoder at de har fået at vide fra Washington at de bare skal se den anden vej. Og dét gør udenrigsminister Samuelsen hvis han får ordre om det.
• • •
Få har bemærket at USA i oktober 2018 tabte en sag rejst af Iran ved FNs Internationale Domstol (ICJ). Dommen beordrede USA til at hæve sanktioner, der rammer humanitær handel, medicin, fødevarer og civile flytransporter. USA svarede med – på diplomatsprog – at det gav man fanden i.
Den 8. april satte USA envidere Irans Revolutionsgarde på sin terrorliste. Det er første gang at en regerings-organisation havner der. Dét er nok så alvorligt også fordi dette korps udgør en meget stor del af Irans økonomi og er et centralt instrument i bekæmpelsen af oversvømmelserne.
Beskyldningerne er de sædvanlige og løgnagtige: Iran er verden terroristcentrum, man fortsætter med missilprogrammet, man er en trussel for hele Mellemøsten, USA og verden og et diktatur.
Det hele er et glimrende eksempel på politisk-psykologisk projektion af ens egne mørke sider over på modparten. Dæmonisering. Alt i den nye Israel-SaudiArabien-USA klikkes interesse.
• • •
Hvis nogen overhovedet kan påvirke det mere og mere autistisk-autoritære USA er det NATO- og EU-landene. Men hidtil har de ikke turdet eller magtet det.
Verden har brug for en klassisk kampagne for civil ulydighed mod USA. Men når man som Danmark i årtier har gjort sig totalt afhængig og aldrig vovet at tage en konflikt med His Master Voice – ja, så har dét lange udsigter.
Simpel medmenneskelighed og moral spiller ingen rolle i dagens politik.
Og den såkaldte arbejderbevægelse gider vel lige så lidt engagere sig i sine kammerater i Iran som i Syrien da dét blev ødelagt.
Men du kan støtte Irans Røde Halvmåne hér.