Statsminister Frederiksens selvbehersket hysteriske reaktion med et kundskabsbefriet formål.

24 April, 2023

Mette Frederiksen om mistænkte spionskibe på Færøerne: ‘Truslen fra Rusland er alvorlig’

DR og andre nordiske NATO-medier støber trussels-kuglerne v h a en serie hypoteser og en anonym britisk agent, der VURDERER. Det er det samme medie i DK, under redaktør Thomas Falbes politisk korrekte ledelse har censureret Seymour Hersh ud af DR.dk – Han har skriftligt til mig insisteret på at man ikke kan stole på Seymour Hersh hvis anonyme kilde var en person i Washingtons indre beslutningskreds for Nord Streams ødelæggelse. Men den hér omgang skæg og blå briller går helt fint – for det handler jo om Rusland.

Læs lige artiklen nøje: 1) En gammel, formodet militær analog radio er BEVIS på en trussel; 2) Russiske fiskeskibe bliver sat i direkte forbindelse med MULIG spionage; 3) Den norske efterretningstjeneste VURDERER, at skibene KAN HAVE udført spionage.

Og fru Frederiksen tager taknemmeligt imod “dokumentaren” og véd hvordan den trussels- og beskyldningskage skal skæres.

Tåber og andre kakistokrater tror naturligvis at der kun er én side i en konflikt, så DR vil i fremtiden sobert fortælle os i et nyt program – med de journalistiske personligheder i hovedrollen à la von Trier/Centropa/Borgen, natoptagelser, spionmøder, hotelværelsespassiar og evindelige bilturer underlagt dramatisk musik – hvad NATO-landene sejler rundt og laver i Norden, hvor mange spioner de har og – hvor meget mere omfattende déres aktivitet er end disse næsten 50-år gamle oceanografiske fartøjers og fiskerbådes dataindsamlende aktivitet.

Da vil vi alle sidde spændt ved skærmen og få HELE billedet: public service når det er bedst, research-baseret analyse og ikke en russisk politikers database; alsidig belysning og vurderinger af habile og uafhængige eksperter…

Nej vel! DR pilråddent.

Og Danmark har ikke i min levetid haft en så militaristisk, folkeforførende og inkompent ledelse på det udenrgs- og sikkerhedspolitiske område som i dag.

Men husk: Det er altsammen Putins skyld – også at regeringen er som den er og gør som den – Gud hjælpe os alle – gør.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

For as long as it takes in Ukraine to militarise ourselves to death

Next Story

DR 21-Søndag dumpede hurtigt ved et begavet fakta-check

Latest from Peace