Category Archives: Internationalt iøvrigt

DRs og FEs trusselsbillede

Vejledning og forbehold

Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.

Alligevel føler jeg som daglig læser af public service-mediet at de er nok så repræsentative for det, der produceres vedrørende den påståede russiske trussel – herunder stærkt selektiv udvælgelse af materialer og ekspertise, indforstået militær-civil elitetænkning, meget begrænset research og en påfaldende mængde af udeladelser af relevant information, der måtte være nødvendig for alsidig folkeoplysning og lødig opinionsdannelse.

dr

Den, der vil læse nedenstående som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige så velkomne at gøre dét som dem, der anser at der er tale om eksempler på symptomer på en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok så bekymringsvækkende for såvel folkeoplysning som opinionsdannelse.

For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.

Den nye russiske cyber trussel

EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortæller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lægges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formålet, fortæller DR’s EU-korrespondent.”

Indledningsvis kan man lige notere at Continue reading

Danske specialstyrker til Syrien og Irak!

Sådan står der på Politikens forside om aftenen den 19. januar 2017 

Dansk militærpolitik
Danmark slog ind på sin bane som bøllestat i 1999 med bombningen af Serbien. Derpå militær deltagelse i Afghanistan, besættelsesmagt 2003-2007 i en af historiens mest tragiske krige – drabet på 1 million sagesløse mennesker i Irak. Så hovedbombenation i Libyen under dansk NATO-ledelse, så atter bombninger i Irak og tillige Syrien og nu skal der så danske tropper på landjorden i begge lande.
Uanset hvad problemet er så tilsiger den aktive danske militærpolitik – ikke udenrigspolitik – at militæret altid er løsningen, det første valg. I klokkeklar strid med FN-Erklæringen om at alle civile midler skal være prøvet inden man, som sidste udvej, benytter militære midler.
Danmarks indsats i såvel Irak som Syrien strider mod folkeretten. Og etisk udtrykt burde begavede mennesker kunne komme på noget bedre end at slå mennesker ihjel, man ikke bryder sig om.
At bekæmpe terrorister som ISIS ved at forsøge at slå dem ihjel én for én kan sammenlignes med idéen om at udrydde alle sygdomme ved at slå alle syge ihjel, én efter én.
Dette tiltag kan kun reducere danskernes egen sikkerhed og øge risikoen for terror mod Europa herunder mod Danmark.

Glidebane

Husk at statsministeren flere gange har sagt at han ikke kunne se for sig at der skal tropper på landjorden. Det er en skelsættende beslutning: Mission creep bliver det næste.
60 vil blive til flere…for der er vel ingen, der for alvor tror at 60 danske jægersoldater kan gøre en større militær forskel i et vrimmel af titusindvis af vildt blandede militante enheder?
Der vil blive endnu meget mere kaos i Syrien. Selvom Aleppo gudskelov er blevet befriet, så har alle Assad-hadere nok ikke tænkt at pakke sammen og rejse hjem til de omkring hundrede lande de kommer fra.

Continue reading

MS – Markedsført Sandhed og Syrien? Med tillæg om en god dialog

Introduktion tilføjet den 7. februar 2017

Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.

Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.

Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.

Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.

Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.

ms

Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.

At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.

At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.

At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.

Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.

Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.

Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede frem til dialoger om fredens muligheder.

Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.

Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.

Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.

Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.

• • •

Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.

Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.

 

Den nye humanitære industri

Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”

Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.

Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.

Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?

Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.

I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.

 

M for Markedsføring – og USAs valg

Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.

Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være. Continue reading

Aleppo’s evil humanitarians

The third photo story from the days of the liberation of Aleppo in Syria

Unique photos with text from Aleppo’s Jibrin reception center for people finally liberated in Eastern Aleppo December 11-12, 2016.

Documentation of the fact that it was the Syrian authorities, the Syrian Army, Russian doctors, the Syrian Red Crescent and volunteering Syrian youth who took care of these destitute internally displaced people.

In short, the evil guys – the only ones at that – according to most Western media.

girlwithbread_phsh

University volunteer and soldier hand out bread © Jan Oberg 2016


No Western humanitarian organisations were seen, neither any leading Western media.

The media have also conveniently stopped writing about Aleppo – beyond doubt a world historic event – and ignored the suffering of the innocent, non-armed victims in this crisis: the largest humanitarian crisis in the world since 1945.

The last article about Aleppo in New York Times is from December 19, about 7-year old Twitter-girl Bana and written by a marketing expert. The level can hardly get lower.

The story of Aleppo cannot be silenced.

TFF’s first two photo reports have already been seen by close to 50.000 people. There are many other eyewitness reports – all on social media, de facto barred from the mainstream media.

The attempt to ignore the historical turning point that Aleppo is and to silence on-the-ground reports will fail.

A larger truth is emerging. The moral and political failure of Western and allies’ policy since 2012 makes the story of Aleppo just too embarrassing, something neither politicians nor governments nor media want to be reminded of.

But 13 million Syrians who are in need of humanitarian help – thanks to non-UN sanctions since 1979 and the war – need a more truthful story.

And they need the world’s attention and help – to all of them and not to the politically chosen few.

Fact-finding mission til Syrien – og hvor du kan finde resultaterne fremover

Jeg var i Syrien i 10 dage, fra 5-15. december 2016.

På grund af en pludselig generel forandring i det syriske sikkerhedsapparat fik jeg mod forventning ikke mit visum forlænget da det var mit første besøg under krigen – eller det man i Syrien kalder “Krisen”.

Jeg var tre dage i Aleppo (10-13. december) under hvilke dens østre del blev endeligt befriet eller faldt, alt efter hvor man står og hvilke medier man anvender. Hér er Al-Jazeera’s rapport fra det område, Hanano, som jeg besøgte og som var kommet under regeringskontrol i slutningen 27. november.

Man kan bemærke at Al-Jazeeras perspektiv og kildevalg er ret klart negativ til den syriske regering eller pro-terror/rebeller.

Jeg vil gøre mine danske læsere opmærksom på at der af forskellige grunde var bedst mulighed for – mens jeg var der – at poste tekster og billeder på Facebook.

Det har skabt en omfattende diskussion og dér kan du indtil videre følge “slagets” gang.

De baggrundsanalyser, som vores stiftelse publicerer som TFF PressInfo, findes som altid på Den Transnationale Stiftelses blog på engelsk.

Jeg har set, hørt og følt en tragedie, der er større end f.eks. Sarajevo, Vukovar, Syd-Ossetien og Abkhasien, som jeg besøgt mens det gik hårdt for sig dér.

Som observatør må jeg også bearbejde Aleppo for mig selv og se om jeg kan få noget konstruktivt ud af det – se nogle veje ud af helvedet i retning af en fremtidig fred.

Det har været meget svært at kapere dén menneskelige lidelse, som de helt almindelige, sagesløse syriske borgere har været udsat for – både på grund af krigen og på grund af de økonomiske sanktioner, som vestverden straffer dem med.

hanano

Fra Hanano-distriktet i Østre Aleppo – mennesker står i kø for at vise sine dokumenter og derpå komme over til Vest for at få lidt humanitær hjælp af den syriske regering og hjælpeorganisationer – eller komme over til pårørende i den del af byen. © Jan Oberg 2016. Must under no circumstances be reproduced without prior contact with me.

 

Continue reading

Udefinerede menneskelig fejl da danske F-16 var med til at dræbe snesevis af syriske soldater. Ikke andet?

Den 29. november fortæller Danmarks Radio på sin hjemmeside at det var et antal sammenfaldende og beklagelige menneskelige fejl, der forårsagede at danske F-16 fly i september var medvirkende til at dræbe mellem 60 og 80 syriske soldater – eller “mindst 15” som den amerikanske rapport herom angiveligt udtrykker det – og såre over 100.

f16

Hvilke menneskelige fejl? Hvor? I Danmark, USA eller hvor? 

Hvorfor “mindst 15” dræbte når alle kilder angiver højere tal? Eller hvorfor ikke “mindst 1”? 

Hvorfor i en periode med våbenhvile?

Hvem bærer det endelige ansvar i Danmark og i USA?

Har man bedt nogen om undskyldning for drabet på så mange?

Véd russerne virkeligt bedre end amerikanerne hvor amerikanerne bomber?

Denne pressekonference forekommer mig at være en klokkeren snakken-udenom.

Danmarks Radios – og Ritzau – gengiver kun de officielle forklaringer fra dansk og amerikansk forsvar, der altså har forårsaget disse omfattende drabstal.

Ingen research. Ingen placering af begivenheden i den militærtaktiske og strategiske ramme dér og da. Ingen spørgsmål af den type jeg stiller ovenfor. Ingen reference til kilder, der mener noget andet – af hvilke der er nok så mange på nettet.

Ingen tvivl – det var bare sådan et lille uheld som vi skam beklager. Tænk hvilken dækning man havde givet det hvis så mange danske soldater et eller andet sted var blevet pløkket af Ruslands flyvevåben og russernes forsvarsmyndigheder meddelte at det bare var sådan et hændeligt uheld på grund af beklagelige menneskelige fejl.

De gjorde det jo “i god tro”.

DR igen som talerør for den officielt markedsførte fortælling.

Der efterlader en ubehagelig mistanke: Var det måske alligevel ikke en fejltagelse?

Vi Ses Hos Clement og på Russia Today

Om min policy vedrørende deltagelse i medier

I forbindelse med en debat på “Vi Ses Hos Clement” på Facebook blev jeg inddraget og på et tidspunkt spurgt af Clement-redaktionen – da jeg erkendte at jeg “optræder” af og til på Russia Today:

  • Vi ses hos Clement: “Tak for din kommentar, Jan Oberg. Har du, i forbindelse med dine optrædender på RT, undersøgt hvordan stationen er finansieret?

Hele miséren havde at gøre med et – i mine øjne – komplet horribelt udsagn fra journalist og forfatter Jakob Sheik, der blev interviewet af Clement Kjersgaard.  Han siger blandt andet:

clement

“Bashar al-Assad er i gang med systematisk at udrense sit eget folk, og det har vi dokumentation for. Alligevel er medierne berøringsangste.”

Og “Vi bliver for forhippede på at høre begge sider af en sag.”

Han mener at det ikke er mediernes opgave at lytte til og rapportere begge eller alle sider i konflikten men at skære igennem, holde sig til “fakta” og han virker fortørnet over at al-Assad er blevet citeret i danske medier.

Se uddraget hér. Jeg har ikke set hele udsendelsen; det handler kun om denne korte sekvens som altså også giver anledning til megen debat på Facebook.

Her er så mit svar på redaktionens spørgsmål. Continue reading