Læser i Politiken at forfatteren Vagn Lundbye døde den 20. august i år, 82 år gammel. Det sætter gang i minderne fra dengang i Vejlby-Risskov hvor han var biologilærer på Vejlby Skole, der for øvrigt ikke findes længere. Blandt sine elever havde han mig. Det må have været 1963-64. Han var en ukonventionel lærer og biologi havde hverken han eller […]
Jeg anbefaler på det varmeste Carsten Bagge Laustsens “Terror”, udgivet i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet (60 sider). Den er kyndig, klog og meget velskrevet, let at læse og – som man siger – få forstand af. Den indeholder tre glimrende dele med god balance mellem begreber, teori og praktiske eksempler – hvad er terror for en størrelse (og den er meget bredere og mere diffus end vi sædvanligvis får høre i vore medier); hvilke former og udtryk har den og hvad kunne vi gøre for at begrænse den? Jeg har lyst til at citere det afsluttende afsnit: “Når det kommer til stykket, har vi god tid. Vi bør undgå, at der går katastrofe i den, eller rettere: Udsigten til katastrofen kan nemt betyde, at vi holder op med at tænke. Efter et ophedet tiår i terrorens skygge er der måske frem for alt brug for en tænkepause.” Vederkvægende! Og dét skrev han før bl a Danmark holdt op med at tænke omkring Charlie Hebdo og de to politiske mord i København. Mere om den her
Skal man tro Rune Lykkeberg i Politiken men det skal man jo ikke nødvendigvis så mistede Rifbjerg faktisk grebet…”Derfor blev opgøret med velfærdsstatens pædagogik og kultursyn også til et opgør med Klaus Rifbjerg, der fastholdt sine gamle standpunkter som svar til alle kritikere og insisterede på, at humoren, legen, kunsten og seksualiteten var argumenter for hans position.” Fy for den lede velfærdsstat, humor, leg, kunst og seksualitet. Sgugodt vi har lagt den slags og Rifbjerg bag os! Og så Lykkebergs afsluttende bøvs: “at han godt selv vidste, at han selv som antiautoritær var ved at blive en paradoksal og problematisk autoritet.” Paradoksal? Problematisk? Bestemt – nemlig når man kan blande autoritet og autoritær sammen uden at hverken forfatteren eller redaktionen opdager at den er rivende gal. Nej jeg foretrækker skam også det Danmark hvor vi alle står sammen og kan sige, skrive, tegne og mene lige hvad vi vil, føre krig og hade fremmede og se os selv som uskyldige ofre under Helle Thorning Schmidt køligt moderlige ledelse. I dét Danmark har Lykkeberg sikkert ret i at Ribjerg var gammeldags. Længe leve gammeldagsen!
Klaus Rifbjerg er død, fortæller Politiken os hér på en kold Påskesøndag med knaldblå himmel og sol. Skønt jeg kun traf ham en enkelt gang i 1980erne – vi spiste frikost sammen på Kroghs Fiskerestaurant og snakkede verdens gang i forbindelse med et af Fredsfondens projekter – så føles hans død på en underlig måde som et personligt tab. Sådan vil det måske altid være med de store i tid og rum, hvadenten de så er kendte eller ikke så kendte. Man må håbe at han, der hvor han nu er, bliver ved med at slås for radikalismen – den kulturelle og andre af slagsen – og mod militarismen, falskheden, opstyltethed og, ja, værdiløsheden. For det er der stenhårdt brug for, til hver en tid. Jeg siger aldrig hvil i fred, dertil holder jeg for meget af den aktive, livsbekræftende fred. Men tag et lille hvil på en stub i dér midt i værdikampen, Klaus. Det har du mere end vel fortjent.
Artikel tillsammans med Henrik Hedlund om Lunds kulturella framtid – i Sydsvenska Dagbladet på Konstkvällen i Lund, den 18. oktober 2014.
Publiceret i Skånska Dagbladet 26. juli 2012 Stickord som ESS, Max 4, Medicon Village, Gateway, Science Village – och Ideon, förstås – vittnar om att man i Lund har stora planer om att bli ett ledande europeisk high-tech vetenskapscenter. Det är spännande och rikt på visioner – det kopplar universitet till näringsliv till internationellt avancerat naturvetenskaplig forskning och utveckling till turism till konferensliv till ökad integration över Öresund och övriga världen i en globaliseringens tidevarv. I den helt nya stadsdelen Bruunshög skall, när allt stort har blivit verklighet kring 2050, upp till 50.000 nya Lundabor leva och arbeta. Under april kunde man i Gamla Stationshuset se en utställning med idéer om allt detta i text och bild skapade av fyra arkitektfirmor. Mycket spännande i sig! Första spadtaget ska enligt planen tas vid årsskiftet 2014/2015. Vi välkomnar givetvis visionen, stor och djärv som den är. Lund har levt tillräckligt länge på lagerbladen. Vår stad har unika kvalitéer och man befrämjar inte dess intressen genom att enbart vårda existerande sevärdheter – den museala filosofin. Lunds framtid består självfallet i att profilera sig på ett sätt som drar till sig människor från alla världsdelar och “all walks of life” och ger dem något unikt – framtidsverkstadens filosofi. Men då ställer vi oss frågan: Ska Lund bara bli världsberömt som high tech “nördarnas” superdynamiska centrum? Vilken “image” – och därmed vilken ny verklighet – ska Lund bli?
Kort før min afrejse til fire måneders gæsteprofessorat i Kyoto gik jeg tilfældigvis forbi et kælderantikvariat i København. Oppe på gaden stod bogkasser og i en af dem fangede jeg ud af øjenkrogen to kraftigt malede røde læber – den slags tiltrækker jo altid opmærksomheden – og en hvid hage, hvorunder der stod “Memoirs of a Geisha”. Det må jo […]
