Nu er børnebøger ikke den genre, jeg følger mest med i, men forleden faldt min øjne på en overskrift i Kristeligt Dagblad: Pipi Langstrømpe er lige udkommet på dansk i ny udgave på Gyldendal og ordet “neger” er nu fjernet.
Jeg skrev samme dag på min Facebook-profil:
Politisk korrekt kulturhistorisk rensning (KHR)
– Det er naturligvis identitetspolitikkens og krænkelse-pavernes terror. For hvem skal bestemme? Hvem skal ændre på historien? Hvem skal afgøre at dette ikke netop er en udmærket anledning til at tale med børn og unge om ordet “neger” og dets historie og betydning?
Nej, vi skal jo beskyttes. Så lad os endelig få billederne ned på museer, historiebøgerne omskrevet, musikken censureret, dramerne, poesien og revyviserne fjernet. Til sidst kan smagsdommerne i deres ægte liberalisme få has på og beskytte os for hele vor historie og hindre enhver form for kontroversialitet og eftertanke samt almendannelse, der jo også indebærer en fornemmelse for historiens gang på godt og ondt.
Liberalismen er for længst blevet fundamentalistisk. Man kan næsten høre fremtidens voksne, der er børn idag, sige: “Gud, skrev hun virkelig dét? Det lærte jeg da aldrig for det stod ikke i bogen, som jeg læste.”
Hvor meget må man egentlig føre kommende generationer bag lyset?
Bojkot denne udgave og gå i et antikvariat og tal så med den, der skal læse vidunderlige Astrids bøger, om de ord der brugtes – og bruges i dag.”
Det medførte en del debat med langt overvejende positive reaktioner. Et par holdt jeg særligt af:
– Det interessante ved dette ord er vel, at de fleste af os har benyttet det utallige gange i livet, uden nogen sinde, at ville støde nogen eller på anden vis udvise racisme. Ordet stammer fra Latin og betyder ‘sort’, så det er umiddelbart svært for mig at begribe hvorfor det er racistisk. Man taler jo stadig om ‘hvide mennesker’, men det er måske noget andet…!? Det er en rigtig ubehagelig glidebane man har bevæget sig ud på og det er umiddelbart svært, at se hvor det ender. Og dem der ikke lærer af historien har jo, som vi så tit har set, ofte en tendens til, at gentage den. (Steen S. Sørensen)
Hertil svarede jeg:
– Vi skal vel også ha klippet i alle Martin Luther King Jr.’s taler hvor han taler om “negros” – han var formodentlig racist, skabs-hvid… 
Naturligvis skal vi respektere når en gruppe selv ønsker en anden betegnelse – black i s f negro – men fjerne dem fra historien? Disse ting giver netop anledning til, ikke mindst i en børnebog, at få et stykke historie fortalt som bør være en del af almendannelsen – og deraf lære hvad der var udannet, såsom slaveriet (nå nej, de sider skal vel også rives ud af historiebøgerne – så fremtidens mennesker ikke aner noget om disse ting).
Et andet indlæg lød sådan:
– … snart må Pippi vel heller ikke omtales som en pige – hen skal jo være kønsneutralt – for eksempel skifter Kvindemuseet i Århus nu navn til KØN – Gender Museum Denmark … (Per Ladegaard Knudsen).
Gudskelov, kan man sige, har denne navneforandring i retning af “det kønnede” givet anledning til nok så megen debat. Især har museets stiftere protesteret.
Det kan jeg godt forstå. Det hele lyder nærmest som en god gammel Aarhus-historie – og den er egentlig ikke særlig køn…
