//

Danmark i interessante Corona-tider

14. marts 2020

Corona-Danmark © Jan Oberg 2020

Så lukkede regeringen i dag Danmark for – næsten – alle, der ikke har dansk statsborgerskab. En slags national(istisk) selv-isolering: Man lukker sig om sig selv og bygger på den mærkelig teori at statsborgerskabet skal være udslagsgivende for bekæmpelsen af coronavirussen.

Det minder om invandringspolitiken – og den kommer heller ikke til at fungere imod Coronaen, som jo ikke er en asylsøger, der kan stoppes ved et fæstnings-lignende Danmarks grænser. (Se artiklen fra The Migration Policy Institute længst nede).

Jeg har søgt ganske meget på nettet og ikke fundet noget land, der har gjort som Danmark gør i dag. Alle lukninger er selektive, Danmarks er generel, universel. Er dét mon rigtigt – kender du andre, der har gjort det samme?

Og et illustrativt eksempel på panikpolitik – hvormed jeg ikke mener at COVID-19-pandemien ikke er vigtig. Her er nogle konsekvenser, jeg tror den vil få:

Den kommer givetvis at have enorm indflydelse på verdens fremtid – Østens opgang og Vestens nedgang, verdensøkonomien, banker og finansinstitutioner, gældssætning, klimapolitiken, etc.

Den vil give os – interessante og unikke – muligheder for at sige: Fortæl mig hvordan dit samfund håndterer coronavirussen – og jeg skal sige dig hvilket samfund du er – godt eller skidt. Solidarisk eller individualistisk. Internationalistisk eller nationalistisk. Den vil fremkalde det bedste og måske det værste i både mennesker og samfund.

Og den vil fortælle historien om velfærdssamfundets demolering til fordel for usikkerhedsskabende, atomiserende neo-liberalistisk selfie-adfærd på arbejdspladserne, skolerne, i hjemmene. Og i “tidsånden”.

Vi kommer til at leve i endog meget interessant tider…

Og hvis ikke autismen og nationalismen lykkes med at dække over det: Coronaen kommer til én gang for alle at afsløre hvor vanvittigt det er at militarismen – oprustningen, våbnene og krigene og deres klima- og flygtningekonsekvenser – har monopoliseret hvad forsvar, sikkerhed og fred er og hvordan de sikres.

Vi står nu med et ufatteligt stort globalt menneskeligt sikkerhedsproblem.

Og i min lille by, Lund i Sverige, kan jeg ikke købe en ansigtmaske. Der findes ingen og apotekerne (privatiserede) ved ikke om de kan få nogen hjem.

De af os, der i over 30 år har argumenteret for at samfundssikkerhed og menneskelig sikkerhed er uendeligt store og komplekse problemer, der kun kan løses civilt og ikke ved indkøb af flere våben – ja, sorry to say it, vi har hele tiden haft ret.

Således skrev jeg i går omkring midnat da det blev meddelt 23:20 at Danmark lukker fra i dag kl 12:

“Det kan man sgu da kalde panikpolitik…

Da jeg i søndags rejste til Beirut fandtes der på Kastrup et par – tomme – hand sanitizers efter security inden Tax-Free. Intet andet gjort.

I Beirut blev jeg som alle andre indrejsende modtaget af læger og sygeplejersker, der målte alles temperatur på panden. I Beiruts apoteker findes alt, du har brug for.

Jeg købte lidt da jeg gudhjælpemig ikke kan købe masker her i Lund.

(Du véd, man har købt sig fattig i våben i både DK og Sverige for at kunne deltage i USAs krige men menneskelig sikkerhed som at beskytte sine medborgere mod en pandemi – nej, dén så de intellektuelle sikkerhedsdværge ikke lige komme).

Nuvel, i aftes kom jeg så tilbage til Kastrup. Det eneste der er gjort dér er at en højtalermeddelelse fortæller (på dansk og engelsk – det forstår jo alle ik’…) at man skal holde afstand og hoste i ærmet og ikke kysse på kinden og kramme.

Det er alt. Ingen papirer, ingen skilte, ingen andre sprog.

Ingen målte temperaturen på nogen af os. Men vel 60-70% af alle rejsende havde masker på og mange, som jeg selv, bar gummihandsker.

Og NU skal landegrænserne så lukkes…

Panikpolitik! Mens det for erhvervslivet vigtige opretholdes.”

Du kan se diskussionen hér.

Interesting too?  "Vittnesrapport från Aleppo, en annorlunda konfliktanalys och vägar till fred i Syrien"

Hér er en glimrende artikel, der argumenterer for hvorfor den hér slags tiltag kan få nok så gale konsekvenser. Den engelske regering tænker på en helt anden måde og selv Boris Johnson og især hans to eksperter i denne video siger klogere ting end den danske regering – der bare meddeler beslutninger uden at redegøre for filosofien bag.

I The Intercept finder jeg et stærkt argument netop imod at lukke grænser. Læs etikeren og sundhedshistoriker, Amy Fairchild’s argumentation:

Fairchild’s advice is pointed.

But experts warn that some draconian public health interventions — such as completely closing borders — can quickly become counterproductive. Once a disease has taken hold inside a country, the best options are domestic interventions by state and local public health authorities with ample support from the federal level.

“Put the resources back into the epidemic monitoring systems that were created after the Ebola outbreaks that help to identify, test, and control the disease in the countries where outbreaks occur, rather than thinking that we can fortify at the border,” she said. “That’s now an archaic notion that we’re going to protect ourselves at the border.”

Arkaisk, var ordet.

Med henvisning til denne interessante Schengen-information, skrev jeg så videre i dag lørdag – lige før landelukningen kl 12:

“Når nu Danmark lukkes for ALLE udlændinge, der ikke har helt specielle grunde til at komme ind – så er DK tilsyneladende det eneste EU land, der handler så drastisk.
Alle andre “lukkere” har selektiv lukning.
At bruge nationalitet/statsborgeskab som kriterium – så en dansker med corona kan komme ind men udlændinge uden (eller med) ikke kan – giver helt enkelt ikke mening.
Og meget for fælles EU politik. Er helt enig (for en gangs skyld) med von Leyen, EUs præsident, for det hun citeres for i denne artikel.”

Det von Leyen siger er:
“EU President Ursula von der Leyen, who said, “The single market has to function. It is not good when member states take unilateral action because it always causes a domino effect and that prevents urgently-needed medical equipment from reaching patients and hospitals. It amounts to the reintroduction of internal borders at a time when solidarity between member states is needed.”

Jeg er jo ikke overrasket over at EU heller ikke i denne sag kan finde fælles fodslag. Den manglende hjælp fra EU-landene til deres kollega, Italien, er en skandale. Også i dét lys er den danske regerings beslutning om lukning ubehageligt national som svar på en global udfordring.

Interesting too?  Mette "Ikke et sekund og ikke en milimeter" Frederiksen.

Nå, men heldigvis for danskerne vil denne beslutning næppe forhindre at man inden så længe kalder på hjælpehold fra Kina. De véd hvordan man håndterer en situation som denne og er allerede på den anden side af det værste.

Hvis du fandt denne artikel interessant på en eller anden måde…

Anden anbefalelsesværdig litteratur

The Financial Times
Don’t close borders against coronavirus

Reuters
World closes borders, restrict travel to contain coronavirus

The Guardian
How do corona virus containment measures vary across Europe?

Sundhedsstyrelsens chef Søren Brostrøm til DR.dk
Grænselukning er en ren politisk beslutning

The Chech Republic’s homepage with Statement of March 12, 2020
More measures, yes – but you will see that it is not a total border closure for all other countries.

The Migration Policy Institute
Coronavirus is spreading across borders, but it is not a migration problem

Elisabeth Braw, Foreign Policy
The EU Is Abandoning Italy in Its Hour of Need

Else Schmidt, tidligere chef for Sundhedsstyrelsen, Politiken 15. marts 2020
Der var og er intet reelt sundhedsfagligt belæg for at lukke hele landet ned

Professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet Lone Simonsen til DR.dk 15. marts 2020
Professor: Grænselukning er nytteløst på nuværende tidspunkt

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

1 Comment

  1. Hvordan skal diskussionen om denne artikel foregå? Da corona-virusset er mindre farligt end den almindelige influenza, så synes jeg det kan være svært at forholde sig til disse betragtninger. Regeringens nedlukning, som ikke hjælper på inddæmningen af denne mildere end den normale influenza, handler vel derfor ikke om corona, men om noget andet. Medier og myndigheders perpektivløse skræmmekampagne, har tilsyneladende udslettet den sidste rest af selvstændig tankevirksomhed vi havde tilbage, og erstattet den med irrationel frygt og hysteri. Vi kæmper mod vindmøller.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Tyrkiet forbryder sig mod FN og folkeretten

Next Story

To nye artikler på “The Transnational” – Corona og de amerikanske sanktioner mod Iran og enorm militærøvelse midt i Corona-Europa

Latest from Dansk politik

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading