DR næsten ikke til at bære Nr. 20 (1)

25. januar 2019 hf Forsvarsministeren vil ikke forbyde Huawei telefoner men nok se over lovgivningen – siger han til Danmarks Radio den 22. januar 2019.

Hjort Frederiksens russofobi og sinofobi er givetvis svære at kurere. Den slags lidelser er ofte højt korelleret med at man mangler sagkundskab på dette eller hint område og let bliver offer for embedsmænds og rådgiveres forudindtagede meninger og politisk korrekthed vis-a-vis allierede. Men behøver DR være permanent, ensidigt talerør for regeringen og dens advokatur for alt USA/NATO gør – og systematisk udelade hvad de også gør, der ikke er så pænt? Tør man virkelig ikke nævne at sekundære Iran sanktioner og indblanding i andre landes interne anliggender er utilstedeligt – folkeretsstridigt OGSÅ når USA gør det? Kina vil grine sin bare i laser over lille Danmark, der mener at Kina ikke skal handle med Iran fordi USA siger det. Og har forsvarsministeren eller DR noget konkret at hænge Huawei-historien på udover amerikanske antydninger og mistænkeliggørende påstande? Og har man mon nogensinde hørt om at US/NATO også bruger teleteknikken til at lytte, spore og indsamle information? Igen – og, ja, har sagt det før: Udeladelse af information er meget farligere end fake. Faktisk er det en sikkerhedspolitisk risiko fordi DK gør sig til uven med snart den ene, snart den anden – som vi sagtens kunne have et fornuftigt forhold til.

  1. Den er blot sådan cirka nummer 20 i serien DR næsten ikke til at bære; der ligger nogle hér på bloggen og andre på Facebook. Og serien vil fortsætte.

1 Comment »

  1. Hvem er skyld i Venezuelas katastrofale økonomi som medfører sult kriminalitet og voldsproblemer. hvordan kan vi hjælpe disse arme mennesker i Venezuela og uhyggeligt mange andre steder i verden????? Hvad med menneskerettigheder????

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.