Det er klart der i dag skrives smukke og på mange måder rigtige nekrologer. Hér et et eksempel fra Danmarks Radio med overskriften at Helveg Petersen var indbegrebet af det Radikale Venstre.
Men den anti-militarisme, som engang var et grundlæggende element i de Radikales program og politik, var ikke så “indbegrebet” i hans tænkning.
Niels Helveg Petersen blev 78 år gammel. (Foto: Camilla Rønde © Scanpix)
Jeg traf ham nogle gange – især på partiets Nyborg Strand-møder fordi der var mange især yngre mennesker – Radikal Ungdom – der var interesseret i fred og nedrustning og ville at jeg skulle komme og snakke for partiet.
Jeg er ikke sikker på at han var særligt interesseret i eller intellektuelt rummelig nok til at kapere ikkevold, konfliktløsning og den slags let eksotiske ting.
Nok for meget af en realpolitiker – og slet ikke radikal i den ægte fritænkende, visionære forstand hans far, Kristen Helveg Petersen, var (f.eks. med Kulturbetænkning 517 og som medforfatter til “Oprør fra Midten”).
Intellektuelt var den unge Helveg altid den gamle og den gamle Helveg den unge.
Hvad samtlige nekrolog-skrivere i dag lader uomtalt (formentlig fordi fred og krig idag på ingen måde får den opmærksomhed i politik og medier de burde) er at det var med ham som udenrigsminister og Nyrup Rasmussen som statsminister at Danmark i 1999 indledte sin karriere som krigsførende land med F16-bombningen af Serbien, der ledte til det selvstændige Kosovo.
Det var noget fundamentalt nyt:
– det skete i strid med folkeretten fordi der ikke var noget mandat fra FNs Sikkerhedsråd;
– det medførte en deling af et eksisterende land med voldelige midler og
– det var første gang NATO lavede en out of area operation – dvs. ikke fungerede som en forsvarsalliance for sine egne medlemmer men kastede sig over et land udenfor alliancen.
Sidste gang jeg traf ham var i Clements Debatten-program hvor Kosovo kom op. Måske havde Helveg Petersen bare ikke havde fulgt så nøje med i hvordan det sidenhen gik dernede hvilket man naturligvis kan tilgive ham så mange år efter eller også var det bare statsmanden, der ikke kunne indrømme en fejl.
I hvert fald mente han at bombningen var det rigtige at gøre og havde medvirket til at løse problemerne.
Så i hvilket omfang han var indbegrebet af det Radikale Venstre på dét område sår jeg gerne tvivl om.
Men jeg er jo også så gammel at jeg kan huske det Radikale Venstre som et anti-militaristisk parti og jeg formoder at Viggo Hørup har roteret flittigt i sin grav siden det – også – blev et krigsfremmende parti.
Som udenrigsminister vidste Helveg Petersen udmærket godt hvem der i den sidste ende har den afgørende indflydelse på “ja” eller “nej” til bombninger. Og det var – i et realpolitisk perspektiv – snarere USA end Danmark eller ham selv.
Jeg husker Niels Helveg fra da han var ung… og lignede det man kalder en rigtig sød fyr…. jeg kan ikke forlige mig med at han ælededes så meget, her ser han jo mere ud som 88…. men måske når man i et lang politisk liv har gået på akkord med sig selv !!! Så ældes man nok mere………. jeg finder det ret sørgeligt det at folk går på akkord med sig selv… de skal jo leve med det for evigt…. det gør mit hjerte tungt… meget tungt….
normalt værdsætter jeg dine artikler mm, men jeg synes, at det er utidigt at skrive en masse ret negative ting om en mand, som er død for et par dage siden,m hør nu!
Kære Eske – det respekterer jeg at du synes og jeg sætter pris på at du skriver det til mig.
Men jeg deler imidlertid ikke det synspunkt selvom jeg måske har forbrudt mig i forhold til Emma Gad – eller hvad?
Det er vigtigt – som med alle andre skriverier – at nekrologer ikke blot er smukke men også rimelige i forhold til sandheden. Det indebærer at fremhæve det gode såvel som også de sider hvor en offentlig person har kløjset i det om ikke andet set i bagspejlet.
NHP har som minister deltaget i en kollektiv aktion uden for NATO, der kan betegnes som krigsforbrydelse alene af den grund at der ikke var et FN Sikkerhedsrådsmandat.
Dertil kommer at en hel del mennesker faktisk døde af det i Serbien og Kosovo, 800.000 flygtede fra sidstnævnte da bombningen begyndte – og der blev forvoldt fysisk skade for milliarder af dollars – og der blev brugt depleted uranium.
Jeg véd lidt om det fordi jeg var der under denne krig og fordi jeg ser Jugoslavien som mit tredje land – har været dér mere end i noget andet land efter DK og Sverige. Det var også lidt “mit” land man ødelagde…
Jeg synes det nærmer sig en slags historieforfalskning hvis dét ikke også nævnes i en ellers sikkert både ordentlig og hæderlig politikers gerning. En politiker er en offentlig person, hans gerning som sådan må derfor kunne diskuteres.
Så er spørgsmålet – vil du måske indvende – om der ikke skal gå en rum tid inden det siges. Det er jeg uenig i – fordi det er nu disse nekrologer skrives om en person, der allerede og naturligt nok var glemt som politiker. Hvis jeg havde skrevet denne artikel om en måned eller tre ville den næppe blive læst af særligt mange – måske ikke engang af dig selv.
Sådan er det jo nu engang med den dér aktualitet.
Alt godt!
Niels Helveg Petersen var en af Danmarks få reelle statsmænd, hvilket undertegnede fik glæde af i forbindelse med krigen mod Libyen i 2011. Her støttede hele Folketinget, at også Danmark skulle bombe med. Den totale enighed betød samtidig at samtlige partier nægtede at stille mine kritiske spørgsmål derinde – med undtagelse af Niels Helveg Petersen.
“Det er en væsentlig problemstilling at både udenrigts- og statsminister omgås uforsigtigt med begrebet folkemord. Jeg følger op på sagen gennem spørgsmål”, svarede Niels Helveg Petersen – selv om han jo selv støttede krigsbeslutningen. Problemet var nemlig, at danske politikere som de eneste brugte ord som “folkedrab” og “folkemord” om Gaddafis brutale fremfærd mod et oprør.
De danske politikere fik denne opsang fra FNs talsmand: “Folkemord er et ord, som mange mennesker bruger alt for skødeløst. Det er et meget alvorligt ord, der beskriver forsøg på at udrydde en bestemt befolkningsgruppe. At bruge det ord om situationen i Libyen er bestemt at gå alt for vidt indtil videre.”
tak for ordene Jan, som sædvanlig ser vi at de der i offentligheden regnes som hædersmænd i virkeligheden er dybt beskidte. Og tak for at du ikke hyler med på hædrekoret bare fordi han nu er død. Sæføli må og skal man sige sandheden selvom visse ømskindede personer ikke tåler at høre det.
Uden sandhed – ingen fred, som Kunstnere for Fred har som parole.
Holger Terp, Det danske Fredsakademi har bedt mig indføre dette:
Niels Helveg Petersens arkivpolitik
Niels Helveg Petersen ville i sin tid som udenrigsminister officielt større åbenhed i forvaltningen af den meget restriktive danske arkivlovgivning, som dengang reelt umuliggjorde seriøs dansk forskning i den militærpolitiske historie.
I forbindelse med de mange sager om den amerikanske Thulebase i Grønland gjorde Niels Helveg Petersen imidlertid så mange krumspring i sagen, at det kun med meget stort besvær lykkedes for journalisten Poul Brink at få offentliggjort Hans Hedtoft-brevet fra 1957.
Konklusionen må være: Alle danske politikere dækker over hinanden, uanset partifarve.
Læs:
Poul Brink, Vi viser befolkningen H. C. Hansens hemmelige brev.
Thule-sagen – løgnens univers.
På omslaget: Bogen bag filmen: Idealisten med forord: Niels Frid-Nielsen.
Lindhardt og Ringhof, 2015.
Samt:
Terp, Holger: Grønlands historie. Fredsakademiet, 2015.
http://www.fredsakademiet.dk/ordbog/gord/grønlands%20historie.pdf ,
hvori de efterhånden mange sager om amerikanerne i Grønland er dokumenteret.
Viggo Hørup havde intet med det radikale venstre at gøre, idet han døde i 1902 og det omtalte parti først blev stiftet i 1905.
Holger Terp
Kære Holger – nej, det har du da helt ret i. Men jeg er næppe den eneste, der forbinder det radikale venstres tankegods – kulturradikalisme, antimilitarisme og ægte radikalt engagement – med Hørup.
Han var som du også véd medstifter af Politiken og det var Hørup der fra folketingets talerstol ytrede om militæret: Hvad skal det nytte? Ligesom det var venner omkring ham, der tre år efter hans død som du rigtigt skriver stiftede partiet.
Du vil sikkert være enig med mig i at man kan formode at han ville have roteret i sin grav over partiets senere politik – og ikke mindst Helveg Petersens rolle i NATOs bombningerne af Jugoslavien – idet det vel var det parti der må have stået ham nærmest.
Men tak for dit skarpe øje. Så fik vi dét på plads.