P1 Debat gør det igen

P1 Debat: Hvad nytter krigen (den gør altså nytte) – gør det igen – som om det var en oprigtig holdning til fred – og spørger om krigen kan være en vej til fred. Her sidder så en soldat og en war studies professor på den en side og Lene Junker på den anden side, der skal forklare freden. Disse programmer – som heldagsprogrammet for nyligt, som Debatten, Deadline etc – handler aldrig om fred, de handler udelukkende om krigen. Og ikke ét ord om Vestverdens historie i konfliktområderne eller bare et forsøg på at forstå hvor nogen kan have problemer med Sten Rynnings “liberale” verdensorden. Lene gør det lavmælt og sagligt trods den utaknemmelig opgave. Men hold da op hvor har vi langt igen når et seriøst program som dette ikke kan komme på bedre spørgsmål og vinkler. Hvornår får vi skabt en debat på Facebook og andre sociale midler og som samfundsborgere lave en kampanje for alternativer og påvirke medierne til ikke altid at tage udgangspunkt i krigen – for eller imod. For hver gang er det eneste vi ikke kommer frem til jo freden og dens muligheder. PS Og så gider jeg ikke engang kommentere Sten Rynnings ufrivilligt komiske og uvidenhedsbaserede påstand at krigsstudier er videnskab mens fredsforskning (med reference til mig) er politik. Men naturligvis ønsker P1 Debat ikke lade mig deltage i en sådan diskussion. Og dét er politik.

Read More →

Krigsturisme

Flere turister tager på ferie i krigszoner Årtiers bevidstløs underholdnings- og medievold har gjort sit. Psychic numbing – psykisk ufølsomhed – hedder én tolkning af den hér slags perverse sammenblanding af den grufulde virkelighed og en på den sjove oplever. At folk flest ikke forstår en pind af de underliggende konflikter eller menneskers bevæggrunde – for ikke at tale om lidelser – i konfliktzoner spiller ingen rolle; det handler om mig, min oplevelse, min iscenesættelse af drama i et åbenbart trist liv. Empati er vor tids vigtigste mangelvare.

Read More →

The UN closes its mission in Burundi

This is one more alarming news out of Burundi. TFF and I have been involved there between 1998 and 2012. It was a splendid UN mission for which the Burundian government should have been grateful. But it was always negative to the UN and thought it could solve all problems itself. And only causing more. Burundi is in a very serious situation now. I have no sympathy for Mr. Agathon Rwasa’s political and military work over the last decade but I can subscribe to every word he states here. The world has paid attention only to Rwanda. It may soon wake up to the usual “surprise”: A new bout of violence in Burundi. God forbid, I say – and hope I am wrong.

Read More →