Monthly Archives: March 2014

“Fredsforsker” i Bent Jensens regi

Fik idag lejlighed til at bladre i Bent Jensens bog, der ikke handler om den kolde krig. (Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991, bd. 1-2, Gyldendal, 2014.)
Jeg er jo lidt skuffet over at han f.eks. ikke skriver ét ord om at jeg i sin tid blev beskyldt for at være spion for guess who og blev kaldt op til Forsvarschefen, den gæve G. K. Kristensen, som senere blev medlem,sgu, af Generaler for Fred.
Han nævner heller ikke at jeg besøgte Sovjetunionen og Østtyskland af og til eller at jeg optrådte på både Samarbejdskommiteens og Nej til Atomvåbens møder eller at jeg var generalsekretær for Fredsfonden hvor vi blandt andet indbød russere.
Han har simpelthen ikke undersøgt mit synderegister, der jo er lige så langt som fra København til Moskva.
Det eneste har har fundet på mig er at jeg har talt ved indtil flere forfærdelige fredsmøder i 1980erne.
Og så kalder han både Johan Galtung og mig for “fredsforskere” i citationstegn. Det er da godt skuldret nu Galtung har brugt cirka 60 år af sit liv på fredsforskning og er noget mere meriteret på sit område (f.eks. mængder af æresdoktorater og 160 bøger) end Bent Jensen på sit og jeg selv har en del år på bagen i denne brance, såvel hvad angår publikationer, lederskab af institutter og gæsteprofessorater (og nogle bøger).

Godt gået Bent Jensen – smædeskriftets stil i et 10 millioners Fogh-politisk korrekt forskningsprojekt!

Hvilke eksperter benytter Politiken sig af?

Lund, 20. marts 2014

Hej Jakob Stig Jørgensen

I din artikel den 19. marts bruger du tre eksperter. Hvad der kendetegner dem er at de er dygtige og har en samstemmende holdning i retning af det russofobiske og at deres ekspertise har tyngdepunkt på realpolitiske og nok så militære/magt perspektiver på verden.

Det kan være nok så interessant at overveje hvordan mennesker, der ikke selv er eksperter på et område, vælger eksperter på netop det område. Jeg véd ikke hvordan I gør det på Politiken men det giver over tid et indtryk af en nok så snæver definition og bestemt politisk orientering.

Må jeg gøre dig opmærksom på at der på dette område findes ganske mange eksperter Continue reading

Missilforsvaret misforstået

Ministres og folketingsmedlemmers intellektuelle nedrustning bør vække bekymring

Hverken Lene Espersen (K), Zenia Stampe (R) eller Nicolai Wammen (S) har forstaaet et suk af hvad USA/NATOs missilforsvar gaar ud paa når de i disse dage argumenterer for at Danmark skal gå med i det som en konsekvens af Ukraine-krisen og at det ikke er rettet imod Rusland. Her er forklaringen:

Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa ville B altid have tilstrækkeligt at gengælde med – nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, der ikke er blevet slaaet ud af A’s første angreb.

Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger i milliontal dø som følge af modpartens gengældelse.

Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”? Continue reading

Enig med Kissinger

Vi nærmer os for øvrigt 15-året for Danmarks overaktive militante udenrigspolitik – eller status som bøllestat.

Det føles mærkeligt at sige det, men jeg er 100% enig i hvad Henry Kissinger siger hér om krisen i Ukraine og ganske særligt om behovet for at respektere Ruslands interesser.

Derimod er jeg ikke enig i det han ikke skriver…nemlig USA’s intensive arbejde gennem påvirkningsagenter at fravriste Rusland enhver indflydelse i Ukraine. Men hvad der står står der!

Det kan trygt formodes at Søren Pind, Clement Kjersgaard, Per Stig Møller, Anne Libak, Mette Skak, Viggo Jakobsen, Holger K, Deadlines redaktion, forsvarets repræsentanter og statsministeren samt ledende aviser – kort sagt en stor majoritet af det danske politiske spektrum og medieverden vil være skarpt uenig med Kissinger.

For dem er det hele meget enkelt: Putin er årsag til al ballade, det mere eller mindre “revanchistiske” Rusland skal holdes nede og USA/NATO/EU har ret at ekspandere.

Siden 1999 er Danmark kommet meget meget langt ud. Stateministeren dengang hed Nyrup Rasmussen, udenrigsministeren Niels Helveg Petersen, forsvarsministeren Hans Hækkerup. Og 2014 markerer 15 året for den vanvittige bombning af Serbien og Kosovo fra 24 marts til 10. juni. Alt hænger sammen.

Clements trommesalsmalerier og konflikter med kun én part

Deadline om Ukraine 6. marts

Clements iscenesættelse: 7 mere eller mindre russofobiske deltagere, 4 andre. 8 mænd og 3 kvinder. 8-9 politiker eller politisk bundne, 2 forskere. Søren Pind den gennemgående deltager. Ingen socialdemokrat, ingen militær ekspertice, ingen Ruslandsekspert der kunne forklare – uden nødvendigvis at forsvare -Ruslands perspektiv.

Se teksten ved programintroduktionen: “VESTEN VS. PUTIN. På få dage har Putin stille og roligt fyldt den ukrainske halvø Krim med sine soldater. Er han i færd med at genrejse Sovjetunionen – 25 år efter murens fald? Og hvad skal svaret være fra USA, EU og NATO”?

At Ruslands politik kunne være et svar på USAs, EUs og NATOs politik falder ikke redaktionen ind, selvom udgangpunktet er de sidste 25 års udvikling siden Muren faldt. Er det virkelig for intellektuelt et spørgsmål?

Abonnér på mine og TFFs analyser – gratis og du kan altid nemt stoppe dem.

I dansk sikkerhedspolitisk debat er det helt gangbart at hævde at en konflikt kun handler om én part og kun har en part. Skyldsspørgsmålet er afgjort a priori. Al snak om helheder og om relationer – aktion og reaktion – er forbudt.

Bent Jensen fik 10 millioner til at studere den kolde krig. Han har kun skrevet om Sovjetunionen og dens relationer til Danmark. Det er muligvis interessant og kyndigt, men det har ikke et suk med forskning af den kolde krig at gøre. Ingen har påpeget dét!

Nettoresultat: 1) Grov nedvurdering af lyttere, seere og læsere, 2) Afskaffelse af mediers folkeoplysende rolle og alsidighedskrav samt 3) Legitimering af NATOs/Danmarks tidligere og fremtidige krige.

Under Jugoslavienkrigene troede jeg at bunden var nået. Men vi er sunket dybere og dybere ned i fordummelse krig for krig.

Ledende medier er i dag sandsynligvis den største enkelt-barriere mod at forstå vor komplicere verden. Gør oprør!

Forlad disse medier, søg selv på nettet og rejs til de steder hvor det foregår. Du vil blive forbløffet over forskellene mellem den mediale virkelighed og virkelighedens virkelighed.

Det er “duellen” (Clement elsker ordet) og konfrontationen – to personer eller grupper mod hinanden.  Det er de hurtige, overfladiske debatknebs arena – kan ikke blive andet. Det er så ind i helvede politisk korrekt og forudsigeligt.

Det  er uden folkeoplysende værdi. Trommesalsmaleri uden egentlig kunstnerisk værdi.

Anders Fogh Rasmussen gør store intellektuelle fremskridt

Se engang på denne korte video hvor NATOs Generalsekretær taler om Ruslands reaktion på den af vesten stærkt påvirkede udvikling i Ukraine.

Man vil huske Anders Fogh Rasmussen som den danske statsminister under hvis ledelse Danmark blev besættelsesmagt i Irak fra 2003 og fire år frem. Derefter blev han belønnet med posten som NATOs Generalsekretær – en rolle i hvilken har er medansvarlig for at have smadret betydelige dele af Libyen og gået langt ud over det mandat, FNs Sikkerhedsråd var blevet enige om – hvilket ledte til at Kina og de fæle russere sagde nej til flere mandater af den slags vedrørende Syrien.

Nu har han tilsyneladende lært af disse sørgelige handlinger. I denne “dørtærskel”-udtalelse – hvor han som rigtige magthavere ikke svarer på spørgsmål – ser man hvorledes han har læst FN-Erklæringen og mener at angreb på andre stater er noget skidt. Han betoner menneskers ret til selv at bestemme sin fremtid uden indblanding af andre magter og tilsyneslande afskyr han nu brugen af militære midler.

Jeg synes det er godt gået, faktisk imponerende. Der skal altid være plads til respekt for mennesker, der lærer af sine fejltagelser i tale og – forhåbentlig – også i handling.

Om Rusland: Vesten har valgt ekspansion og konfrontation

Ræson har bedt mig svare på syv spørgsmål vedrørende Ukraine og det ny modsætningsforhold mellem Vesten/NATO og Rusland.

Læse de korte svar hér.