De fæle russere spiller med musklerne…

Man behøver ikke at elske Rusland men kunne danske eksperter og medier bare en gang imellem anvende lidt indlevelse? Den 26. februar bragte dagbladet Politiken en forsideartikel med to eksperter, der udtaler sig om den russiske militærøvelse. Overskriften: “Eksperter: Putins militærøvelse skal skræmme EU. Rusland advarer politikere i baade EU og Ukraine med militærøvelse.” Ruslands militære udgifter udgør cirka 13% af USAs, 33% af EU’s og  9% af NATOs,  ifølge SIPRI, Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut. Saa medmindre eksperter anser at ledelsen  i Moskva er vanvittige er den trussel nok til at overskue. Dog kaldes øvelsen “foruroligende” og “overraskende”: “Russerne gør det klart, at de ikke vil acceptere EUs tilnærmelser til Ukraine. Hidtil har vi alle troet, at det, som Rusland ikke vil finde sig i, er når NATO får nye medlemmer i Ruslands nærområde. Det handlede Ruslands krig i Georgien i 2008 om. Denne optrapning fra russisk side er i virkeligheden det mest foruroligende i hele forløbet”, siger Mette Skak.

Read More →

Koldkrigsforskning – en banaliserende tilgang

Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991 – Bent Jensen manipulerer og citerer lemfældigt i opgør med de røde – Politiken Således bringer Politikens ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard nyheden om professor Bent Jensens tobindsværk på forsiden af netudgaven den 25. februar 2014. Det for mig fundamentale i hele denne historie er hverken Bent Jensen, DIIS, Dragsdahl eller Foghs “kulturkamp”. Heller ikke at der blev oprettet et center, der med regeringens øjne ville være politisk korrekt – jeg mener, hvor mange forskere får 10 millioner for at bekræfte et bestemt dogme? Hele projektet strider mod forskningens idé og – som Fogh gjorde også i andre sammenhænge – efterlignede Sovjets politiske kultur (hvad Bent Jensen naturligvis ikke ser). Nej, det fundamentale er den intellektuelle bundskraber, der ligger i at studere den Kolde Krig som om den kun havde én part, nemlig Sovjetunionen. Een trussel, nemlig Sovjet, etc.

Read More →