Monthly Archives: January 2014

‘Deadline’ hepper på krig

Åbent brev og klage vedrørende Nynne Bjerre Christensens såkaldte interview med udenrigsminister Holger K. Nielsen i Deadline den 24. januar 2014 om mødet i Geneve om Syrien. Det kører fra 17 minutter inde i programmet til afslutningen ved 32:53.

Inden indslaget med udenrigsministeren er der et interview med Steffen Gram og i introen til det siger Nynne Bjerre Christensen (NBC i det følgende) at Geneve II bygger på Geneve I, der indeholder en overgangsordning uden den nuværende præsident al-Assad. Det er faktuelt forkert.

Geneve I-dokumentet af 30. juni 2012 indeholder ganske andre ting, nemlig formuleringer om at man respekterer Syrien som suveræn stat (alene af den grund kan man ikke udefra afgøre hvem, der skal være landet højeste leder); at der rigtignok skal skabes en overgangsordning men at denne skal imødekomme det syriske folks legitime aspirationer, samt at der kan indgå medlemmer fra den siddende regering i denne overgangsordning. Continue reading

Ond, ondere…dummest

Reality-serien “Ond, Ondere, Ondest” – Tåbe-tv om ondskab

Endnu en gang opkog på den gamle pølsepind om mennesket er født ondt.

Som om der ikke kunne være onde situationer, onde strukturer – forhold mellem mennesker, der leder til onde handlinger. Det har forskningen set på i sådan cirka 50 år – men den er ikke nået frem til medierne.

Når programmet så også benytter en psykolog, der er specialiseret på aber og har udtalt sig – alvorligt – om forholdet mellem penisstørrelse og magt – ja, så er der da gudskelov så meget andet man kan bruge tiden til. F.eks. kunne jeg bruge den til hævde at at der er en årsagssammenhæng mellem journalisterhvervet og lav pande…

Jeg er helt enig med psykologen Rolf Kuschel, der har udtalt sig i Politiken, i at det er uvidenskabeligt, useriøst. Jeg ser det også som udtryk for “tidsånden” i medierne: at intet må behandles seriøst, det skal gøres til underholdning fordi man antager at seerne er dumme.

Voldens og krigens mekanismer er altfor alvorlige evner til at de skal  gøres til underholdning.

Må jeg foreslå at man skriver til DR3’s Facebook-side, DR, blogger, deler protesten mod dette så vi kan få en debat om selve principperne bag dette program og ikke om hvem der nu måtte spille rollen bedre end andre og hvordan det nu går i det næste afsnit…

Det er denne organisation, jeg er stolt af

Hér en video på 1:46 min

1524800_10152796510929386_462625720_n

Folkets Nobelpris

Det er jo bare helt vidunderligt: At få den nyinstiftede Folkets Nobelpris af Nordens bedste fredsbevægelse – Fredsrörelsen på Orust!

På den ene side er den en belønning for det arbejde TFF og jeg selv har gjort – i nært samarbejde med Fredrik Heffermehl, den norske jurist og fredsforfægter, der har udgivet Nobels Vilje –  siden 2007 for at skabe international debat om de højst mærkelige beslutninger, den norske Nobelkommitte har foretaget de sidste år, nemlig at give prisen til mennesker der ofte ikke bare ikke har gjort noget for freden men – helt i strid med Alfred Nobels testamente – er krigs- og ikke fredsforfægtere, som han kaldte dem i sit testamente.

Alt dette blev diskuteret på det seminar man kan læse om på den første lænke ovenfor.

På den anden side er det naturligvis en påskønnelse for det arbejde som Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, TFF, har udført siden januar 1986. For prisen gik ikke, som det har stået hér og dér, til mig men til stiftelsen og dets stiftere, som altså er min kone Christina Spännar og jeg selv.

Med prisen fulgte et tankevækkende digt af Ola Friholt (der også er poet og maler) og et smukt dokument, men desuden en gedigen (vel 15-18 kilo) sort granitsten med de smukke ord på og et billede ingraveret af Gandhi og “Fred är vägen” (som man også kan se på det første link).

Med prisen følger derimod ikke – som nogen  tror – nogle penge. Men den dybe glæde består i at denne pris deles ud i overensstemmelse med Nobels klare og fremsynede intention og bestemmes af mennesker på en lille ø, der virkeligt véd hvad fred er og selv har arbejdet for den i årtier.

Tusind tak kære, kære venner fra os alle på TFF. Vi lover at holde dampen oppe. På vägen…

Deadline om Syrien

Brev til DR Deadline’s redaktion
29. december 2013

Ingen nævnte Vestens tåbelige konflikthåndtering og våbeneksport eller Kofi Annan og hvorfor dette det bedste initiativ blev undermineret. Ingen talte om at Syrien handler om hele Mellemøsten, Iran etc. Ingen spurgte om Friends of Syria var sådan en god idé? Flere talte om at “vi” og “det internationale samfund” havde gjort for lidt for de formodentligt fredelige oprører.

Og alle syntes at tro på “forhandlinger”. Men forhandlinger har ikke en chance fordi man simpelthen ikke kan tage folk fra slagmarken til et forhandlingsbord uden meget meget omfattende konsultationer og planlægning.

Ja, og så var fokus naturligvis helt på alle der har våben. 98% af menneskene i Syrien, der aldrig har rørt et skydevåben, eksisterede ikke. Og der blev ikke stillet spørgsmål om løsningen.

Men tak til Poyâ Pâkzâd for at kæmpe bravt for det synspunkt at økonomisk krise er en meget central konfliktårsag. Med det argument følger også at det hele kunne være undgået hvis “vi” havde hjulpet på denne økonomi i sin tid i stedet for at indføre sanktioner og dermed blot øge krigsrisikoen.

Med venlig hilsen

Jan Øberg
Docent, freds- og konfliktforsker
Direktør, Den Transnationale Stiftelse, Lund, Sverige

www.transnational.org
oberg@transnational.org
0046 738 525200