Kunne ikke være mere enig!
Tak til Politikens Nikolai Howalt for at gennemskue dette show. Med få undtagelser – f.eks. det enestående foto af den cello-spillende kvinde i Kinshasa – har World Press Photo udover at være forudsigeligt men tekniskt perfekt – været et et orgie i voldspornografi.
For 3 år siden skrev jeg til den kommité, der står bag, og foreslog billeder om udvikling, fred, tolerance, forsoning og billeder af mennesker, der skaber sig et bedre liv eller hjælper andre. Trods tre rykkere fik jeg aldrig svar.
World Press Photo er en markant del af mediernes hang til det voldelige i tekst og billeder og dét vil blive ved indtil der blir mange flere der sige: “Nu kan det fandemig være nok, så ensidig er verden ikke. Brug Jeres formodede kreativitet til også at tage billeder af det positive, der sker!”
Rigtig god pointe. Det virker generelt ikke som om billederne forsøger at reflektere en virkelighed, og var det ikke meningen? Det hele understreges af, at de ligesom photoshoppes til at se helt syntetiske og uvirkelige ud… helt unødvendigt i mine øjne.