////

Libyen – en krigsdagbog, april 2011

Du skal scrolle nedad hér for at se det seneste indlæg

6. april 2011
POLITIKEN’s MILITARISME – HØRUP ROTERER….
Den får ikke for lidt i dag øverst på Politikens internet-forside: Flyvevåbnet er lykkeligt (for at bidrage til død og ødelæggelse)! Hør brølet fra et F-16, kom med til basen på Sicilien! Hér bomber vi så lykkeligt! Skidegodt, Egon, vi vil jo så gerne vil have nye fly! Kære Politiken – hvad har det forsømte Flyvevåben betalt for den reklame og hvor fanden er alsidigheden?

Åbent brev til Politiken:

Kære Andreas Lindqvist

Vi er en hel del mennesker landet rundt, der vil se frem til en lignende omfattende dækning af organisationer, der arbejder for fred og for andre løsninger end bomber på internationale konflikter og som er kede af at se at Politiken – atter – er en del af det Militær-Industrielle-Medie-Akademiske-Kompleks.

Militæret = Flyvevåbnet. Industrielle = Nye fly fra våbenfabrikanter. Medier = Politiken med dig som skribent. Akademiske = Mikkel Vedelby & Co. Kompleks = de fælles interesser for disse aktører, ikke for det samfundsmæssigt fælles gode og en verden i fred.

Mvh, Jan Øberg

PS 11. april 2011
Som det nu om dage er kutyme svarer journalisten ikke.

11. april 2011
KHADAFFI VANDT FØRSTE RUNDE
Han sagde ja til det forslag, den Afrikanske Unions præsidenter kom med, skønt vi ikke véd om han ville stå ved sit ord. Oprørerne sagde nej. De ville vinde forhandlingen uden forhandling: Khaddafi skulle afgå først. Synd de ikke spillede bedre.
Og TV-Avisens Ubbesen, der fra Dag Et har heppet på militær indgriben, fortæller os fra Libyen at der nu kun er krigen tilbage. Véd han virkelig ikke at man ofte må prøve flere gange inden parterne bliver villige til at overveje forskellige muligheder og indser at de ikke kan få alt – hvilket er det øjeblik, der kan indtræffe et gennembrud, der leder til en eller anden form for acceptabel løsning?

12. april 2011
BERNARD HENRI LEVY – BANALISERINGENS MESTER OG KRIGENS PUSHER
I aften har jeg studeret den franske filosof og journalist Bernard Henri Levys politiske gerninger hér og dér og hvilken rolle han spillede i forhold til præsident Sarkozy. Han er en reaktionær forsimpler af alle kompleske spørgsmål, neo-konservativ og humanist i gåseøjne. Det var sandsynligvis ham, der med sin “analyse” af Libyen fik Sarkozy til at anerkende rebellerne på et så tidligt tidspunkt og bag ryggen på sin udenrigsminister Alain Juppé at det kun kan betegnes som gallisk, hovedløst temperament.
Her er et interview, der siger en del om velsituerede, pro-israelske dandy, der principielt kun kører sit eget løb som celebrity. Og hér en video fra Benghazi i disse dage. Gad vide om han nogensinde får mudder på skoene?
Han siges at være en af de mest frekvent anvendte eksperter på fransk TV. Det kan man godt filosofere over…

13. april 2011
MÅSKE VAR DET FOR KAPITAL, BANK- OG VALUTAMANIPULATION OG GULD – SNARERE END HUMANISME (OG OLIE) – SOM FIK OS TIL AT INTERVENERE?
Den fremragende online avis AsiaTimes – der sikkert ikke bruges af nordiske kommentatorer eller redaktører – har idag en utroligt interessant analyse af en helt anden vinkel på NATO’s indgriben i Libyen. Ellen Brown spørger sig selv om hvorfor rebellernes første gerning var at oprette en ny Nationalbank i Benghazi (nej dét vidste jeg heller ikke før end i dag!). Hun fortæller hvorledes bankvæsenet fungerer i Libyen og hvorfor de internationale finanskredse ikke kunne komme ind eller påvirke det., om Libyens enorme guldreserver og om det velfærdssamfund, det er vor mængder af sociale ydelser, vi i dag betaler for, er gratis i Libyen. Og – især – fortæller hun om Khaddafis planer om, og delvise succes med at fåafrikanske lande til at gå med på en ny valuta, der skulle tilsidesætte dollaren og Euroen.
Spændende læsning – selvom dette ikke heller er den eneste mulige tolkning. Men to ting er sikre: Komplekse hændelser har altid mange forklaringer og ikke kun én – hverken humanisme eller olie kan forklare dette vanvid fuldt ud. Samt at verden aldrig er hvad den ser ud til at være.
Jeg forstår hvor lidt jeg vidste om Libyen som samfund – og hvor vigtigt det er at vide noget om substansen for at bedømme hvad libyerne og deres unægteligt autoritære chef vil gøre i de nærmeste uger, måneder og – mange – år.

13. april 2011
KONTAKT-GRUPPEN FOR LIBYEN VIL ÅBENBART DELE LANDET!
Hvis nogen skulle være i tvivl om dét, så lyt til den britiske udenrigsminister William Hague’s tale her – mens vigtige politiske ledere som Lene Espersen og FN’s Generalsekretær Ban Ki Moon sidder og lytter. Hvis du også mente at den dér om bank og guld ovenfor var langt ude så lyt til Hague’s fortælling cirka 2:50 min inde i videoklippet om at der bør oprettes en finansiel mekanisme, der kan støtte rebellerne.
Sådan kommer man ind og styrter et økonomisk velfærdssamfund med den højeste levestandard i Afrika og man har til hensigt at give disse rebeller, der tæller Al-Queda og Hizbollah rede penge så de kan udfordre det nationale bankvæsen og Khaddafis planer om at indføre et alternativ til dollaren og euroen.
So much for the humanism, Mr. Hague and Ms. Espersen! Og sådan er kapitalismen hvis nu Holger K. og Frank A. skulle have glemt det…

Interesting too?  Libyen-krigsdagbog, juli 2011

15. april 2011
IKKE MEGEN HOLD I ARGUMENTET OM ET FORESTÅENDE FOLKEMORD
Jeg blev skeptisk så snart jeg hørte om disse ting og der ikke blev vist et eneste sandsynligt bevis som f.eks. luftfoto af nogle døde kroppe, billeder fra sygehuse eller mer end løse formodninger af folk, der var flygtet fra Benghazi og netop derfor ikke længere vidste hvad der foregik dér. Vi husker stadig det eneste tal, der blev nævnt – af en flygtning, der kørte over grænsen til Egypten, at 94 var døde i Benghazi-området.
Min rygmarvsreaktion var der fordi jeg så det samme i Kosovo op til NATOs bombinger i 1999. Vi kender til løgnene om de afgørende – dengang – officielle motiver for Irak-krigen. Vi véd nu at 11. september 2011 ikke var en årsag til men et påskud for krigen mod Afghanistn, der indledtes den 7. oktober (datoen ingen husker mens alle husker 9/11).
Jeg var også totalt skeptisk fordi dette ikke er en majoritets-minoritets-krig eller etnisk rensning. Jeg fandt det derfor usandsynligt at Khaddafi skulle have til hensigt at udrydde sit eget folks uskyldige civile – men at han ville rette skytset mod de dér rebeller som vi støtter i deres væbnede oprør.
The Boston Globe bragte igår en analyse af Alan Kuperman, som slår hovedet på dét søm. At hele denne – og andre – gennmhulning af hele grundargumentet for Vestens intervention ikke er blevet forsidestof kan undre – og alligevel ikke: Stort set alle medier gik med på gallejen uden at checke kilder, sandsynligheder eller stille kritiske spørgsnål til Vestens ledere. De vidste skam at der var et folkemord i gang og at en No-Fly Zone var svaret – jævnfør TV-Avisen og Horisont og stort set alle avisforsider i de dage.

15. april 2011
SÅ DET HANDLER ALTSÅ OM REGIMESKIFTE I LIBYEN
Obama, Cameron & Sakozy siger hvad de virkelig vil i en artikel i dag i en række ledende vestlige medier. Texten er én illustration af selvgodhed, ønsketænkning og manglende statsmandskunst og intellektuel kapacitet.
Hvis en af mine Masters studerende havde skrevet noget på det kvalitetsniveau, med en så lemfældig omgang med ordene og begreber ssamt med så mange selvmodsigelser og mangel på gode ideer ville jeg have givet vedkommende en chance til.
Det ska d’herrer ikke have. Med dette kan det kun gå galt i år fremover. Og jeg kan jo ikke dy mig for denne kætterske tanke nu “vore” ledere så soleklart forbryder sig mod folkeretten: Hvad med regimeskifte i USA, England og Frankrig? De følger jo ikke FNs Sikkerhedsrådsresolution 1973 og har begået aggression mod en suveræn stat og myrder civile med sine bomber. Og de vil afsætte en leder i en stat, de selv har plejet omgang med i 9 år. Er det ikke ret slemt?
Igen – artikeln refereres i diverse nyhedsrogrammer og på nettet. Og bliver stort set taget for gode varer. Er der ingen der véd – rent faktuelt – at dette er i strid med folkeretten og dobbeltmoral så det driver ned ad væggene?

20. april 2011
PÅ GLIDEBANEN TIL STOR OG LANGVARIG KRIG I LIBYEN
Som jeg forudså i forrige måned sker nu en systematisk optrapning: flere fly, CIA ind og “hjælpe”, så brittiske “rådgivere”, så EU tropper der skal åbne og holde en korridor (!) for bistand. Som også forudset har Khaddafi ført krigen ind i byerne – naturligvis. Obersten og beduinen er smartere end vestens ledere.

20. april 2011
HVEM VIL SÅ FRED?
Det var ikke Khaddafi som begyndte de voldelige handlinger omend han provokerede dem. Han sagde ja, rebellerne nej, til den Afrikanske Unions fredsplan. Hans udenrigsminister siger nu idag iflhg. BBC og Politiken at regimet foreslår en våbenhvile, at der afholdes frie, overvågede valg og at alle spørgsmål (dvs også Khaddafis rolle må man konklusere) kan diskuteres i 6 måneder op til valget.Det er betydeligt mere end man forlangte i Sikkerhedrådets resolution 1973.
Har Vesten og dets rebeller noget at komme med? Næppe. De vil sidde det overhørig og eventuelt henvise til at Khaddafi er en mand, man ikke kan stole på. Dét véd de – som har plejet omgang med ham, lavet alle mlige handler med ham og klappet ham på skulderen i hans telt fordi han var med på den – tåbelige – krig mod terrorister, som George W. Bush startede på grundlag av en total fejlagtig analyse af 9/11.
Ak ja!

Interesting too?  Muhammed II - hvor vi dog forstår os

28. april 2011
FOR DEN DANSKE VÅBENEKSPORTS SKYLD VAR LIBYEN OK SIDSTE ÅR!
Iflg Politiken i dag er det anderledes nu. Måske skulle vi lære at alle diktatorer bygger deres magt på vore våben. Sådan var det med Saddam, med alle sider i det tidligere Jugoslavien, med Mubarak – sådan har det altid været. Alligevel eksporteres der til autoritære regimer og krigszner for milliarder af dollar – mere end nogensinde. Og dansk våbenindustri er større end nogensinde. I en kronik i Politiken i midten af 1970-erne da Danmark købte F-16 forudsagde jeg netop at Danmarks bidrag til verdens elendighed og menneskers lidelse bare ville vokse hvis vi gik med på medproduktionen.
Siden Irak-invasionen er svensk våbenhandel vokset til de tidobbelte – fordi den gamle socialdemokratiske (ja selvfølgelig) regering under statsminister Göran Persson og Anna Lindh (udpeget til fredsengel efter sin tragiske død) fik Riksdagen til at hæve våbeneksportforbuddet vedrørende lande i krig – altså USA.
I Danmark ska Terma naturligvis, som førhen, tjene penge. Og det passede godt for en principløs regering og udenrigsminister (selvom udstyret ikke blev leveret). Hvis det var blevet det ville danske fly i dag være blevet mødt af modild baseret på danske produkter.
At LO skulle have en kritisk holdning til dette? Nej – det er årtier siden der fandtes solidaritet med andre end den borgerliggjorte arbejderklasse selv – socialimperialisme kaldte Lenin det så træffende.

28. april 2011
NU SKAL KHADDAFI FJERNES – HIS MASTER’S VOICE ER PÅ!
Det siger Folketinget – i strid med folkeret og FN Sikkerhedsråds-deklarationer. Og det siger udenrigsminister Lene Espersen, der ikke bare blander og skifter modstridende grundprincipper i et hæsblæsende tempo men også gør det uden selv at se det tragikomiske i det. Bare vi er “langt fremme i skoene” så er det ligegyldigt hvilken vej de betræder. Hun er et godt eksempel på den lidt upopulære konstatering at verden ikke altid blir bedre bare kvinder kommer til.
Det ville være interessant hvis nogen også ville fortælle os hvordan det skal ske. Skal han myrdes, hele hans familie – alle medarbejdere? Hvem og hvilke? Hvem skal mon udføre det beskidte arbejde? Og hvilken marionet vil Vesten i stedet indsætte som ny “demokratisk” leder i Libyen.
For et par dage siden rejste jeg spørgsmålet om den gentagne bombning af Khaddafis hovedkvartér ikke var et bevidst forsøg på at myrde ham. Det var det åbenbart. Hvad folketingets medlemmer burde være kommet overens om var at udtale at mord(forsøg) på statsledere ikke er en civiliseret vej frem, at det ikke er foreneligt med folkeretten eller med Sikkerhedsrådsresolution 1973. Men nej – nu har Obama, Sarkozy og Cameron skrevet at Khaddafi skal fjernes og så er der kun én vej frem fra højre til venstre og i de afgørende ministerier: Som papegojer gentager vi His Master’s Voice.
Sådan kører vi derudaf. Uden selvstændig analytisk kapacitet. I den naive tro at bare man fjerne en topfigur så blir alt bedre. I den ubevidste megalomani der tilsiger at vi i det godes tjeneste kan blæse på normale normer, folkeret og anstændighed. Og sådan dækker man over en egentlig primitiv hævntørst: Den satan skal ned med nakken nu – nu hvor vi konstaterer at vore bomber og vort “politiske spor” ikke gør andet end ondt værre fordi vi kastede s hovedkuls ud i denne den dummeste af alle krige uden at vide et minimum.
Er der ingen der ser banaliseringen af dansk udenrigspolitik som et problem?

29. april 2011
LIBYA – THE SITUATION THERE AND IN OTHER MIDDLE EAST COUNTRIES & NATO COUNTRIES LACK OF PRINCIPLE
En cirka halv times samtale på engelsk
http://www.tveuropahd.com/video/304/jan-oberg-director-of-tff

30. april 2011
KHADDAFI FORESLÅR FORHANDLINGER OG VÅBENHVILE
Jeg er dog næsten 100% sikker på at vestverdens og NATOs ledere vil ignorere eller afvise det. Hvorfor? Fordi de officielt arbejder på at regimet skal væk, det vil sige at han skal fjernes på den ene eller anden måde. Dét er en målsætning, de ikke kan vige fra uden at tabe ansigt og det er der ingen af dem, der har det politiske eller menneskelige format til.
Denne målsætning er jo netop så intellektuel fattig fordi den forhindrer enhver forhandlingsløsning – men kan jo ikke forudsætte at forhandlings-modparten skal forlade arenaen før end selv forhandlingerne end er begyndt for det er jo blandt andet dét hvorom der skulle forhandles.
Det betyder jo også at NATO har satset på en voldelig løsning én gang for alle. Man fortsætter altså ned ad glidebanen mod en lang ond krig…

Denne dagbog fortsætter i maj her.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

2 Comments

Leave a Reply to Libyen – en krigsdagbog, marts 2011 | Jan Øbergs langsomme blogCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Libyen – en krigsdagbog, marts 2011

Next Story

Libyen-krigsdagbog, maj 2011

Latest from Danmark

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading