Bujumbura, Burundi
20. juli 2008
The Amahoro Youth Club – et eksperiment med udvikling af civilsamfundet.
Amahoro betyder fred på lokalsproget Kirondi. Så alt hvad TFF gør – gennem vores trænere, projektkoordinator Ina Curic og undertegnede – har med fred at gøre, fred med fredelige midler, konfliktløsning, forsoning, tilgivelse og sameksistens, afbalanceret ift. etnicitet, køn, social og uddannelsesmæssig baggrund, religion og politiske holdninger.
En ting går igen: en idealistisk forpligtelse på at tjene alle burundiere samt fred i fremtiden – baseret på FN’s standarder for fred med fredelige midler parret med en stærk inspiration fra Gandhi.
De unge kvinder og mænd vi arbejder med her har aldrig før startet en NGO sammen. Det betyder, at Ina og jeg er nødt til at diskutere, undervise, og sætte standarder ned til mindste detalje i forbindelse med alle aktiviteter, store såvel som små.
Det betyder også at AYC kan blive en ny type organisation hvis dens medlemmer vil, da de ikke er bundet af på forhånd etablerede hierarkiske strukturer. Vi lærte lektien i forbindelse med vores arbejde med den forhenværende Amahoro-Koalition som stoppede sine aktiviteter i begyndelsen af 2007 især af to grunde: mange af disse 13 veletablerede NGO’er og deres ledere var mere interesserede i hvad Koalitionen kunne gøre for dem end hvad deres egne organisationer kunne gøre for Koalitionens fælles målsætninger og synergi. Og penge – snarere end aktiviteter – lod til at være det vigtigste.
AYC er en udvikling herfra – de består af unge universitetsstuderende, som ikke blot var trætte af være ofre for politiske magtspil og folkedrab og eliter, der var ligeglade med deres fremtid; de var også skuffede over hierarkierne i NGO’er af den gamle skole, som ofte de facto blev kørt af enkeltpersoner uden meget demokrati eller gennemsigtighed.
AYCs medlemmer vil have en mere flad, eller cirkelformet, Klub baseret på personligt ansvar og forpligtethed, og de er ved at opdage, at dét at ønske dette ikke er det samme som allerede at have det. Det kræver træning, dialog og mange forsøg og fejltagelser, ikke mindst fejltagelser – såsom ikke at leve op til aftaler, ikke få ting gjort i tide, ikke følge op på hvad det Administrative Team og det ugentlige møde beslutter.
Men de er besluttet på at udvikle en ny slags NGO-struktur her, at gøre tingene anderledes og at slippe af med de pyramideformede strukturer, som er kombinationer af traditionelle burundiske beslutningsgange, patriarki samt levn fra kolonialismen – fra missionærer, virksomheder, politik, del-og-hersk. Således kunne Klubben potentielt repræsentere en mindre kulturrevolution eller innovation i det lokale civilsamfund.
De har valgt Gandhis slogan “Vi skal være den forandring vi ønsker at se” som deres eget – de vil altså arbejde på måder hvor de praktiserer værdierne fred, forsoning og professionel konfliktløsning. Mål og midler i harmoni. Og mens vi må anerkende vores egen baggrund og kultur, må vi også indoptage inspiration fra organisationer som TFF og andre som kan inspirere os til at gøre tingene på nye måder.
Gennem seminarer og konsultationer har AYC og TFF nået følgende byggesten som vi samarbejder om lige så lang tid det tager:
• at definere formålet med det hele, visions og missions-papiret
• at definere hvilken organisationstype de ønsker at have og være
• at uddanne og træne dem selv gennem seminarer og egen praksis for at udvikle organisationen – lidt efter lidt – og at forankre den solidt i daglig drift.
• at bygge en intellektuel basis gennem studiekredse, TFF trænere og andre, så de kommer til at vide noget om fredsstudier, konfliktløsning, og kulturforskelle inden for disse felter; en aktivitet er at udvikle et lille bibliotek I et samfund hvor det er svært at finde noget som helst at læse.
• at kommunikere med samfundet i bred forstand, i regionen og globalt, for eksempel gennem en blog, email-tjenester etc.
• at udvikle en organisationskultur baseret på værdier såsom individuelt ansvar, punktlighed, lighed mellem kønnene, demokrati, gennemsigtighed etc. og, i det hele taget, være innovative og anderledes end de andre.
• at implementere en sund budgetstyringspraksis og at udvikle en fundraising-strategi og at træffe beslutninger omkring indkomstskabende aktiviteter således at de snart kan blive selvforsørgende, politisk uafhængige og undgå ydmygende tiggermentalitet.
• at arbejde i et partnerskab med TFF og, så snart som muligt, stå på egne ben så TFF kan overlade dem til sig selv – et partnerskab der både skal være respektfuldt og være bevidst om forskelle på mange forskellige planer.
• at forstå de langsigtede formål med the den intellektuelle basis og andre aktiviteter, således at de kan praktisere hvad de lærer AYC, undervise andre i det rundt om i landet, og argumentere politisk og offentligt for fred og sociale forandringer ved diverse begivenheder, møder, og aktioner i deres samfund.
Vores fælles håb er at udvikle – langsomt men sikkert – en national bevægelse af fredsbevidste unge som vil yde et idealistisk bidrag til deres land og dets fredsproces, nedefra og op – et stærkt civilsamfund der, hidtil, ikke har vist sig nogetsteds i Burundi. Det er rimeligt at sige, at Burundi på alle måder er en top-down-kultur, hvor de fleste er opdraget til at adlyde ledere og ikke at stille spørgsmålstegn ved autoriteter.
Sammen pløjer AYC og TFF således gennem et væld af modsætninger og nyskabelser, mens vi skridt for skridt forsøger at skabe enhed og at fremme integrativ, helhedsorienteret tænkning. TFF og vores 22 unge burundiske venner deltager i dette eksperiment sammen og, mens dette skrives, ved vi hverken hvor det vil føre os hen eller hvornår – og vi kan stadig fejle i vores fælles projekt med at bygge vores drømmes Klub.
Det er en enorm, besværlig læreproces. Men det vi lærer vil aldrig være forgæves; uanset om Klubbens medlemmer anvender det i Klubben eller i andre sammenhænge i deres liv vil det være til nytte. Og så meget kan i al fald siges: hvo intet vove, intet vinde.
Læs mere om hverdagens brødarbejde med alle disse mål og processer i det næste blogindlæg.
Oversættelse fra engelsk til dansk ved Morten Sigsgaard
