Israel nægter at give visum til TFF’s medarbejder Richard Falk, som af FNs Råd for Menneskerettigheder er blevet udpeget til at undersøge hvordan det står til med menneskerettighederne i Israel/Palæstina.
Det kan man 9. april 2008 læse i den israelske avis Haaretz.
Målt ud fra en hvilken som helst standard og udenfor enhver diskussion er Richard Falk – professor emeritus ved Princeton University, distingveret gæsteprofessor ved University of California og medlem af bestyrelsen af The Nuclear Age Peace Foundation i Santa Barbara – en af verdens ledende internationale jurister og fredsforskere.
Han er en exceptionel produktiv skribent om international politik og har udgivet dusinvis af bøger, lærebøger og tusindvis af artikler. I en alder af 77 har han bevist sit livslange engagement for social retfærdighed, ikke-vold, et nyt global demokrati (global governance), ligesom han utrætteligt har understreget den grundlæggende betydning af international lov, menneskerettigheder og FN-Deklarationen.
TFF – Den Transnationale Stiftelse, som jeg er chef for – er særdeles stolt over at have haft professor Falk som medarbejder (Associate) i 22 år. Her kan man finde en lille del af hans enorme produktion af artikler og få syn for sagen angående hans anseelse, hans moralske engagement og udholdenhed når det kommer til at promovere vores fælles humane værdier. Her kan man også finde hans tanker om demokratisering af Mellemøsten og hans artikel “Slouching Toward a Palestinian Holocaust” (Skredet hen imod et Palæstinensisk Holocaust).
Falks forbrydelse har du allerede gættet: Han er en jødisk akademiker, der kritiserer Israels politik, besættelsen og “undermenneske-behandlingen” – mit udtryk – af palæstinenserne. Han opfatter Israel/Palæstina-konflikten som asymmetrisk og tillemper folkeretten og menneskerettighederne med integritet og civilkurage på sin helt egen måde med bløde vendinger og en venlig dialogiserende fremtræden.
Som enhver intellektuel værd sit navn, forholder Falk sig kritisk til den israelske politik, murbyggeri og militarisme med dens 200-300 atomvåben, som det forudsættes at vi aldrig snakker om eller aktionerer imod. Vestens politikere og medier praktiserer “vend-det-blinde-øje-undtagelsen” i Israels tilfælde, noget som kun tillempes i ét andet tilfælde, den selvudnævnte “exceptionalismes” hjemland: Amerikas Forenede Stater.
Disse to, Israel og USA, praktiserer et symbiotisk forhold til hinanden, som kommer til udtryk i den veldokumenterede Israel-amerikansk/jødiske lobby; og begge hælder mod autoritær politik, ‘nuklearisme’ og fundamentalisme baseret på en ekstremistisk tolkning af lovene i hver deres monoteistiske gudstro: Med “os/USA” på den rigtige side må “alle andre” være på den gale side.
Her er også nøglen til det faktum, at der kun er to regeringer hvis propagandamaskiner – parret med en forældet, uciviliseret politik – har etableret en norm, der siger at hvis vi kritiserer deres politik, så er vi hadefulde eller modstandere af deres folk og kultur. Enhver der kritiserer USA’s politik vil have hørt opponenter kalde sig “anti-amerikanske”, og hvis kritikken rettes mod Israelsk politik vil man blive kaldt “anti-semit” eller anti-Israel. At dette er det rene intellektuelle nonsens bekymrer tilsyneladende kun få.
Selv har jeg kritiseret mange lande for deres politik – også mit eget land, Danmark. Det sidste for de intellektuelt og etisk ringe grunde til bombningerne af Jugoslavien og Afghanistan, besættelsen af Irak, og for at det holder sig med de nok mest fremmedfjendtlige love mod flygtninge – endda dem fra det selv samme Irak, som vi er med til at ødelægge. Kort sagt: det Danmark der er blevet en mini-bøllestat. Jeg har kritiseret Danmarks NATO-politik og dets årti-lange hængen sig intellektuelt og politisk-militært i USAs skørter. Og skønt jeg er blevet beskyldt for meget, endda for at være spion mod mit eget land, så er jeg dog aldrig blevet kaldt “anti-dansk”.
Men vær sikker: en artikel som denne vil blive læst i både Washington og Tel Aviv, og nogen vil tænke, sige eller skrive, at Jan Øberg er anti-semit eller anti-amerikansk eller begge dele. Hvis noget sådant skulle blive offentliggjort, vil jeg blæse på at det; livet er for kort til at kæmpe mod al menneskelig dumhed.. . .
Den 31. januar skrev jeg en blog-post her om Arun Gandhi-sagen. Han blev i praksis smidt ud fra sit eget fredsinstitut i USA fordi han havde kritiseret Israels besætter-politik og den skamfulde mur. Har noget dansk medie taget den op eller givet denne sag den omtale, den burde have?
Det er på tide at akademikere og NGO’ere står frem til forsvar for mennesker af en sådan integritet, hvis eneste ‘forbrydelse’ er at de søger en dybere sandhed, praktiserer deres ret til intellektuelle og andre friheder, og dedikerer deres liv – mod alle odds, kan man sige – til retfærdighed og fred. En skruestik på én af dem, er en skruestik på os alle.
Det er yderst naivt at tro at freds- og udviklingsforkæmpere og ditto organisationer ikke er under beskydning i disse tider med den voksende totalitarisme i de vestlige demokratier.
Efter 1989 opererer de på grundlag af en kosmologisk misforståelse – à la Doris Lessing’s Shikasta – der siger, at det eneste system der dur, og derfor er det bedste med det højeste niveau af civilisation, er deres eget. I konsekvens heraf har de en gudslignende ret til at belære resten af verden og missionere det eneste system ud på alle og enhver.
Det skal blive meget, meget spændende at se hvordan Vestens regeringer, udenrigsministre og medier vil takle sagen med Richard Falk. De har sandelig ikke forsvaret Mordechai Vanunu – manden der fortalte verden om Israels atomprogram for 22 år siden og har siddet 18 år i israelsk fængsel, 11 af disse i enecelle. Og de har med vilje ignoreret Arun Gandhis sag.
Og vi ved hvorfor – ikke sandt?
Vil FN’s generalsekretær mon endelig vise sig som en mand med civilkurage, der forsvarer sit Råd for Menneskerettigheder, FN-charteret og hans egen FN-udpegede undersøgelsesleder?
Der er mere om Richard Falk og hans forgænger John Dugard og om hvad Falk virkelig har sagt, med links, på Wikipedia her.
# 1197
