Kære Jan Øberg
Tak for din interesse for programmet.
Det er fuldstændigt korrekt, at et program på 21 minutter aldrig kan dække samtlige mulige vinkler på en konflikt. Og Kosovo-konflikten har mange, komplekse historiske og politiske forklaringer, som der kan skrives lange bøger om. Hvilket der også gør.
Hensigten med vores program var at tegne et nogenlunde retvisende portræt af den nye stat, som vi ganske rigtigt “mente at vide” ville erklære sig selvstændig meget snart. Det gjorde vi så gennem samtaler med repræsentanter for det moderne Kosovo, folk der skuer fremad snarere end bagud, idet vi gerne ville vise, at der eksisterer et moderne Kosovo, der er kommet videre siden krigen i 1998/99.
Desuden bragte vi en reportage, der fremstiller de stadigt eksisterende etniske modsætninger og som betonede serberes og goraniers usikkerhed for fremtiden i et selvstændigt Kosovo. reportagen varede tæt ved halvdelen af sendetiden.
Det er helt ukorrekt, at vi skulle have valgt en serbisk bonde og satte ham overfor en “smartere” albaner. Der var tale om et tilfældigt nedslag i en tilfældig landsby. Serberen havde stor lyst til at fortælle sin historie. Albaneren var på ingen måde smartere og måtte i øvrigt formulere sig på et meget mangelfuldt serbisk, da vi ikke havde en albansk tolk.
At alle tænkelige aspekter ikke kan proppes ind i et og samme program, anser vi ikke for et udtryk for “konfliktanalfabetisme”, som du udtrykker det, men blot som den skarpvinkling, der er et vilkår i al medievirksomhed.
mvh Thomas Ubbesen
Journalist, Horisont
Herpå min duplik…………..
Kære Thomas Ubbesen
Tak, jeg respekterer Dig for at Du svarer.
Men dit svar forekommer mig lidt magert – i stedet for at gå ind i det, der vist klart nok var mit ærinde, vælger du at gentage hvad det var I ville og gjorde med det program.
Jeg synes ikke det holder en meter.
Både du og Kretz overser at der er tale om en konflikt – og en konflikt mellem to hovedparter og en række andre parter, inklusive det internationale samfund, der er historisk part og ikke neutrale eller hjælpere.
I stedet behandler I Kosovo som en ensidig, umotiveret og irrationel forbrydelse af én part (og én aktør) mod en uskyldig anden part.
Derfor min præcise og ikke polemiske brug af “konfliktanalfabetisme.”
Der findes faktisk en journalistik som forsøger at beskrive en konflikts parter – dem alle – hvad de føler og tænker og hvorfor, og som stræber efter også at sætte fokus på hvad konflikten handler om hvad der om jeg så må sige er sagens kærne/kærner.
Endelig finder jeg det endog meget bekymringsvækkende at du bruger “skarpvinkling” som en forklaring hvor der i rimelighedens navn burde have været tale om en fair hearing af begge/ alle sider.
Vinkling er helt OK, som du skriver – men vinkling af hvad? Man kan ikke finde en pædagogisk, formidlende vinkel hvis man ikke har hold på substansen forinden.
Medier er det eneste bindeled og forståelsesforum for mennesker, der ikke selv – som du og jeg – har mulighed for at rejse ud, opleve og forstå. I har et enormt ansvar for hvilken kundskab og hvilke holdninger og følelser det danske TV-publikum får og derpå betragter som sandheden om et spørgsmål.
Jeg synes faktisk hverken at dit program eller dit svar til mig vidner herom – og dét er heller ikke polemisk ment men handler om professionalisme i det, der er dit job og følelsen af det nok så tyngende ansvar, der ligger i at vælge en skarpvinkling så ensidig som du (uforvarende, formoder jeg) kom til hér.
Med venlig hilsen
Jan Øberg
TFF
Øberg #1185
