Monthly Archives: February 2008

Muhammed II – hvor vi dog forstår os

Om hvordan man kan forstå sig selv så meget at der ikke bliver plads til at forstå nogen anden. Og om hvordan Danmark, som i en karikatur, igen lykkes med skabe sig en rolle som offer for Muhammed-balladen.

Uden skygge af bevis for påstanden om mordplaner på tegneren publicerer 17 aviser den af Muhammed i bombeturban. Det sker, siger de, for at demonstrere at vi har ytringsfrihed hér i landet.
Av min bare # 1!

Egentlig frihed til at ytre sig hænger i hvert fald til en vis grad sammen med egentlig frie medier. Continue reading

Per Stig Møllers sidste brik

I Politiken den 21. februar skriver udenrigsminister Per Stig Møller i forbindelse med Danmarks anerkendelse af Kosovo som selvstændig stat at “dermed falder den sidste brik på plads på det komplicerede Balkanlandkort. Grænserne ligger fast, og forudsætningen for stabilitet er til stede. Vi kan for alvor se fremad. Balkans fremtid ligger i EU.”
Udenrigsministeren siger også – efter at have nævnt hvor meget der skal til inden Kosovo vil kunne betragtes som et vellykket land – at “Danmark har siden 2004 bidraget med 170 mio. kr. og vil også være til stede med en markant bistandsindsats fremover til Kosovo, ligesom vi gennem vores naboskabsprogram støtter andre relevante Balkanlande.” Se artiklen her på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Den sidste brik? 170 millioner kroner? Mon det er ministerens egen bedømmelse eller har han dårlige rådgivere? Eller måske gode, som han ikke lytter til? Skal man le, græde eller blive rigtig vred når man læser den slags? Continue reading

DR’s Ubbesen svarer mig og jeg ham

Kære Jan Øberg

Tak for din interesse for programmet.
Det er fuldstændigt korrekt, at et program på 21 minutter aldrig kan dække samtlige mulige vinkler på en konflikt. Og Kosovo-konflikten har mange, komplekse historiske og politiske forklaringer, som der kan skrives lange bøger om. Hvilket der også gør.
Hensigten med vores program var at tegne et nogenlunde retvisende portræt af den nye stat, som vi ganske rigtigt “mente at vide” ville erklære sig selvstændig meget snart. Continue reading

Kosovo i P1 “Horisont”

Mon DR’s Horisont-programmer skal udvidde eller begrænse menneskers horisont?I dette program, fortsatte Thomas Ubbesen i en samtale med Kim Bildsøe-Lassen sin helt specielle vinkling af Kosovo som jeg tog op hér.

Denne gang hørte man at Milosevic – helt uden grund – indførte “apartheid-lignende” regler i Kosovo og at alle kosovo-albanere i praksis blev udelukket fra skoler, sygehuse og arbejdspladser udelukkende “fordi de var albanere.”

Fiktionen om at der ikke var og er to sider i denne konflikt – eller mange flere i hele den konflikt-formation, der hed Jugoslavien, opretholdes. Continue reading

Kosovo i TVs “Horisont”

Horisont kørte i aften et langt indslag om Kosovo. Ifølge programmet véd Steffen Kretz og Thomas Ubbesen at Kosovo-provinsen blir en selvstændig stat – omend det tidligst sker den 17. februar, altså om 6 dage.
De véd at det er et lille moderne “land,” der er “klar til at træde ind i Europe.” De ved at Kosovo er det serbiske navn skønt det på serbisk hedder Kosmet i Metohija. De véd – og siger flere gange – at Slobodan Milosevic “spillede det dødelige etniske kort” og sendte sit politi og sine soldater “for at myrde og brænde”.
De véd at Kosovos historie er en lang og smertefuld historie om “besættelse.” De véd at finde en dansk UNDP-medarbejder, der er villig til at sige, at der intet alternativ er til selvstændighed; de véd at Serbien “derovre” har så svært – meget sværere end Kosovo, må man formode – at blive demokratisk.
De véd også hvordan man finder en serbisk bonde i en landsby og lader ham fortælle sin historie først og derpå kontrasterer ham med en smartere albaner hvis udsagn står mer til troende. For dels kommer han sidst af de to, dels er hans version den, der stemmer med TV-Avisens vinkel.
De synes også at vide at Kosovo er noget man kan forstå uden ét ord om historien og uden at tale med nogen i Serbiens hovedstad Beograd – som Kosovo-provinsen folkeretsligt tilhører. De véd at man heller ikke behøver at forstå Kosovo ved at se på Bosnien, Makedonien og Albanien eller på Balkans rolle i det internationale spil om f.eks. olie, gas og militærbaser. Continue reading