Debatten begyndte med mit indlæg på Facebook den 25. august 2014:
“☮ ☮ Trist med et folketing blottet for moral og nytænkning hvor ikke ét eneste medlem tør gå imod tidens vås om humanistiske krige.
OK, danske F16-fly skal vel ikke bombe (endnu) men man ER i krig når man bistår USA og én part i en konflikt med våbentransport så de bedre i fællesskab kan smadre en anden part.
Beslutningen bygger ikke på nogen analyse af hvorfor ISIS er dukket op (USAs og Danmarks besættelse – og dumme administration – af Irak) men derimod på den meget tvivlsomme tanke at man med militære midler og drab på terrorisTER kommer terrorISMEN til livs.
Desuden strider beslutningen formentlig mod Artikel 1 og 33 i FN’s charter.
Jeg véd ikke hvor mange danskere, der synes at fredelige midler er bedre end voldelige, men vi må da være nogle procent? Vi har – som i Libyen – ikke én folkevalgt, der repræsenterer os. Konklusion: Folket må jo så vælge nogle andre.”
Det kommenterer Dragsted således:
Når man beskylder samtlige partier i DK for at mangle moral, så holder jeg op med at høre efter. Har ellers stor respekt for Øberg.
Hertil svarer jeg:
Pelle Dragsted – hvis man efter at have bestemt sig for en humanitær indsats konverterer den til at bringe våben i stedet for mad og medicin – hvad bidrager man så til? Vold og død, ikke overlevelse.
Det er umoral efter DKs erfaring med og i Irak at involvere sig igen i hvad der tjener til regelret krig. Og i krig bliver folk slået ihjel. Folketingsmedlemmerne, dit eget parti inkluderet, vil stemme for drab i s f humanitær hjælp.
I mine to artikler har jeg argumenteret hvorfor dette er at mangle moral. Hvis du er uenig så læs de to artikler og fortæl mig hvad du forstår ved moral. Det er dialog snarere end at du holder op med at høre efter, der vil give resultat. Og jeg kan ikke forstå dig når du bare blir fornærmet uden at uddybe din holdning. Og jeg VIL gerne forstå hvorfor du reagerer som du gør:
http://janoberg.me/…/hele-folketinget…/
Pelle Dragsted:
Kære Jan
Jeg har skam læst dit indlæg. Jeg vil gerne dialogen og jeg vil gerne uddybe. Men et tip: Hvis du reelt ønsker dialog, så tror jeg ikke det er et godt udgangspunkt at beskylde kammerater, der kommer til en anden konklusion end dig i et aktuelt spørgsmål for at være uden moral. Det er ikke fremmende for en dialog.
Nå, skidt pyt med det – her en uddybning af mine synspunkter og nogle rettelser af misforståelser:
1) Den humanitære indsats er ikke blevet ”erstattet med våbeleverancer”. Siden Danmark først blev anmodet om at stille et fly til rådighed, er der åbnet en vej ind fra Tyrkiet, som er den mest optimale vej at bringe nødhjælp ind, og derfor er der ikke behov for flytransport af nødhjælp.
Hvad der til gengæld er behov for er at bringe våben og ammunition frem tl de kurdiske styrjer/partisaner, der kæmper for at bremse IS fremmarch i det nordlige Irak. De samme styrker som reddede omkring 20.00 ezidier fra et formentlig forestående folkemord.
Samtidig med at sende flyet til våbentranport, har DK i øvrigt skruet sin nødhjælp til området op til 15 mio kr. Så det er ikke som du skriver ”i stedet for”.
2) Du tager efter min mening fejl når du mener at våbenleverancerne er et brud på FNs charter. Der er ikke tale om et angreb på freden eller en intervention i et suverænt land som beskrevet i FNs charter. Der er tale om en stat (Irak) og en lokalregering (Kurdistan), der beder en række lande om at sende våben for at de kan forsvare sig mod et angreb fra en indtrængende fjende. Dette er så vidt jeg kan se på ingen måde folkeretsligt problematisk – og kan selt ikke sammenlignes med angrebet på Irak (eller for den sags skyld Libyen). RIKO har i en brevveksling med Enhedslistens forsvarsordfører bekræftet dette.
I øvrigt har sikkerhedsrådet opfordret til at yde støtte.
3) At det ikke er i strid med folkeretten betyder selvfølgelig ikke, at det derfor nødvendigvis er en god idé. Og jeg erkender dilemmaet i at sende våben til et område hvor der allerede er for mange af dem. Jeg har generelt et pacisfistisk udgangspunkt. Men der er situationer, hvor man står med ryggen mod muren og hvor man har ret til at forsvare sig – også med våben. Et slidt eksempel er kampen mod Nazityskland, men det t gjaldt også forsvaret for republikken i Spanien (som parentes bemærket tabte b.la. fordi de ikke fik våben frem), Og det gælder modstandskampen i voldelige diktaturer, som vi så det i Latinamerika. Og jeg mener også at det gælder i den aktuelle situation.
De kurdiske områder er nogle af de mest tolerante, multireligiøse og demokratiske i mellemøsten, og de var ved at blive løbet over ende af en fascistisk bevægelse, som gennemførte etnisk og religiøs udrensning.
Så kan man snakke nok så meget om hvorfor IS er opstået og hvordan man kunne have undgået det. I den aktuelle situation handler det om hvorvidt Det nordlige Irak og Syrien skal blive ved med at være områder med religiøs tolerance og nogenlunde demokratiske forhold eller om de skal underlægges en fasctisk bevægelses regime, som det var tæt på at ske.
4) Jeg erkender, at der er mange argumenter for og imod, men for mig vejer ét argument tungt, og det er de progressive, venstreorienterede og antiimperialistiske kurderes egen holdning.
Jeg tror ikke der findes en eneste progressiv, venstreorienteret, antiimperialistisk organisation med støtte blandt kurderne – såvel i kurdistan som i den kurdiske diaspora – der ville opfordre Enhedslisten til at stemme imod forslaget om at bringe våben frem til kurderne. Ikke en eneste.
Dermed får en afvisning deres bøn om våbenhjælp, og de analyser afvisningen bygger på for mig at se et nærmest neokolonialt skær.
Mener vi virkelig, at vi ved bedre end den kurdiske venstrefløj, som lige nu kæmper mod IS?
Mener vi virkelig, at vi har en mere udviklet antiimperialistisk analyse, end de antiimperialistiske bevægelser i Kurdistan, som gennem tiden og aktuelt i den grad har været ofre for imperialismens luner. Tror vi ikke, at de selv har overvejet de mulige negative følger, og analyseret sig frem til at våbenstøtte her og nu trods alt er bedre end ingenting – også selvom det er USA-imperialisterne, der koordinerer indsatsen?
Selvfølgelig skal vores valg i de antiimperialistiske solidaritetsarbejde ikke dikteres af bevægelserne i syd. Selvfølgelig skal vi have vores egen analyse og tage vores egne valg. Men jeg synes, at vi skal lytte og vi skal passe på med at tro, at vi ved bedre om hvad der er bedst for dem. Og jeg synes desværre, at den holdning ligger underforstået i mange af de argumenter imod våbenleverancer, som er fremkommet i debatten; at vi skulle kunne gennemskue de imperialistiske interesser og følgerne af våbenstøtte bedre end den kurdiske venstrefløj selv.
Jeg har selv siden jeg var ganske ung fulgt den kurdiske frihedskamp – og lavet solidaritetsarbejde med kurderne. Og jeg er stolt over at venstrefløjen altid har været solidarisk med kurdernes kamp – også da den blev kriminaliseret og terror-stemplet. Jeg vil ikke svigte dem nu hvor de står i en overlevelseskamp, og jeg synes det ville være et svigt at overhøre deres bøn om våben, der kan gøre dem i stand til at beskytte deres befolkning.
5) At støtte at der komme våben frem, er jo ikke det samme som at mene, at det er det eneste der skal til. Vi har i Enhedslisten hele vejen i gennem lagt vægt på de andre vigtige elementer i at bekæmpe IS. Behover for at stoppe deres kilder til finansieringen, pres på Tyrkiet for at lukke grænserne for rekrutter etc. etc.
Jan Øberg
Kære Pelle – hjerteligt tak for et sobert indlæg, som jeg jo kun kan tage til mig med både respekt og forståelse. For mig handler det ikke om at være enig eller uenig (med mig) men om hvorvidt der er en vilje til at forklare, lytte og forklare mere – og ikke angribe personen.
Stilen kan man altid diskutere – udover at jeg tror jeg har en vis erfaring og kundskab at bidrage med så har jeg givetvis også følelser og værdier og mener – til forskel fra mange mange andre forskere – har en pligt til at skabe debat, sparke i løgsovsen. Nogen synes om dét, andre ikke – og det er OK. Jeg er, som du véd, uafhængig og skal ikke tænke om det nu er passende at sige det ene eller det andet på den ene eller anden måde. Og det betaler jeg også visse priser for.
Derfor min uforbeholdne undskyldning hvis du følte dig ramt af hvad jeg skrev om manglende moral hos Folketinget. Det var jo – desværre – en kollektiv betragtning fordi det igen og igen går med i krig, har øget våbenproduktion og -handel, stort set altid går USAs nok så imperialistiske ærinde etc.
Og for det piner mig stærkt at have været vidne til hvorledes politikere og partier der – da jeg var yngre – havde en klar militær-skeptisk holdning i dag synger med i et kor, de ikke burde siden den radikale udenrigsminister Helveg Petersen sammen med socialdemokratien Nyrup ødelagde meget af det, der (som jeg ser det) var fint og – moralsk – rigtigt i dansk politik i og med accepten av ødelæggelsen af Jugoslavien, resten af det, i 1999, for at få et selvstændigt Kosovo/a – en konflikt jeg anvendte 4-5 år af mit liv på mere eller mindre på heltid og en beslutning jeg vidste aldrig ville være denne rette – altså det at bombe og forbryde sig mod folkeretten og køre med dumheder af typen humnitær intervention. Det store skred i dansk politik har alt alt for få, inklusive ventrefløjen som sådan, interesseret sig for at forstå og forstå sin egen rolle i – jævnfør Villy Søvndals vejvalg i Syrien-konflikten.
Det har også at gøre med det faktum at der med militariseringen af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik er sket en – for mig – entydigt klar sænkning i folketingets kundskabsniveau på disse områder. I dag kan de ældre af os savne folk der både vidste noget om verden, skrev om den og troede på en forandring i retning af mere fred – og stemte efter den overbevisning – såsom Poul Hartling, Bilgrav-Nielsen, Anker Jørgensen, Jytte Hilden, Lasse Budtz, Gert Petersen, Sten Folke m.fl. – for nu at nævne det meste af spektret. Det er meget få folketingsmedlemmer, der kan blive valgt på at kunne noget om disse ting i dybere forstand – hvilket også har at gøre med at der ikke i disse år findes noget der bare ligner en omfattende danske folkelig opinion eller bevægelse mod dette skreds konsekvenser.
Altså er Danmark i krig en betydelig del af tiden eller støtter ureflekteret dem, der er det – uden at have draget konsekvenser af det jeg har kaldt og indtil fremturer med at kalde den forudsigelig fiasko, Irak – deraf titlen på min bog fra 2004.
Det er naturligvis med denne lidt længere baggrund jeg nu tillader mig at udfordre dem, der tror på volden som et adekvat middel. Og det er jo det du og dit parti gør – omend med nok så forståelige argumenter.
Ad 1)
At humanitær hjælp kan komme ind som du siger via Tyrkiet er OK og jeg bruger så herefter gerne ordet “supplere” end erstatter – men det forklarer ikke hvorfor vi også, til forskel fra f.eks. Sverige og NATO-Norge skal ind med våbentransporter. Denne danske liggen langt fremme på den forkerte skala bør diskuteres.
Hvis DU stemmer ja til dette på onsdag så stemmer du for krig og drab som en løsning, omend du gør det fordi situationen er desparat og svær. Men du tager som folketingsmedlem medansvar for dem der vil blive dræbt af de våben DK transporterer. I hvert fald moralsk, om ikke folkeretsligt.
Ad 2 & 3)
FN-Erklæringen siger det meget klart og jeg henviser til Artikel 1 og 33. Fred skal skabes med fredelige midler – og hvis de bevisligt ikke leder til en løsning så kan der i FNs regi skabes en militær styrke, der kan intervenere. Når det gælder ISIS kunne vi have gjort meget andet – ladet være med at gå med i USAs og Englands krig, trukket Dk ud på en ordentlig måde og sagt undskyld, givet omfattende humanitær hjælp siden 2007 så vi havde skabt goodwill trods fadæsen; vi kunne have stået bag et krav om at få FN eller den Arabiska liga eller hvad véd jeg ind i denne situation; vi kunne have undladt den tåbelige politik at støtte og udvikle alle muligt revl og krat bare det var anti-Assad, vi kunne have samarbejdet med Iran og Rusland om en løsning dér og krævet en helt anden forhandlingsstruktur i Geneve, der kunne have skabt en bedre situation i Syrien – men takket være alt det, vi ikke gjorde så er vi nu dér hvor vi er med et ISIS, der stort set er en konskvens – stort set, sagde jeg for der findes også interne dynamikker i Irak, Syrien og regionen (og Israel, Saudi-Arabien etc) – af al mislykket politik med vlden i højsædet indtil i dag. Derfor ER det vigitgt at diskutere hvad ISIS er INDEN man beslutter sig for at fortsætte af den gamle, voldens, vej endnu engang.
Ad 4 & 5)
Jeg respekterer dine argumenter om anti-imperialistisk kamp og at du ser sådan på kurdernes sag. Jeg kan såmænd også – næsten – støtte den. Men jeg ser også lidt af det man af og til sigre: At vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Vil du et selvstændigt Kurdistan så må du, som du véd, også ville en deling/separation af et antal stater. Det er også helt OK for mig men så skal man sørme også have en plan for hvorledes det skal gå til – vel at mærke ad konsultationen, fredsbevarelsens, forhandlingernes etc. vej og inden for folkerettens rammer. At blot lade følelserne løbe af med en – det er menneskeligt, men ikke altid så smart i sine konsekvense – er ikke, aldrig, en løsning. Det er et meget partikulært eller snævert fokus du hér anlægger af gode, menneskelige solidaritetsgrunde – men hvis du vil at Irak og andre stater skal deles for at opnå et selvstændigt Kurdistan så er det også dig og dine meningsfæller man kan afkräve svar på spørgsmålet: Og hvordan skal dette i og for sig helt legitime krav opfyldes hen ad vejen og realiseres i lyset af det du lige nu argumenterer for, nemlig at begynde den process med våbenhjælp i ét hjørne.
Og lad os så til slut få folketingspartiernes øvrige forslag til healing i Irak og omegn – til de andre elementer du taler om. Risikoen, Pelle, er jo at de andre gode ideer drukner i krigens omsiggribende hærgen. Politikere ønsker ofte at gøre godt – deri er de moralske – men vælger sådanne midler og indsatser som Skridt 1 at de ikke kommer til de anre gode ting. Dén fare ser jeg som overhængende i dette projekt.
Og dér sluttede debatten så.
Den 27. august 2014 vedtog Folketinget enstemming, alle partier for, at Danmark skulle sende det omtalte Hercules-trapsortfly afsted og bistå USA med våbentransporter.
